Jeg anbefaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
Når jeg vælger ordet “anbefale” er det med velberådet hu. Jeg er ikke tilhænger af den blandt såkaldte kritikere inden for kulturområdet gængse holdning, at man altid skal lufte sine forbehold og ideosynkratiske meninger. Mit udgangspunkt er, at når mennesker skaber musik og kultur i det hele taget, så er der kvaliteter i det. Og det handler for mig om at fremhæve kvaliteterne, ikke eventuelle fejl og mangler. Det overlader jeg trygt til publikum.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_(et)_gmail.com
or:
mr.capac[et]proton.me
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
And – when I prefer the verb “recommend” it is to point out, that I don’t agree with the common critic, who think his or her task is to criticize by pointing to weaknessses, errors etc. When people create music (and other cultural products) there is quality in it; and it is my obligation to emphasize the qualities, not the opposite.
Jeg tvivler på, om bakelit kan bruges, jeg har ikke set eksempler på så tyndt et emne, der jo samtidigt også skal være sejt med høj brudstyrke. Nitratformstof som cellulose tåler ikke kulde, men acetatformstof kan sprøjtestøbes, handelsnavne er f.eks Bexoid, Celastoid og Cellomol. Det har været kendt siden 1930, og brugt til brillestel, tandbørster, skruetrækkerskafter, kamme, nefalygter osv.
Jeg mener, at have set tyskerbarakker hvor vinduerne var forsynet med hængsler lavet af bakelit eller et andet kunststof (måske pertinax).
Grunden var naturligvis, at stål var reserveret af Hr. Hitler til forskellige andre – ikke så behagelige formål.
@AagePK: Ja, kemien har på godt og ondt haft en stor tid i forrige årtusinde. I mit barndomshjem var også håndtag og nøglehulsskjulere tilvirket af det fascinerende sorte materiale. I denne blog skal vi heller ikke glemme at gamle grammofonplader også blev lavet i det materiale.
Bakelite (efter belgieren Bekeland) blev opfundet i 1910, altså i forrige årtusind. Det er et fenolformstof, og findes kun i mørke farver, sort eller brun. De meget lyse telefoner og dørhåndtag er sandsynligtvis karbamidformstof, der kom frem i 1928, men findes i alle farver. I 1940 kom så melaminformstof, en blanding af hartser af melamin og formaldehyd. Sidste kendes nok især fra Margrethe-skålene.
Men du har sandsynligvis ogsÃ¥ mødt kaseinformstof, der er ældre, i skjorteknappen eller skakbrikken. Vi lavede selv kasein efter”Den lille kemiker” Der var der ogsÃ¥ opskrifter pÃ¥ thermit, som nok i dag ville sætte PET i omdrejninger for at fÃ¥ bogen forbudt.
@Hans Elfelt: Tak for oplysningerne. Ja, Beolit var noget helt for sig selv.
Den største danske bakelit satsning blev gjort af B&O i 1938, da man i Struer fik leveret en 20 tons presse for at kunne forme kabinettet til den særdeles nydelige BEOLIT radio.
Bakelit blev iøvrigt ogsÃ¥ brugt til kameraer. Den amerkanske “Billig-Leica” Argus A var støbt i bakelit med art deco udsmykning af den belgiske arkitekt Gustave Fassin.
Hej
@Tina: Ja, så vældig solidt!
Det var da et suveraent produkt og det var bare naesten uopslideligt. Jeg har altid saa godt kunne lide de sorte bakelite doerhaandtag. De var saa paene og laekre at roere ved. 🙂
@Heidi: Håndtagene. Dem havde jeg lige glemt. Også dem på gryderne.
Som følge af min trang til retro-decor har jeg været VILD med bakelit! Vi havde i flere år min farmors gamle (fungerende) telefon og de fleste håndtag i lejligheden var bakelit. Dem skruede vi af og tog med, da vi flyttede.
Nu er vi flyttet igen og er godt pÃ¥ vej væk fra 50ér og 60ér indretningen. Det egner sig ikke såå godt til en multihandicappet datter…
@TorbenBoP: Ja, det er rigtigt med cykelstyrene. Jeg har endda skrevet om dem. Men det lignede bakelit.
Har en skøn gammel radio støbt i bakelit. Men cykelstyrene var ny udstyret med celluluid, og ja det er noget brændbart stads – Kan endnu se for mig hvordan en af mine spejder-kammerater kom susende ned af bakken med ild i styret…