Den cepostolske folkeskole

13. september 2009

Det lille trossamfund CEPOS fortsætter uhæmmet med at trutte i sine ideologiske trompeter, og de ressourcetrængte medier – DR inklusive – har ikke tid til at gå sekten efter i sømmene, når de udbasunerer deres “forskningsresultater, “sandheder” og økonomiske læresætninger.

Sekten optræder med en hyppighed i medierne, så man kunne forfalde til at tro, at den var sponseret, måske endda ansat af den borgerlige regering til at udføre sin ultra-liberalistiske missioneren her, der og allevegne.

Vi kender efterhånden den missionerende klagesangs evindelige omkvæd. Et af dem er, at vi betaler alt for meget i skat (“har verdens tungeste skattebyrde”). Et andet er den med, at mere arbejde og arbejde til alle er vejen til velstand, velfærd og lykke.

I går var det det første omkvæd der gjaldede i de åbenbart værgeløse medier. Cepos havde foretaget en undersøgelse af karaktererne i den danske folkeskole ved at “sammenligne 9. klasse-elevernes karakterer i dansk og matematik og korrigere dem for sociale og udefrakommende faktorer“ såsom ejendomspriser, lønniveauer med mere.” Og hermed mente man så i sekten at have fundet dokumentation for, at der ikke var nogen sammenhæng mellem kommunernes udgifter til folkeskolen og det udbytte, eleverne fik af undervisningen.

Den ideologiske pointe er klar nok: Folkeskolen skal ikke have flere penge. En justering af karakterniveauet på landsplan burde kunne klare ærterne. Pointen er selvfølgelig rettet mod Socialdemokraternes og SFs nylige forslag om at tilføre folkeskolen flere penge. Ikke uventet sluger den siddende undervisningsminister, Bertel Haarder, den cepostolske “sandhed” råt. Det er vand på hans og regeringens mølle – og Harder sætter sin lid til, at en ny læreruddannelse nok skal højne niveauet i folkeskolen. Samtidig med at regeringen fortsætter med at forringe de økonomiske vilkår for hele uddannelsessystemet.

Enhver anden med kendskab til virkeligheden i den danske folkeskole, kan med egne øjne se og på anden måde erfare, at uddannelsen er økonomisk udpint. Der er sparsomt med timetal, med vikardækning, skolematerialer osv. osv. Og forleden kunne man læse om forældres “ulovlige” finansiering af udflugter o. lign., som kommunerne så igennem fingre med, fordi sådanne aktiviteter for længst har været uden for de almindelige økonomiske muligheder. Ulovlighederne er blot symptomatiske for skolen tilstand anno 2009.

Uanset hvor megen hokus pokus filiong-gong-gong, den cepostoske kirke med kugleramme og statistiske trylleformularer forsøger at forblænde den almindelige borger med, så ændrer det ikke en tøddel ved de elendige forhold i skolevæsnet. Lige meget, hvor meget de trutter i de ideologiske tågehorn, så højner det ikke kvaliteten i folkeskolen den mindste smule. Lige så lidt som tomme politiske løfter og fidel snak fjerner de ulækre toiletter sammesteds. Link.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 kommentarer

  1. Donald kommentarer:

    Uay, sekten Cepos bliver ofte citeret i DR-P1 på en måde som afslører hvor udygtige og ideologiske de er. Men både Cepositterne og Venstritterne er meget dygtige til at gentage en sætning så den kommer til at ligne en begrundelse.

  2. capac kommentarer:

    @Donald: Ja, netop. DR P1 Debat er nærmest blevet deres speakers corner.

  3. Mads kommentarer:

    Ikke at jeg er uenig i din konklusion, men kunne du ikke argumentere substantielt for, hvorfor CEPOS’ undersøgelse er forkert? Istf. løst at henvise til “hokus-pokus”, ligesom Anders Bondo.

    Hvad er det, de ikke har taget højde for? Hvorfor er resultatet ikke validt?

    Ellers forekommer din argumentation ligeså ideologisk som CEPOS.

  4. capac kommentarer:

    @Mads: OK. Det substantielle ved denne Cepos-undersøgelse er spørgsmålet om, hvad karaktererne og karaktergennemsnit fortæller noget om? Jeg har været længe nok i uddannelsesbranchen til at indse, at selv om uddannelsernes kvalitet generelt er faldet, så er karakterniveauet justeret i forhold hertil. I bedste fald siger en karakter noget om den individuelle præstation set i relation til en bestemt uddannelses (og et bestemt fagområdes) almene niveau på et givet tidspunkt. Og det er kun ideelt set. Ikke noget om kvaliteten af uddannelsen eller faget.
    Med andre ord kan man ikke udlede noget om kvaliteten af folkeskoleuddannelsen (og undervisningen) eller nogen anden uddannelse ud fra karakterer og karakterniveau. Uanset, hvor meget man renser tallene. Af samme årsag kan effekten af øgede bevillinger til folkeskoleuddannelsen heller ikke måles på karakterniveauet.
    Cepos’ undersøgelse er ideologisk i den forstand, at den har til formÃ¥l at sige: ikke flere penge til folkeskolen (ikke flere skattekroner), for det ændrer ikke pÃ¥ karakterniveauet. Det er den idé, der bærer hele undersøgelsen fra start til slut.

  5. Mads kommentarer:

    Ok, og tak for uddybningen :-) Dermed afviser du vel så også Vibeke Myrup Jensens (SFI) ph.d.-afhandling om hvorvidt antal timer har indflydelse på karakterniveauet. Hun når frem til at antal timer har indflydelse, men idet den afhængige variabel (karakterniveau) er den samme, er dette resultat vel heller ikke validt (eller relevant).

    Det er dog ærgerligt, hvis vi i så fald ikke har nogen objektiv statistisk måde at måle kvaliteten af undervisningen i den danske folkeskole på.

    PS: Om forskerne bag en undersøgelse har et ideologisk motiv, er vel egentlig ligegyldigt, så længe undersøgelsen er i orden. Så kan man diskutere variablernes validitet, men ikke resultatet i sig selv.

  6. capac kommentarer:

    @Mads: Ja, det er nok lige præcis min grundliggende pointe: At jeg tvivler pÃ¥, at der er sÃ¥kaldte objektive – eller i hvert fald kvantitative – kriterier for vurdering af uddannelses- og undervisningskvalitet. Men den slags forskning er à la mode nu, hvor det drejer sig om mÃ¥lbarhed, “evidens”, dokumentation osv.
    Jeg kender ikke Myrup Jensens undersøgelse, men vil tillade mig at mene, at forudsætningen for hendes konklusion mÃ¥ være, at karakterniveauet fastholdes over tid. Det indebærer selvfølgelig ogsÃ¥, at der kan ske en højnelse af af karakterniveaet pÃ¥ kort sigt. Men det er netop problemet med karakterniveauet – det “tilpasser” sig omstændighederne. Det kan godt være, at ungerne fÃ¥r flere timer og bliver dygtigere, men de fÃ¥r ikke nødvendigvis højere karakterer. Jeg mener, at det grundlæggende er en misforstÃ¥else at tro, at karakterer siger noget om undervisnings- og uddannelseskvalitet. De siger noget om individuelle præstationer pÃ¥ et bestemt tidspunkt med bestemte forudsætninger i uddannelsessystemet.
    Og sÃ¥ – vedr. det ideologiske – sÃ¥ skal man ikke være blind for, at selv forskningsinstitutter som SFI er farvet af tidens politiske (ideologiske) korrekthed…

Skriv en kommentar

246 har læst indlægget
15,004