ITunes – nu uden kopibeskyttelse
8. februar 2007
Her i bloggen har vi flere gange kommenteret udvikling inden for den digitale distribution af musik og de problemer, der er forbundet hermed. Dvs. problemer vedr. beskyttelse af kunstnernes rettigheder, kopisikring osv. Seneste kommentar var denne. En af de nyere tendenser går i retning af gratis, reklamefinancieret distribution af musik (Spacefrog).
Et andet problem knytter sig til den såkaldte kopisikring i forbindelse med køb af mp3-filer. En tilfældig søgning på Google vil afsløre, at fx DRM-kopisikringen giver problemer for mange købere. Og det største kommercielle distributør ITunes har længe stået over for det problem, at de primært måtte handle med personer, der havde en IPod, medens andre med andre teknologier måtte se sig henvist til andre udbydere. Nu kan man så læse (bl.a. i Berlingeren), at chefen for Apple, Steve Jobs, der står bag det succesfulde ITunes, vil fjerne kopibeskyttelsen fra ITunes produkter. Steve Jobs’ udmelding har rystet den konservative musikindustri; men han har en væsentlig pointe at gøre godt med. Han påpeger nemlig, at der er et paradoksalt forhold i handlen med musik. I 2006 blev der solgt 2 milliarder krypterede musiknumre via fx ITunes – men samtidig solgte de samme firmaer 20 milliarder numre, der ikke var behæftet med DRM, nemlig via cd’er og andre on-line-butikker. Jobs, der ud over at være en stor musikelsker også er en ferm købmand, kan godt se, at en fjernelse af DRM vil medføre et større salg…for ITunes. Jobs konstaterer, at DRM-sikringen aldrig har været nogen succes og ikke har ændret en tøddel ved den illegale downloading – og at 90% af al solgt musik ikke er krypteret, hvorfor der ingen grund er til at holde fast i krypteringen. Europæiske forbrugerorganisationer hilser forslaget velkomment, fordi de kun oplever problemer med DRM-sikringen.
Der er ingen tvivl om, at forslaget lægger et voldsomt pres på de andre musikudbydere, fordi Apple med ITunes har den største og mest omfattende butik. Så hvis de andre udbydere ikke kommer ud af hullerne og fjerner DRM, vil de se et stort salg gå forbi deres næse. Og det vil de nok ikke så gerne.
Blogbestyrerens gæt er derfor, at Steve Jobs idé vil sejre.
Opdatering 18/2: DRM “giver problemer for mange købere” skrev jeg ovenfor. Og i Wired Blogs – under overskriften Sådan forklarer du DRM for din far – giver Eliot en række eksempler på, hvilke problemer, man kan løbe ind i…
9. februar 2007 kl. 08:10
Det var et interessant indlæg. Steve Jobs er jo nok i stand til at holde debatten på et seriøst niveau, men det bliver da spændende at se, hvor længe han holder til at blive beskyldt for at ødelægge branchen.
Er det ikke et problem, at fx. DR har satset deres “Internet-tilstedeværelse” pÃ¥ iPod downloads, hvor de sÃ¥ kunne sige overfor rettighedshavere at de sikrede de personlige eller intellektuelle ophavsrettigheder?
Jeg tror situationen på det gedemarked er mere grumset end man lige får øje på, og jeg tror også at mange sites laver underlige test af, hvad det er for udstyr, du downloader til. Hvis du bruger Linux bliver man automatisk beskyldt for at være pirat, også hos DR.
9. februar 2007 kl. 11:56
@Donald: Ja, du har ret i, at det er et “grumset” omrÃ¥de, hvor meget er pÃ¥ spil. Rettigheder, penge osv. Derfor er det interessant at følge udviklingen.
18. februar 2007 kl. 16:01
Hvad med kunstnerne … Det er ikke dem der tjener de sÃ¥ omstridte afgifter, det er trods alt deres intellektuelle rettigheder. De skal betales pÃ¥ een eller anden mÃ¥de, skal de ikke?
18. februar 2007 kl. 16:23
@Irene: Ingen tvivl om det. Kunstnerne skal betales “pÃ¥ en eller anden mÃ¥de”. Lige som pladeselskaberne skal tilgodeses i et vist omfang. Og kunderne have lov til at bruge netindkøbt o.a. musik pÃ¥ en rimelig mÃ¥de… Det er jo blandt andet det diskussionen her i bloggen handler om.
18. februar 2007 kl. 16:35
Det der er interessant er perspektiverne. Vi, “forbrugerne”, mener vi har ret til det ene og det andet, men i sidste ende, sÃ¥ har vi ingenting, hvis musikerne opgiver æveret.
Jeg har et meget anstrengt forhold til vores forbrugersamfund, hvor vi ikke længerer værdsætter den intellektuelle rettighed, men stjæler med arme og ben. Billedkunstnernes malerier bliver vupti masseproducerede uden videre og uden betaling.
For mig handler det om respekt for intellektuel ret, først og fremmest, siden forbrugerhensyn. Jeg har en dyb, næsegrus respekt for skaberne i denne verden, være de forfattere, billedkunstnere, komponister eller andet og den vil jeg gerne slå et stort slag for i denne debat.
18. februar 2007 kl. 16:53
@Irene: Som det sikkert er gået op for dig i min blog, så deler jeg helt din respekt og anerkendelse af kunstnerne, uanset hvilken boldgade, de udfolder sig i. Spørgsmålet er så, hvor vi bedst kan tilgodese deres interesser bedst på internettet. Og det er vel det, diskussionen også handler om?
18. februar 2007 kl. 19:58
Capac, din respekt for kunstnere har jeg aldrig været i tvivl om. Og din glæde ved deres arbejde er jo smittende! Det samfundsbillede de portrætterer, den fortolkning de har af tiden vi lever i er væsentlig for vores kulturforståelse og selvindsigt.
Mit lille indfald i debatten er sÃ¥mænd bare at jeg synes at det er kunstnernes interesser der skal varetages, først og fremmest, dernæst forbrugernes og sÃ¥ kan alle free loaders, der tjener lette penge pÃ¥ andres kunnen ellers tage bagsædet. BÃ¥de EMI og Steve Jobs er i den kategori … ;-) Nuvel, Steve Jobs skaber i det mindste debat!
19. februar 2007 kl. 01:01
@Irene: et eller andet sted tror jeg, at forbrugerne – eller musiklytterne – og musikerne har de samme interesser. Nemlig en fornuftig distribution af musikken og dens produkter til gavn for begge parter. Det er derimod ikke altid mit indtryk at “mellemmændene” tjener denne interesse…
19. februar 2007 kl. 18:04
Det er da mellemmænd de hedder … Jeg var lige ved at skrive strÃ¥mænd men det er vist noget lidt andet!
Og så kan jeg kun sige AMEN til din holdning!