Bogstavelighed, ånd og prostitution
1. juli 2009Politiet i Midt og Vestjylland mener at have fundet en paragraf i loven, der gør dem i stand til at retsforfølge sexkøbskunder, der handler med udenlandske prostituerede uden arbejdstilladelse. I Udlændingelovens paragraf 59, stk. 4, står der:”med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser”. Det centrale ord i denne paragraf er verbet at beskæftige. Sio, Foreningen Sexarbejdernes Interesseorganisation protesterer mod den ny praksis og peger på, at den pågældende paragraf drejer sig om arbejdsgivere. Og sexkunder er ikke arbejdsgivere. Tom Nørskov fra Udlændingegruppen under politiet i Midt og Vest afviser indvendingen og siger: “Der står ikke noget om arbejdsgivere, men om dem, der beskæftiger udlændinge”. Det, man kan sige, er, at vi har at gøre med et næsten klassisk eksempel på forskellen mellem en bogstavelig læsning (politiets) og en læsning, der tager højde for “ånden” i teksten. For selvfølgelig står der ikke noget om arbejdsgivere i den citerede paragraf, selv om konteksten handler om arbejdsmarkedsforhold. At beskæftige kan betyde mange ting. Hvis jeg får besøg af en udlænding uden arbejdsophold og aftaler med ham, at han kan tage opvasken efter vores fælles måltid, så beskæftiger jeg ham – og vil i politiets tolkning være egnet for bødeforlæg eller fængselsstraf. Med andre ord, så er Sio i deres gode ret til at protestere mod politiets tendentiøse fortolkning af lovens bogstav.
Opdatering: I følge DR Update har politiet i Midt og Vest trukket i land. Der var tale om en “misforståelse”. Ja, det var det vist.
