Jack Bruce, 70 – en forglemmelse

17. december 2013

Mange af rockens gamle drenge (og piger) har rundet de halvfjerds i Ã¥r. I morgen gælder det Keith Richard – det vender jeg tilbage til. Men en har jeg glemt undervejs gennem Ã¥ret. MÃ¥ske fordi  den pÃ¥gældende – den skotske musiker og sangskriver Jack Bruce – ikke har været sÃ¥ voldsomt aktiv de seneste par Ã¥rtier.

Bruce blev kendt og skattet, da han spillede sammen med Eric Clapton og Ginger Baker i superpowerrocktrioen Cream, men musikkarrieren begyndte mange år før. Lille Jack kom til verden i Bishopbriggs i det nordøstlige Skotland. Faderen og moderen var begge musikalske mennesker, og påvirket af dem begyndte Jack at spille jazz-bas i sine teenageår. Det resulterede i legat til Royal Scottish Academy of Music and Drama, hvor Jack fordybede sig i komposition og cello. Ved siden af tjente han penge til dagen og vejen i et lokalt jazzband. Men musikskolen kunne ikke tolerere, at Jack sådan spillede jazz ved siden af, og han måtte gå sin egen vej. Hvilket han gjorde.

Skiftet fra jazz til beat kom, da Jack kom med i Alexis Corners Blues Incorporated i 1962. Her blev Jack kollega til nogle af tiden bedste musikere som fx Graham Bond, Dick Heckstall-Smith og Ginger Baker. Året efter dannede Bruce sit eget første band Graham Bond Quartet, der også involverede guitaristen John McLaughlin. Kvartetten var den smeltedigel, der fik Bruce til at sadle om til den engelske rhythm and blues. Og inden længe blev kvartetten til Graham Bond Organization med Bruce på elektrisk bas. I 1965 forlod Bruce dog gruppen, angiveligt på grund af uoverenssstemmelser med Ginger Baker.

Næste skridt var John Mayalls Blues Breakers, hvor Bruce mødte sin senere Cream-kollega Eric Clapton. Efter Bluesbreakers spillede Bruce med Manfred Mann og i Powerhouse med Eric Clapton. Og sidstnævnte formation pegede frem mod Cream, der blev skabt i sommeren 1966.

En omskiftelig karriere kunne man kalde Bruces første år i britisk rock. De formative år giver også billedet af en person, der måske nok er mere solist end teammedlem. Og det er også det billede, der dominere i årene efter Cream, hvor Jack Bruce har spillet sammen med et hav af talentfulde musikere i forskellige, mere eller mindre løse konfigutationer. Det er blevet til godt og vel en snes soloalbum, der alle er kendetegnet ved Jack Bruces gode sang, fine fornemmelse for melodier og avancerede musikalske arrangementer.

Jack Bruces privatliv har været lige så kulørt som den musikalske karriere. Fire ægteskaber har han på samvittigheden, en tid med stofmisbrug og i 2003 gennemgik han en levertransplantation, der lige var ved at tage livet af ham og lagde en dæmper på hans udadvendte musikerliv. I 2005 formåede han dog at være med til gendannelsen af Cream. Og i 2008 udkom bokssættet Can You Follow med et retrospektivt snit gennem Bruces musikalske aktiviteter siden de tidlige tressere.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

238 har læst indlægget
14,925