Mono
21. marts 2008
Lige med ét kan jeg godt se, at tiden er gået. På min LP med Duane Eddy står der i øverste venstre hjørne med store, smukke blogbogstaver: MONO. En mono-indspilning. Og lige pludselig kan jeg huske den forvirring, det udløste, da jeg kom slæbende hjem med et Beatles-album i STEREO. Kunne den nu afspilles på den gamle Gerrard-grammofon? Og hvad kom der mon ud af forældrenes gamle rør-radio? Jeg kan også huske, at min mor – der var praktisk anlagt – straks greb røret til den sorte, tunge Kirk-bakelit-telefon (med tobaksfnuller i røret…), som fulgte mine forældre i mange år, og ringede til Jaspers Radio og forhørte sig om det der STEREO. Jo, der ville komme MONO-lyd ud af højtalerne, som der plejede. Min dag var reddet. Siden er der så sket en del med lydteknologi og lydkvalitet. Men musikken er ikke nødvendigvis blevet bedre…