Erindringsglimt: Da jeg lærte ikke at ryge
30. august 2019
Som alle unge (?) skulle jeg også smage på de voksnes glæder, alkohol og tobak. Jeg var vel en 13 år, og det var omkring 1963-65. Alkoholen var i form af en håndfuld elefantøl til en nytårsfrokost, og resultatet var den første brandert og en længere periode af afholdenhed og mådehold.
Tobakken nydelse forsøgte jeg mig med i form af fire-fem stykker Cecil cigaretter. De var uden filter og meget stærke. Mine forældre var ikke hjemme og jeg kunne snildt låne cigaretterne, som jeg så røg på mit værelse med vinduet pivåbent. Det eneste jeg fik ud af forsøget var en voldsom, ubehagelig hoste og en vished om, at rygning nok ikke var noget for mig. Og det har holdt siden, selv i de mange ungdomsår, hvor det blev moderne at ryge “sjov tobak” (hash og marihuanna). Og dagen efter fandt min mor skodderne uden for mit værelsesvindue. Men hun gjorde ikke nogen sag ud af det.
