Creedence Clearwater Revival takker af – Mardi Gras, 1972

30. april 2017

mardi

Ja, vi er det 45. år for udgivelsen af Creedence Clearwater Revivals sidste studioalbum, Mardi Gras. Bandet var i opløsning og reduceret til en trio beståend af John Fogerty, Stu Cook og Doug Clifford. Og der var også ballede med pladeselskabet. Få måneder senere kastede CCR håndklædet i ringen og opløstes.

Mardi Gras levede ikke op til kritikernes forventninger, og Fogerty lagde siden afstand til pladen og antydede, at den var resultat af kontraktlige forpligtelser. Men – måske har årene været venligere ved pladen, der hørt her på afstand lyder som en slags country-rock-plade og ikke som CCRs kerneydelse. Pladen hittede ikke og solgte heller ikke rigtig, men allerede i løbet af nogle få måneder kom den første af en lang række opsamlinger med bandets bedste materiale. Og siden er det blevet ved. Opsamlinger, bokssæt, genudgivelser. CCR bliver ikke glemt.

 

Skriv en kommentar

189 har læst indlægget