Mono

21. marts 2008


Lige med ét kan jeg godt se, at tiden er gået. På min LP med Duane Eddy står der i øverste venstre hjørne med store, smukke blogbogstaver: MONO. En mono-indspilning. Og lige pludselig kan jeg huske den forvirring, det udløste, da jeg kom slæbende hjem med et Beatles-album i STEREO. Kunne den nu afspilles på den gamle Gerrard-grammofon? Og hvad kom der mon ud af forældrenes gamle rør-radio? Jeg kan også huske, at min mor – der var praktisk anlagt – straks greb røret til den sorte, tunge Kirk-bakelit-telefon (med tobaksfnuller i røret…), som fulgte mine forældre i mange år, og ringede til Jaspers Radio og forhørte sig om det der STEREO. Jo, der ville komme MONO-lyd ud af højtalerne, som der plejede. Min dag var reddet. Siden er der så sket en del med lydteknologi og lydkvalitet. Men musikken er ikke nødvendigvis blevet bedre…

Skriv en kommentar

190 har læst indlægget