Jeg anbefaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
Når jeg vælger ordet “anbefale” er det med velberådet hu. Jeg er ikke tilhænger af den blandt såkaldte kritikere inden for kulturområdet gængse holdning, at man altid skal lufte sine forbehold og ideosynkratiske meninger. Mit udgangspunkt er, at når mennesker skaber musik og kultur i det hele taget, så er der kvaliteter i det. Og det handler for mig om at fremhæve kvaliteterne, ikke eventuelle fejl og mangler. Det overlader jeg trygt til publikum.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_(et)_gmail.com
or:
mr.capac[et]proton.me
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
And – when I prefer the verb “recommend” it is to point out, that I don’t agree with the common critic, who think his or her task is to criticize by pointing to weaknessses, errors etc. When people create music (and other cultural products) there is quality in it; and it is my obligation to emphasize the qualities, not the opposite.
@Donald: Jeg synes, at sangfortolkere alt for ofte har været ringeagtet, fordi de ikke skrev deres eget materiale. På den led har megen kritik i populærkulturen været fanget ind i et absurd krav om originalitet. Det var finere selv at skrive sange og fremføre dem end at fortolke andres sange. Men en Rod Stewart eller en Linda Ronstadt kan i mine øre fremkalde det bedste i andres sange, så man pludselig opdager, hvor gode sangene er. Et eksempel her fra bloggen: http://www.capac.dk/wordpress/?p=3933, hvor Roden fortolker Elvin Bishop. Eller tag en af Linda Ronstadts opsamlingplader, hvor eksempler er legio.
Det er interessant at man kan fÃ¥ baggrunden med. Jeg husker en underlig udsendelse – kan ikke huske hvornÃ¥r jeg hørte den! hvor jeg var pÃ¥ tur ved Vaserne, Furesøen, og hørte Rod Stewart omtalt som en der (ligesom Rolling Stones) havde kopieret andres numre med henblik pÃ¥ at skabe de successer, som alle gerne vil have, men som den originale kunstner jo ikke havde fÃ¥et. Væst var det imidlertid iflg. udsendelsens redaktør med tyveri af “signaturer” eller intro’er. Jeg kan ikke huske fagudtrykket lige nu (pinligt) men altsÃ¥, ofte fandt producere ud af, at en studiemusiker med en eller anden stump melodi gav hele produktionen en stemning, som er afgørende for at indspilningen slÃ¥r an.
Et sÃ¥dant eksempel fra en anden verden er “Duke Jordan”‘s intro til en indspilning af Round About Midnight med Charlie Parker. Jordan var godt bekendt med at den lille stump havde slÃ¥et hans navn fast for eftertiden – men at udnytte det professionelt og konsekvent, det var svært for ham. Han fik af et dansk pladeforlag at vide, at han var “rytme-akkompagnatør” og ikke “solo spiller” hvilket gjorde ham dybt ulykkelig.