Glenn Gould spiller Bach

31. oktober 2012

Jo ældre jeg bliver, desto mere brydes de imaginære grænser, jeg har haft mellem de musikalske retninger ned. Fx den mur, der gÃ¥r mellem den sÃ¥kaldt klassiske musik og sÃ¥ – lad os sige det sÃ¥dan – den mere folkelige musik (i sig selv en umulig skelnen…). I min gymnasietid lyttede jeg en del til klassisk musik, bl.a. i musiktimerne, hvor en engageret musiklærer spillede bÃ¥de Jimi Hendrix og Penderecki, Woodstock-koncerten og Carl Orff osv. Jeg kan huske, at jeg for nogle Ã¥r siden sÃ¥ en udsendelsesrække med den berømte pianist Glenn Gould, der fortalte om sin adgang til den klassiske musiks store værker. Om sin særlige fortolkningsmÃ¥de og sin musikforstÃ¥else. Og jeg kan huske, at jeg dengang tænkte, at al musik og musikudøvelse har et fælles grundlag. Udtrykkene er vidt forskellige, men i sÃ¥vel klassisk, jazz, rock osv. handler det om vores følelsesliv og vores forstÃ¥else af den verden, vi lever i. Musikken er et sprog – et mangefacetteret og uudtømmeligt sprog – der kan sige mere og andet end talen og skriften.

PÃ¥ mine hylder stÃ¥r der ikke sÃ¥ meget klassisk (det stÃ¥r pÃ¥ Fruens…), men jeg kunne godt finde pÃ¥ at investerer i Glenn Goulds samlede fortolkninger af Bach. Bare fordi.

Glen Gould spiller (og synger…) Bach

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

300 har læst indlægget
15,007