Velo Vap – endnu et erindringsfragment…

Author:

På nettet læser jeg, at Velo Solexen blev lavet i Frankrig tilbage i 1946 som et pålideligt transportmiddel til den jævne mand og kvinde. Men historien går faktisk helt tilbage til århundreskiftet, hvor Solex-fabriken blev grundlagt. Siden blev den solgt i otte millioner eksemplarer i Europa og – ikke mindst – Skandinavien. Successen skyldtes ikke mindst, at den var kvik, økonomisk og pålidelig. Solexen kom i flere modeller.
Omkring 1960 fik Solexen hård konkurrence af Sociétés ABGs Velo Vap, der umiskendeligt var en klon, omend den var lyseblå og havde en rundere tank. Efter sigende var den en udmærket og solid konstruktion. Da den begyndte at dukke op i gadebilledet vakte den opmærksomhed. Men jeg tror ikke, at den fik helt den udbredelse, som Solexen havde…

5 thoughts on “Velo Vap – endnu et erindringsfragment…”

  1. jeg er så heldig at jeg har arvet min morfars velo vap årgang 1960.
    den står fuldstændigt original. selv cykelpumpen er der. Jeg har skilt den totalt ad,
    og udskiftet samtlige bolte, skruer, møtrikker.Den har selfølgelig patina, men det skal den jo have. Den kører som en drøm, den har ikke kørt mange kilometer.Jeg vil vove og påstå at det er en af de bedst bevarede originale velo vapper der eksisterer.

  2. @John O. Jensen: Tusind tak for dit erindrende supplement. Som jeg husker det, så var vappen især populær blandt de esbjergensiske piger. Den havde en lidt mere feminin formgivning end solexen.

  3. Jeg bliver helt nostalgisk, når jeg læser om den gode Velo Vap. I den by, hvor jeg voksede op, blev den en overgang kult, særlig blandt gymnasieelever.

    Den store fordel var, at politiet ikke havde samme focus på den, som på de øvrige knallerter i tiden. Kun få var lovlige, og de hurtigste kørte mere end 60 km./t.

    Første trin var en klat Araldit imellem regulatorpladen og krumtapslaget. Derefter “planing” af topstykke, polering af skyllekanaler samt evt. forøgelse af skylletiden. Gearing var en vanskelig opgave, og krævede vulkanisering af materiale pÃ¥ drivrullen.

    Vi kunne ikke stejle, som de andre ulovlige knallerter, men til gengæld kunne vi fÃ¥ forhjulet til at spinne, selv pÃ¥ tør asfalt….fede tider, og forhandleren “elskede” os og vores reservedelsforbrug.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *