Når man rækker fanden en lillefinger: ondt i ryggen

1. september 2008

“Jeg tror, at mange går rundt med en forestilling om, at ondt i ryggen betyder, at man skal blive hjemme, og at arbejde er bandlyst. Men hvis vi for alvor skal gøre noget ved sygefraværet, er vi nødt til at lytte til eksperterne og gøre op med vores vante forestillinger om, at dårlig ryg og arbejde er hinandens modsætninger” (Claus Hjorth Frederiksen)


Som bekendt vil regeringen sygefraværet på arbejdspladserne til livs. Og vi er nogle, der med spænding har ventet på, hvad regeringen ville gøre. Krav om forbedret arbejdsmiljø? Obligatorisk seniorpolitik? Der skulle være muligheder nok. Men – løsningen er nok snarere den forventelige: Danskerne skal bare tilbage på arbejde og arbejde igen og mere…
Har du ondt i ryggen (på grund af dit arbejde), så skal du da ikke blive hjemme på sofaen og hvile ryggen. Nej, du skal rejse dig, kravle hen på job og fortsætte, hvor du slap. Arbejdet skal nok kurere dig. Arbejde er jo sundt. Opsedasse.

6 kommentarer

  1. Anders Wegge Jakobsen kommentarer:

    Nu er ondt i ryggen mange forskellige ting. Det kan dække over alt fra manglende træning til nedslidte ryghvirvler. Den korrekte håndtering af ondt i ryggen er lige så varierende som de mulige årsager. Så det er nok at skyde sig selv i foden at brokke sig over at beskæftigelsesminsteren er ensidig, når man i samme sætning får luftet det samme fænomen, bare i den modsatte grøft.

    For at sætte din harme lidt i perspektiv, ville du så anbefale folk der har brug for genoptræning at holde musklen i ro, indtil behovet forsvinder?

  2. capac kommentarer:

    @Anders Wegge Jakobsen: Hæ. Som du selv er inde pÃ¥ er rygsmerter jo forskelligartede og kan som sÃ¥dan ikke behandles ens. Hvad jeg harcellerer over er blot, at ministeren straks griber ‘eksperternes’ rÃ¥d og generaliserer ud fra det – uden i øvrigt at nævne, at de samme’ eksperter’ ogsÃ¥ mener, at arbejdspladsen selvfølgelig skal indrettes i forhold til den enkelte ryglidelses art. Eksperter skal passe pÃ¥ med at forenkle deres egen indsigt.
    Med hensyn til dit sidste spørgsmål, så vil jeg sige, at man også skal være påpasselig med at parallellisere arbejde og genoptræning. En ting er under kyndig vejledning at få trænet en dårlig rygs muskulatur op. Noget andet er blot at fortsætte i et arbejde, der måske har forårsaget rygproblemerne.

  3. Anders Wegge Jakobsen kommentarer:

    @capac

    Der er flere i min nærmeste familie og kollegaer der har diskosprolapser forskellige steder i ryggen. De passer alle deres arbejde på samme vilkår som før, men er blevet ordineret styrketræning af deres læge.

    PS. Jeg er blevet gift, så kan du lave noget mumbo-jumbo bag om ryggen på systemet, så jeg kommer til at hedder Keller til efternavn fremover?

  4. capac kommentarer:

    @Anders Wegge Jakobsen: Der er vist kommet en ny navnelov. SÃ¥ du kan komme til at hedde mumbo-jumbo, Keller eller hvad du har lyst til! Og som jeg skrev er styrketræning og arbejde ikke nødvendigvis det samme. Og rygproblemer udelukker ikke arbejde generelt talt, men i nogle tilfælde…
    PS. Hjertelig til lykke med giftermålet. Pas nu på ryggen! :-D

  5. Anders Wegge Keller kommentarer:

    @capac

    Kender du til det psykologiske fønomen der hedder splitting? Det er det GWB bruger, nÃ¥r han siger “If you are not with us, you’re against us”. Du gør dig lidt skyldig i samme fænomen, nÃ¥r du meget kategorisk putter CHF i kassen med “forkerte meninger”. Uanset hvad du ellers mener om manden, sÃ¥ har han ret. Folk er blevet nogle ømskindede væsner, der knap nok kan fÃ¥ en torn i fingeren uden at skulle have tre sygedage, sÃ¥ der er givetvis rigtig mange mennesker der siger de har ondt, der sagtens kan gÃ¥ pÃ¥ arbejde alligevel. Og vel er styrketræning og arbejde ikke det samme, og det er heller ikke det jeg siger. Den holdning jeg angriber, er at folk der har ondt, bare skal have lov til at forholde sig passivt til det gÃ¥r væk igen, uden at gøre andet. De gange jeg har været ved lægen med en forstrækning eller et eller anden udefineret rygsmerte, har jeg altid fÃ¥et at vide at det ikke er noget fatalt, og der sker ikke det fjerneste ved at arbejde, heller ikke selv om det gør ondt. Vi snakker om en seks til otte gange i de sidste 15 Ã¥r. Var jeg et af de moderne mennesker, havde jeg bnare meldt mig syg og ventet pÃ¥ sofaen, fremfor at opsøge en fagmand, der sÃ¥ heldigvis i mine tilfælde, har kunnet fortælle mig at det bare skulle overstÃ¥es. Det er den slags folk du forsvarer.

    Og det med efternavnet gik mest på mine tidligere indlæg her på bloggen.

  6. capac kommentarer:

    @Anders Wegge Keller: Nej, jeg er ikke helt enig med dig. Jeg mener ikke, at CHF har ret i sin meget generaliserende udtalelse. Og nej, jeg forsvarer ikke “pjækkeri”, eller at man skal blive hjemme pÃ¥ grund af smÃ¥skavanker. Men angriber gerne den underliggende, mistænkeliggørende holdning, man kan finde beskæftigelsesministerens arbejdsmarkedspolitik – fx omkring aktiveringen af ledige – der i sin kerne gÃ¥r pÃ¥, at folk ikke gider at arbejde. Og jeg synes det er sigende, at beskæftigelsesministeren her – efter at regeringen har gjort op med “ekspertvældet” – Ã¥benlyst støtter sig pÃ¥ deres mest firkantede udlægning af deres egen undersøgelse. Kald det bare “splitting”. SÃ¥ længe Hjorth ikke kan se mere nuanceret pÃ¥ problemet, mÃ¥ han og andre leve med min kritik.

Skriv en kommentar

425 har læst indlægget