Exit Radio 100 FM
29. september 2009I denne blog har jeg jævnligt beskæftiget mig med fænomenet kommerciel radio. Den siddende regering vil af ideologiske årsager privatisere radio og tv. Men spørgsmålet er i bund og grund, om der er grundlag for rent kommercielle radio- og tv-stationer i Danmark? Et land med små 5 millioner mennesker.
Debatten er blevet forstærket af, at den såkaldte kulturminister Carina Christensen ønsker at berøve Danmarks Radio en af sine mest populære kanaler, P4. Af konkurrencehensyn.
Og i dag kan man så læse, at den mest succesfulde af de kommercielle radiostationer, Radio 100 FM, er gået i betalingsstandsning. Det er ikke lykkedes at finde investorer, der vil pumpe penge i foretagendet. Måske har den aktuelle økonomiske krise noget med tilbageholdenheden at gøre, men det er langt fra hele forklaringen. Det handler også om, at der ikke er penge (nok) at tjene i kommerciel dansk radio. Der er ikke reklameindtægter nok at hente. Det er ikke nogen nyhed.
Spørgsmålet er vel også, om de kommercielle radioer har tilført mediebilledet noget nyt? Konceptet synes at have været, at lytternes skulle samles om den laveste fællesnævner. Giv folk, hvad de vil have. Derfor har man set kanaler, der stort set lignede hinanden med hitlistemusik og tomgangsnak fra mere eller mindre talentfulde DJs.
Man kan sagtens forestille sig, at borgerlige politikere vil føle sig endnu mere tilskyndet til at forringe DRs vilkår nu, hvor TV2 Radio er fortid, og Radio 100 FM sikkert også er det. Fordi man tror, det vil forbedre de kommercielle radioers eksistensmuligheder. Og måske også, fordi man inderst inde ønsker DR hen, hvor peberet gror.
Men jeg tror ikke på, det vil ændre ved dette forhold. De kommercielle radioers problem er, at der ikke er penge at tjene ved at reklamere i radioen. Selv ikke tv-reklamer er den store fidus. Se bare på TV2s økonomi…
29. september 2009 kl. 17:28
Jeg lytter aldrig til dem, og er en kende foruroliget over, at DR synes, at deres musikprogrammer for ‘rytmisk musik’ i stigende grad skal ligne dem i bÃ¥tnakkethed. Derfor hører jeg f.eks. heller aldrig mere P3.
Jeg lytter ind imellem til nichestationer med jazz eller etnisk musik. Og så naturligvis nicheradiostationer på internet.
29. september 2009 kl. 22:45
DR fortsætter fejlen fra dengang TV” blev søsat: konkurrér netop pÃ¥ laveste fællesnævner. Ingen smagsdommere, kloge hoveder, eller ambitioner om at præsentere folk for kvalitet. Kammersanger Holm huskes efterhÃ¥nden kun som ham, der gav navn til adressen.
De har investeret en storebæltsbro i et koncerthus, vi ikke må få koncert-transmissioner fra, f.eks. Og af Last nights så vi kun 1 forkølet time.
Hvori består konkurrencen, når man hugger hæle og tæer for at forære dem til hundene?
30. september 2009 kl. 00:47
@AagePK: Jeg er enig med dig i, at DR vil stå sig bedst i længden ved at satse på alsidighed og kvalitet. Og så lade de andre konkurrere så mege de orker.
30. september 2009 kl. 00:57
@mb: Jeg har – sÃ¥dan for en ordens skyld – lyttet lidt til de stationer. Og det er det samme koncept, der bruges – med smÃ¥ modifikationer. Jeg kom til at tænke pÃ¥, at et af argumenterne mod DRs monopol var, at man var formynderisk og pÃ¥duttede noget, man troede folk ville have. Men som jeg ser det, sÃ¥ er det netop de kommercielle radioer, der mener at vide, hvad det store flertal vil have: musik og snak. Men lyttertilslutningen siger jo noget ganske andet…
30. september 2009 kl. 09:31
Kammersanger Holms motto var:”Man skal give folk noget, de ikke anede, eksisterede!”
Oplysningstid i krystalinsk form.
Og det er jo lige dér problemet ligger for rindalister og amagerhyldekulturister.
NÃ¥r jeg som hjemkundskabslærer blev kritiseret for, nærmest konstant at præsentere børnene for nye mÃ¥der at lave mad af fremmede produkter pÃ¥ (hvilket ikke passer, jeg brugte ogsÃ¥ egnsrets-kogebogen), svarede jeg gerne:”Hvis jeg eller dine forældre ikke lærer dig at spise noget nyt, hvad ville du sÃ¥ spise i dag, hvad var dit aller-allerførste mÃ¥ltid?” “Modermælk?”
Sagde de, maden var for fremmed, det skulle være dansk, ” Mener du sovs og kartofler?” “Jada!” “Kartoflen kommer fra Andesbjergene, og har været i Danmark ca 200 Ã¥r!”
Og sÃ¥ sÃ¥ vi “Eventyret om den vidunderlige kartoffel” af tegnedrengene. Den ville jeg gerne have pÃ¥ dvd, sÃ¥ jeg nu kan tage den med til Bolivia.
30. september 2009 kl. 09:52
@AagePK: Kammersangeren var en viis mand.I øvrigt er det en udbredt holdning i dag, at man ikke må belære nogen om noget. Man skal ikke tro, man ved, hvad der er bedst for andre. De ved de kun selv. Det handler om manglende respekt for nogen, der faktisk ved mere end en selv. Det er fx problemet i uddannelsessektoren. Børn har ikke respekt for en lærer, der ved mere end dem selv. Og det er et stort problem.