Genhør med Charlatan “Masser af mennesker”

29. marts 2009

I den forgangne uge vandt jeg Charlatans tredje album pÃ¥ en internetauktion (10 kr…). Den er fra 1978 og har titlen “Masser af mennesker” og er opfølgeren til albummet om Verners verden. Besætningen har ændret sig. Thorstein Thomsen er stadig i front. Det samme er Pia Dalsgaard med sin karakteristiske stemme. Ellers er Terje Barholdt pÃ¥ trommer, Peter Brander, guitar (og sang), Steen Svare, bas og Peter Hansen pÃ¥ guitar. Dertil skal lægges Lennart Faust som korsanger.
Og så er pladen produceret af selvest Leif Roden, frontfigur i legendariske Alrune Rod.
Pladen er – til forskel fra forgængeren – et løsere concept-album. Den indledende sang “Masser af mennesker” siger det sÃ¥dan set meget godt: “Et sted blir man nødt til at slutte/ Man kan aldrig fÃ¥ alting fortalt./Mennesker mellem hinanden./Mennesker er simpelthen alt./Masser af mennesker/Masser af mennesker/Det drejer sig om Ib og Pernille/Om Preben, Buller og Kaj/ osv.”. En række smÃ¥ fortællinger om individer. Illustreret af coverets store billede af en masse mennesker i og uden for en propfuld telefonboks. I øvrigt tegnet og malet af en vis Mik (Schack?).

I musikbladet MM fik pladen nogle knubbede ord med pÃ¥ vejen af “hj”, der mente, at pladens tekster “virker denne gang meget skematiske og usammenhængende; »Verner«-beretningens svigtende psykologiske sammenhæng gentager sig inden for den mindre ramme omkring den enkelte sang, eller rettere: den psykologiske sammenhæng svigter derved, at de fragmenter af historien, vi fÃ¥r, antyder en helt klichéagtig sammenhæng, som aldrig fÃ¥r nogen ekstra dimension fra historien selv; en skrap bemærkning eller et par velturnerede linier ville have gjort mirakler. Bedst er mÃ¥ske sangen om Ib, der mediterer, men jeg kender bjerge af gamle revyviser, skÃ¥ret over den samme læst, der sidder mere lige i øjet (om jeg sÃ¥ mÃ¥ sige). For sÃ¥ vidt forbliver alle de »Masser af Mennesker«, som pladen handler om, rene papfigurer, og hvorfor vi skal stÃ¥ sammen med dem, sÃ¥ledes som slutnummeret vil have, det bliver aldrig klart. Endsige hvad vi skal stÃ¥ sammen med dem om.” Set fra nutidens synspunkt taler denne kommentar sit tydelige sprog om de forventninger, der var til concept-albummets muligheder og i særdeleshed til Charlatans potentiale. Og om forventningerne til musikkens sociale og politiske udsagnskraft. MÃ¥ske kan man ogsÃ¥ opfatte “Masser af mennesker” som et tegn pÃ¥, at concept-albummets storhedstid var forbi – . Men selv om historierne pÃ¥ pladsen er skitseagtige, sÃ¥ er der musikalsk set tale om en vellykket, veloplagt plade, hvor de medvirkende spiller sÃ¥ det er en lyst. Mainstreampoppens stramme tøjler har endnu ikke lagt sig over musikken, og der er plads til at lade musikken udfolde sig.
Det er i øvrigt pÃ¥ denne plade man finder et af gruppens større hit, sangen om “Johnny”. Johnny gi’ et nummer/ før Policen kommer/Det er blevet sommer/Johnny gi’ et nummer.… Det omkvæd hørte jeg mange gange i 1978.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

909 har læst indlægget
14,925