Ron Wood – I’ve Got My Own Album To Do

22. juli 2008

I de seneste dage har man kunnet læse om Rolling Stone Ron Woods problemer med flasken, en russisk ungmø på atten somre og en fornærmet ægteviv, der truer med skilsmisse og hvad deraf følger. Selv om de andre rullesten efter sigende betragter Wood som opkomling i bandet, det “nye medlem”, så har han været med siden 1974-75. Men han har også en solid fortid som guitarist i The Jeff Beck Group og The Faces, hvor han spillede sammen med Ronnie Lane, som jeg omtalte for ganske nylig.
Ved siden af sit virke som almindeligt bandmedlem har han også lavet en række fine soloalbums gennem årene.
Debutalbummet I’ve Got My Own Album To Do (1974) er blevet en kultklassiker. Det er da også næsten et Rolling Stones-album med venner, idet the Glimmer Twins – Richard & Jagger – glimrer som sangskrivere, musikere og sangere på skiven. Men også andre notabiliteter er med til at gøre pladen til noget særligt. George Harrison spiller med, synger og har skrevet nummere “Far East Man” sammen med Wood. Vennerne Rod Stewart og Ian McLagan fra Faces synger backing og musicerer. Mick Taylor, som Wood afløste i Rolling Stones, medvirker som multiinstrumentalist. Og en række efterspurgte sidemen og -women gør deres til at løfte pladens niveau: bassisten Willie Weeks, trommeslageren Andy Newmark, korsangerindernen Ireen og Doreen Chanter m.fl.
Det er en af den slags plader, man aldrig rigtig bliver træt af at lytte til. Det rykker, det rocker, det swinger og musikerne er tydeligvis i deres es, medens de har indspillet dette fritidsprojekt. Anbefales. Varmt.

Keith Richards & Ron Wood- Sure The One You Need (Live 1974)

2 kommentarer

  1. Sifka kommentarer:

    Anbefaling modtaget :)

  2. capac kommentarer:

    @Sifka: Hvem ka’? Sif-ka! SÃ¥dan, herligt! :-D

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

218 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62