Proforma-ansøgninger

12. december 2008

I denne blog har vi harcelleret over beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksens klapjagt på de ledige (kaldet: “aktivering”). Herunder den absurde idé med, at de ledige skulle søge fire stillinger om ugen. Derfor var jeg en smule positivt overrasket, da jeg læste Kristeligt Dagblads overskrift: “Ledige slipper for at søge 4 job om ugen”. En lille forbedring, tænkte jeg. Og: Lidt har også ret. Men, nede i artiklen kunne man så konstatere, at Frederiksen på ingen måde har ændret holdning til de ledige – eller for den sags skyld – a-kasserne. Den eneste grund til, at Frederiksen vil slække på kravet om fire ansøgninger, er, at arbejdsgiverne ikke vil have alle de ansøgninger. Det kunne vi godt have fortalt ham, inden reglen blev indført!
Dernæst fremturer Frederiksen med sin mistænkeliggørelse af de ledige og de a-kasser, der varetager deres interesser. En del af de mange producerede ansøgninger er “proforma-ansøgninger”, altså ansøgninger, der er skrevet og fremsendt til arbejdsgiverne, selv om de ledige ikke ønsker disse jobs. Det er svært at forestille sig, at det skulle være anderledes. Selvfølgelig vil der være jobs, der er mere interessante end andre. Og de ledige vil sikkert komme til at søge jobs, der ikke siger dem noget som helst. Med fire ansøgninger om ugen. Under det hele ligger Frederiksens konstante fordom: De ledige er nogle dovne hunde, der ikke gider at arbejde. Og – i forlængelse heraf – ser Frederiksen a-kasserne som dovendidrikkernes vogtere. Derfor skal a-kasserne kontrollere ansøgninger, for at vurdere om de er “rigtige” ansøgninger eller blot “proforma-ansøgninger”. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor meget ekstra arbejde, det vil kræve, hvis a-kasserne skal tjekke hver eneste ansøgning fra hver eneste ledig! I forvejen har de mere end rigelig at se til med rådighedssamtaler osv.
Men arbejdsgiverne må ikke overbebyrdes med tilbud om ledig arbejdskraft!
I øvrigt må man vel sætte et stort spørgsmålstegn ved, om der findes sådan noget som “proforma-ansøgninger”. En ansøgninger er vel en ansøgning, med mindre det udtrykkeligt står i ansøgningen, at den ikke skal tages for gode vare!? Hvis en standardiseret ansøgning rummer relevante oplysninger om beskæftigelse, uddannelse og så videre, kunne den vel godt danne grundlag for en samtale? Eller?
Situationen for de ledige ville være meget mere konstruktiv, hvis ikke vi havde en beskæftigelsesminister, der drev arbejdsmarkedspolitik ud fra dybt ideologiske fordomme om de ledige og a-kasserne. Jo før han bliver smidt ud på historiens affalddynge, jo bedre.

4 kommentarer

  1. Donald kommentarer:

    Hjort Frederiksen er simpelthen gået for langt, og det må enten statsministeren eller DI og Arbejdsgiverforeningen have kommunikeret på en måde, så han har reguleret lidt, lige akkurat nok til, at han klarer frisag for anklagen om ressourcespild.

    Problemet er at ingen kan hamle op med hans formuleringsevne undtagen Villy Søvndal, der nu er lidt mere tavs måske for at undgå at løbe med halve vinde. Men når vi engang får Villy og Mette Frederiksen som regerings-ideologer, så kan vi måske få rettet op på skævhederne.

    Problemet er jo, Ca, at vi ikke er i flertal nu.

  2. capac kommentarer:

    @Donald: Ja, point taken. Regeringen har Рhvem der s̴ kan forst̴ det Рet flertal.

  3. Villyfan kommentarer:

    Ja, når Søvndal kommer til, så bliver alt godt!

    Aldrig mere skrive ansøgninger, for der bliver nemlig arbejdspligt, som Villys store forbillede Walter Ulbricht praktiserede det i i de gode gamle dage i DDR!

    Villyfan

  4. capac kommentarer:

    @Villyfan: Der ER allerede arbejdspligt. Hjorthen kalder det “reel rÃ¥dighed”…. Faktisk ligner den nuværende regering pÃ¥ uhyggeligt mange mÃ¥der det stalinistiske DDR og den ditto Sovjetstat med overvÃ¥gning, kontrol og sÃ¥ videre.

Skriv en kommentar

436 har læst indlægget