Regndråber drypper i mit hår – B. J. Thomas

7. juni 2012

Den danske sommer viser sig i dag fra sin mindre charmante side. Det regner. Det er gårvejr. Og det er ikke vejr til korte bukser og bare tæer. Og medens jeg luftede Gravhunden og Fruen kom jeg i tanke om B. J. Thomas’ hit “Raindrops keep falling on my head” , der lå en enkelt uge på den danske Top 10- hitliste i 1970. Sangen, der var skrevet af Burt Bacherach og Hal David og indkasserede en Grammy som bedste filmsang det år. Den var med i Butch Cassidy and the Sundance Kid med Paul Newman, Robert Redford og Katherine Ross og var med til at gøre den såkaldte cykelscene, hvor Newman cykler rundt med Ross på styret, til en af de mindre forglemmelige scener i filmhistorien.

B. J. Thomas, der fylder 70 til august, er en af de mange fortolkere i amerikansk pop, hvis karriere har været afhængig af gode sangleverandører. Og Thomas havde held til at finde en lille håndfuld sange, der var med til at sikre ham et lille plads på popfirmamentet.

Thomas’ vej til succes ligner andre – ikke mindst sorte – sangeres. Den texanske sanger startede som korsanger i den lokake kirke hjemme i Houston og var med til at danne en sanggruppe med nadre teenagere. The Triumphs kalde de sig. I 1966 fik The Triumphs udsendt albummet I’m So Lonesome I Could Cry og den af Hank Williams skrevne titelsang blev et millionhit for gruppen. Og det banede også vejen for Thomas’ solokarriere.

Et par år efter hittede han med en af sine mest skattede sange, “Hooked on a Feeling“, der også blev et millionhit i USA og afspejlede tidsånden med sin brug af sitar. Samme sang blev også et hit – bl.a. herhjemme – for Jonathan King i 1972. I stedet for sitarlyd blev denne version kendt for sit indianerfilmsomkvæd, “ooga chaka”. Svenske Björn Skifs fik også et hit med en kopiversion af Kings udgave.

“Hooked on a Feeling” blev fulgt op af “Raindrops”, der indbragte Thomas den tredje guldplade. Og en stribe mindre hits kom i kølvandet på denne triumf: “Everybody’s Out of Town”, “I Just Can’t Help Believing”, “No Love At All”, “Mighty Clouds of Joy”, and “Rock and Roll Lullaby”. Langt de fleste af Thomas’ hits kom på plademærket Scepter, og i disse dage udsendes en plade med opsamling af hans Scepter-indspilninger.

Men Thomas’ succes fortsatte også i tiden efter Sceptor Records. På MCA fik han i 1972 sin fjerde guldplade med sangen “(Hey Won’t You Play) Another Somebody Done Somebody Wrong Song“, der angiveligt har den længste titel noget tophit nogensinde har haft. Og selv om der fulgte nogle mindre hits efter denne sang, så markede den karrierens klimaks. Måske var tiden løbet fra B. J. Thomas’ traditionelle popsangstil. I hvert fald var han en dalende stjerne efter 1980. Siden har Thomas været aktiv som sanger, blandt andet som leverandør af kommercielle jingles og reklamemusik. Og han har fået udsendt sine erindringer Home Where I Belong.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

446 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62