Bobbie Gentry – 80 år

Author:

En af mine favoritter blandt tressernes sangerinder, Bobbie Gentry (Roberta Lee Streeter) fyldte firs år i går. Det er længe siden, man hørte noget til hende, for hun indstillede sin musikkarriere allerede i 1978, fordi karrieren ikke helt kørte for hende. Man kan sige, at den startede på toppen med singlen “Mississippi Delta”/”Ode to Billie Joe”, der toppede mange hitlister og solgte 3 millioner eksemplarer (og det var B-siden “Ode to Billie Joe”, der trak læsset). Også hendes debutalbum, der bar B-siden titel, gjorde sig godt.

Men derefter gik det tilbage for hende. De efterfølgende albums nåede ikke tilnærmelsesvis debutens højder (det var den, der vippede Beatles og Sgt. Pepper’s-albummet af pinde derovre). Dog fik hun moderat succes med et duo-album (med Glen Cambell), der i 1968 nåede toppen af country-hitlisten.

Intens turneren i hjemlandet og Europa, forsøg med tv-mediet og andet ændrede ikke på, at hendes karriere var vigende, og derfor trak hun sig i 1978. Desværre.

Bobbie Gentry

I forbindelse med Record Store Day sidste år udsendtes et såkaldt ‘tabt’ jazz-album – The Windows of the World, med hende på vinyl. For Gentry-afficionados selvfølgelig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *