Fredagsrock – og -nekrolog

4. juli 2008

Sifka efterlyser lidt fredagsrock i bloggen. Og sÃ¥ kan jeg jo lige sÃ¥ godt slÃ¥ to fluer med et smæk. For i dag meddeles det, at guitaristen Mel Galley er død af kræft i en alder af kun 60 Ã¥r. Mel forsynede heavy-orkesteret Whitesnake (og Trapeze, Finders Keepers og Phenomena) med guitarlir . Inden Galley brækkede armen og mistede evnen til at hÃ¥ndtere sin guitar, nÃ¥ede han at sætte sit aftryk – blandt andet som sangskriver – pÃ¥ Whitesnakes to hitalbums Saints & Sinners (1982) og Slide it in (1984). The Independents nekrologskriver omtaler ham som “en melodisk guitarisk der fandt pÃ¥ mange fængende riffs og kunne kaste en flot solo af sig, nÃ¥r der var brug for det”. Hvil i fred.

Whitesnake Don’t Break My Heart Again / Here I Go Again

Forsangeren i Whitesnake er jo David Coverdale, der havde en fortid i Deep Purple, så lad os også lige tage et nummer med dem: Smoke on the Water.
Og uden forklarlig sammenhæng – i øvrigt gav det mig en lyst til at høre Black Sabbaths Paranoid. De to sidste sange hænger sammen i mit univers af historiske Ã¥rsager…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

3 kommentarer

  1. Sifka kommentarer:

    Ja se, det var straks bedre:) God weekend.

  2. regitze kommentarer:

    sikke noget. Mel ringer ingen klokker her – men de to White Snake albums gør sæføli.
    og Smoke on the water og Paranoid er også brødre i mit univers. jeg forsømmer aldrig en anledning til at fortælle, at blandt de første tre singler jeg sparede sammen til som 12årig var Paranoid den ene.

  3. capac kommentarer:

    @Regitze: Ja, de kom jo også nogenlunde på samme tid.

Skriv en kommentar

176 har læst indlægget
15,010