Grammofonplader på auktion
10. december 2006Pas godt på dine gamle vinylplader. Man ved aldrig, hvad de kan blive værd med tiden. Ud over venerationsværdien. I dag kan man læse, at Velvet Undergrounds første album “Velvet Underground & Nico” er blevet solgt for $155,401 (ca. 896000 kr.) på Ebay. Sælger havde købt pladen for 75 cents på et loppemarked på Manhattan fire år tidligere… Det skal dog tilføjes, at netop dette eksemplar er unikt. Der er tale om et slags prøvetryk, som gruppen lavede inden det officielle album udkom på Verve Records. I modsætning til sidstnævnte udgave starter prøvetrykket ikke med klassikeren “Sunday Morning”, men med en speciel udgave af “European son”. Man mener, at der kun findes to eksemplarer af dette tidlige prøvetryk, som Columbia Records i øvrigt nægtede at udgive.
Opdatering 13/12: NME kan nu berette, at ovenstående salg, af uvisse er gået i vasken…
10. december 2006 kl. 13:31
hvis der virkelig kun findes to eksemplarer, sÃ¥ kan prisen vel ikke siges at være særlig høj..? specielt denne plade har jo nærmest ikonografisk status efterhÃ¥nden…
10. december 2006 kl. 16:47
@Klaus: Det kan du da have ret i. Men det er stadigvæk en del penge for et stk. acetat…