Anbefaling: The Green Lives – EP

29. august 2012

Jeg har tidligere slået et par slag for den århusianske kvintet The Green Lives. Og nu hvor jeg omsider sidder med deres eponyme EP i hænderne, så er der desto mere grund til at tage megafonen og råbe: Slå ørerne ud! Lyt til Green Lives!

Jeg skrev tidligere følgende passus om bandet: “De livsbekræftende vibrationer er centrale for The Green Lives, som blandt andet er dannet med ambitionen om at fremhæve det smukke i verden frem for at klynke over det grimme. Det afspejler sig direkte i musikken, hvor umiddelbare melodier bliver bÃ¥ret af organiske instrumenter og ikke mindst af vokalharmonier, hvor samtlige fem medlemmer bidrager. Samtidig byder gruppen pÃ¥ en rig og hÃ¥ndgribelig lyrik, som tager sit billedsprog direkte fra naturen. SÃ¥ tænkt alt fra sen-60’ernes sunshine-pop over Burt Bacharach til Fleet Foxes“.

Og jeg kan kun supplere med at Mark, Jens-Ulrik, Andreas, Johannes og Kasper med EP’en forstærker det indtryk, jeg fik, da jeg første gang lyttede til numrene “Dancing in the Snow” og “No One Else”. Her er tale om melodiøs, romantisk pop-rock, der trækker en lige linje tilbage til tressernes mest ekstasefremkaldende sunshinepop. Min gamle hjerne mÃ¥tte tænke Beatles, Beach Boys og ABBA. Det siger lidt om de vokale kvaliteter i The Green Lives – selv om associationerne ikke udsprang af regulær genkendelighed. Ikke mindst det indledende nummer “We Don’t Need No Uniform” fik nakkehÃ¥rene til at løfte sig. Et flot, nærmest episk opbygget nummer med smægtende, unisone vokaler og en melodi, der gÃ¥r lige ind i et pophoved som en varm kniv i smør. Det nummer burde være selskrevet til musikradiostationernes præprogrammerede playlister og sikre The Green Lives en endnu større fanskare. Men ogsÃ¥ sangene “Forest of Hands” og “Merfolk” lægger alen til bandets popudtryk. Den første indledes af en inciterende marimba (tror jeg nok…) og er en uptempo popsang af den slags, der giver en lyst til danse rundt pÃ¥ køkkengulvet. Og “Merfolk” er en sÃ¥re smuk ballade, der bæres af sin let melankolske stemning og de fine vokaler, der er et af bandets store aktiver.

Fik jeg sagt, at jeg er ret begejstret for The Green Lives? Hvis ikke, så er det hermed gjort. Hermed anbefalet. Varmt.

The Green Lives. Mermaid Records. 2012

The Green Lives – live-sessions

Tilbagespoling 1 og 2

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

369 har læst indlægget
14,852