Bogstavelighed, ånd og prostitution

1. juli 2009

Politiet i Midt og Vestjylland mener at have fundet en paragraf i loven, der gør dem i stand til at retsforfølge sexkøbskunder, der handler med udenlandske prostituerede uden arbejdstilladelse. I Udlændingelovens paragraf 59, stk. 4, stÃ¥r der:”med bøde eller fængsel indtil 2 Ã¥r straffes den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser”. Det centrale ord i denne paragraf er verbet at beskæftige. Sio, Foreningen Sexarbejdernes Interesseorganisation protesterer mod den ny praksis og peger pÃ¥, at den pÃ¥gældende paragraf drejer sig om arbejdsgivere. Og sexkunder er ikke arbejdsgivere. Tom Nørskov fra Udlændingegruppen under politiet i Midt og Vest afviser indvendingen og siger: “Der stÃ¥r ikke noget om arbejdsgivere, men om dem, der beskæftiger udlændinge”. Det, man kan sige, er, at vi har at gøre med et næsten klassisk eksempel pÃ¥ forskellen mellem en bogstavelig læsning (politiets) og en læsning, der tager højde for “Ã¥nden” i teksten. For selvfølgelig stÃ¥r der ikke noget om arbejdsgivere i den citerede paragraf, selv om konteksten handler om arbejdsmarkedsforhold. At beskæftige kan betyde mange ting. Hvis jeg fÃ¥r besøg af en udlænding uden arbejdsophold og aftaler med ham, at han kan tage opvasken efter vores fælles mÃ¥ltid, sÃ¥ beskæftiger jeg ham – og vil i politiets tolkning være egnet for bødeforlæg eller fængselsstraf. Med andre ord, sÃ¥ er Sio i deres gode ret til at protestere mod politiets tendentiøse fortolkning af lovens bogstav.
Opdatering: I følge DR Update har politiet i Midt og Vest trukket i land. Der var tale om en “misforstÃ¥else”. Ja, det var det vist.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

142 har læst indlægget
15,007