Apropos Oasis
1. september 2009
I den udenlandske musikpresse kan man i disse dage læse om det engelske band Oasis’ opløsning. Frontfigure Noel Gallagher har efter sigende forladt gruppen, og dermed synes der at være sat punktum for gruppens succesfulde karriere, eftersom Noel var den centrale sangskriver. Det får mig til at indføre et nyt tema i bloggen: Musik, der aldrig har sagt mig noget. Oasis har aldrig sagt mig noget. Det Manchester-baserede band kom frem i 1991 og var en af de førende bands i den såkaldte brit-pop-bølge. Successen har været indiskutabel. Millioner af solgte plader og hyppige hitlisteplaceringer og priser i lange baner. Hvorfor siger det mig så ikke noget? De spiller jo teknisk set godt. Forklaringen er måske den, at jeg synes, at jeg har hørt det hele før. Bare bedre. Det var vist George Harrison, der var inde på det samme.
1. september 2009 kl. 18:34
Jeg er fuldstændig enig. Jeg husker hvordan mine kammerater i 90’erne kastede sig frÃ¥dende over dette band som om de var de nye Beatles, og jeg var personligt helt ude af stand til at se noget i dem andet end at de var et jævnt kedeligt orkester … nÃ¥r man altsÃ¥ sÃ¥ bort fra alt hvad der skete ‘bag scenen’, for sÃ¥vidt jeg husker er det vist hverken første, anden eller tredje gang at de nu er ‘opløst’ fordi den ene eller anden Gallagher er blevet sur og har smækket med døren.
Dengang (“her forleden for 15 Ã¥r siden”, som man siger) snakkede man meget om Oasis vs. Blur, og i min bog vandt Blur det slag uden problemer, selvom jeg heller aldrig var deres største fan. Men de havde dog noget mere at byde pÃ¥ rent kreativt, og var i stand til at genopfinde sig selv flere gange, hvor konkurrenterne istedet, efter min mening, har lavet den samme plade hver gang siden “Definitely Maybe”.
2. september 2009 kl. 00:27
Og sÃ¥ er/var de altsÃ¥ ogsÃ¥ pissekedelige…..
2. september 2009 kl. 01:08
@Kim: Måske hænger deres succes sammen med, at deres unge publikum netop ikke har haft lejlighed til at lytte særlig meget til de bands, som Oasis og Blur lod sig inspirere af? Måske har de unge oplevet Oasis som noget nyt?
2. september 2009 kl. 01:11
@Isak: Jeg er glad for at høre, at du deler min opfattelse. For det betyder, at det ikke bare er et spørgsmÃ¥l om generationsforskelle. Blur var ogsÃ¥ i mine ører mere interessante, selv om det ikke var meget. Skulle jeg vælge blandt britpopgrupperne, sÃ¥ ville mit valg nok falde pÃ¥ Suede, der – i hvert fald i nogle numre – var mere regulært melodisk poppede end de to andre grupper.