Dødsfald: Larry Taylor, bassist i Canned Heat, 77
21. august 2019Larry Taylor var en af grundlæggerne af Canned Heat, da han fandt sammen med Bob Hite, Alan Wilson, Henry Vestine og Adolpho la Parry i 1965. Muldvarpen, som han blev kaldt, var med i Heat frem til 1970 og deltog bl.a. i Woodstockfestivalen. Inden han kom med i Canned Heat spillede han med Jerry Lee Lewis og var en af musikerne bag The Monkees. Han spillede også med en hel del bluesmusikere. Efter Canned Heat, som han siden blev gendannet med, arbejdede han som en respekteret og efterspurgt studiemusiker, bl.a. for Tom Waits og John Mayall.