Manic Street Preachers – Everything Must Go

5. juni 2008

Libraries gave us power
Then work came and made us free
What price now for a shallow piece of dignity

I wish I had a bottle
Right here in my dirty face to wear the scars
To show from where I came

We dont talk about love we only want to get drunk
And we are not allowed to spend
As we are told that this is the end

A design for life
A design for life
A design for life
A design for life

I wish I had a bottle
Right here in my pretty face to wear the scars
To show from where I came

We dont talk about love we only want to get drunk
And we are not allowed to spend
As we are told that this is the end

A design for life
A design for life
A design for life
A design for life

We dont talk about love we only want to get drunk
And we are not allowed to spend
As we are told that this is the end

A design for life
A design for life
A design for life
A design for…

I de musikalske forsømmelsers bog har det walisiske band Manic Street Preachers stÃ¥et længe. SÃ¥ da jeg fandt deres 1996-album Everything Must Go i bibliotekets udsalgskasse (tre styk for tyve kroner…), sÃ¥ var lejligheden til at indhente noget af det forsømte.
Bandet er et af de store britiske succesbands – ved siden af Oasis og Blur (to bands, der aldrig har sagt mig noget). Manics, som de kaldes, har rod i new-wave- og punkrocken. Medlemmerne – James Dean Bradfield (forsanger, guitarist), Nicky Wire (bas og sang), Sean More (trommer og sang) og sangskriver og guitariskt Richey James (Edwards) – stammer fra kulmineomrÃ¥det Blackwood, Caerphilly i Syd Wales; og deres arbejderklasse-opvækst præger deres sange, der har en klar socialistisk farve. De er en moderne udgave af The Clash, kan man mÃ¥ske sige med en forenkling.
Det politiske engagement ville være ret uinteressant, hvis ikke det musikalske kunne bære den side af sagen. Og den kan det.
Everything Must Go markerer en mere melodiøs og poppet orientering i bandets stil, uden at det et udsalg af kvalitet. Sangene er skrevet af Richey James og Nicky Wire og rummer flere hits: “A Design For Life”, “Australia”, “Kevin Carter” og titelsangen. Pladen blev vel modtaget af sÃ¥vel musikpressen som gruppens store fanskare og blev nomineret den prestigiøse Mercury Pris som Ã¥rets bedste album.
Tilfældet ville at jeg pÃ¥ vejen hjem faldt over (!) et opsamlingsalbum med bandet. Forever Delayed. The Greatest Hits (2002), der rummer nogle succesfulde singleudspil (blandt andet nr. 1-hittet “The Masses Against The Classes”) og nye udgaver af sange fra blandt andet Everything Must Go. Dertil skal lægge to nye sange, There By The Grace Of God og Door To The River. Efter at have lyttet til de to udspil har jeg fÃ¥et lyst til at fordybe mig noget mere i bandets albums…

Her er de med den iørefaldende Motorcycle Emptiness, der har en guitarintro-sound, som jeg har hørt magen til før. Hos en amerikansk guitarist. Jeg skal lige komme i tanke om hvem…

Manic Street Preachers – Motorcycle Emptiness

Manic Street Preachers – A Design For Life

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

183 har læst indlægget
14,803