Capac anbefaler: Karen Marie Bille – Byliv

13. oktober 2016

Byliv kalder sangerinden Karen Marie Bille sin nye EP. Og byen, der er tale om, er hjemstavnen København. Og de fem sange pÃ¥ pladen handler – ikke sÃ¥ meget om København – som det liv, der leves i byen. Den første sang “Københavns havn” er sÃ¥ledes en hyldest til  hovedstadens havn som porten til den store verden udenfor – men ogsÃ¥ som et billede pÃ¥ et liv, der netop Ã¥bner sig mod det ydre:

“Det er min havn – det er din havn – den ta’r verden i sin favn/ Købehavns havn – Købehavns havn/ Det’ en smuk havn – med et smukt navn – vækker kærlighed og savn/ Københavns havn – Københavns havn – Københavns havn”.

At der er andet på spil end en simpel kærlighedserklæring til storbyen og dens liv afsløres i de to næste sange, der er banale (forstået i ordets egentlige betydning) kærlighedssange, hvor forelskelsens og kærlighedens særlige forstyrrende rastløshed og opdrift beskrives i et direkte og genkendeligt sprog, sådan som den gode pop foretrækker det:

“Du har sat dig fast i min mave – bobler af lyst og fryd/ Jeg lever for kærtegn og tosomhed – synger for dig med liv og lyd/ Jeg vil give dig hele mit indre – dele min poesi/Høre dig tale om alle ting – vise dig alt det, du kan li'” (“Rod i det hele”).

Og:

“Med en sommerfugl i maven og krokus gemt i haven/ Danser jeg gennem vinden med dig/ Jeg kan høre fuglestemmerne dagen lang – en kærlig sang – til dig/ Et flyvende forÃ¥r – en helt vidunderlig vÃ¥r/ Med dig…” (“Med dig”).

Men det ville blive banalt i den pejorative betydning, hvis det blev hængende i de elementære lovesongs. Og det gør Karen Marie Bille da heller ikke. I de to sidste sange sniger slangens sig ind i paradis. “Kan vi sætte verden lidt i stÃ¥” er en klassisk sang om oplevelsen af livet, og mÃ¥ske ikke mindst bylivet, har sin pris og sine omkostninger: “Jeg prøver at gÃ¥ baglæns og fÃ¥ andre med/ Men alle rykker fremad – de bliver bare ved/ Fuglene de flyver stadig samme vej/ Og mine tanker flyver flygtigt rund med mig/ Min krop er helt den samme – hjertet slÃ¥r endnu/ Men inde i mig er noget gÃ¥et itu./ Kan vi sætte verden lidt i stÃ¥r/ Lukke ned og lægge lÃ¥get pÃ¥/ Slukke solen, stoppe regnen blot et øjeblik/ Kan vi sætte verden lidt i stÃ¥”. Ja, stop verden, jeg vil af. Den tanke er lige sÃ¥ gammel som den moderne popmusik. Og mÃ¥ske er det det nulpunkt, vi skal nÃ¥ for at komme videre? I hvert fald slutter Karen Marie Billes plade af med en opfordring til at slippe livet fri. Slippe kontrollen og befri sig fra det hidtil levede liv:

“Jeg slipper kontrollen – træder ud af rollen – løber væk fra folden og er fri/ dropper facaden – bryder barrikaden – lægger paraden indeni”.

PÃ¥ de fem sange formÃ¥r sangerinden at tegne en følelsesmæssig rundtur, der passer godt til poppens erfaringsunivers. Og pop er det, Karen Marie Bille byder pÃ¥. Moderne, voksen pop. Hun synger med sin gode, let pigede stemme og gelejdes smukt af  en lille hÃ¥ndfuld yders kompetente musikere – Troels Skovgaard (guitarer og sang), Jon Bruland (bas og tangenter), Rune Harder Olesen (slagtøj m.m.) og Mikala Bosett (kor) – igennem de svingende og iørefaldende sange, der undertiden leder associationerne hen i retning af noget sydamerikansk, men ogsÃ¥ noget centraleuropæisk voksenpop fra tresserne og frem. Alt i alt et fint minialbum, der fortjener at bliver spillet pÃ¥ radiokanalerne som modvægt til vor tids ungdommelige pop. Hermed anbefalet.

Karen Marie. Byliv. Produceret af Louise Nipper. Eget forlag. Er udkommet.

 

Ingen smagsprøver at byde pÃ¥ – endnu…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

271 har læst indlægget
14,858