Paris 1919 – John Cale
2. september 2006Der er – heldigvis – næsten ingen grænser for, hvad der bliver genudgivet (men de er der, herom en anden god gang!). Nu meddeler WEA International, at man har kastet sig over en af mine John Cale-yndlingplader Paris 1919 fra 1973. Den plade kan jeg altid lytte til. Om der er tale om over-kill i dette tilfælde må vi vente med at udtale os om, men i hvert fald er der fyldt så meget ekstramateriale på, at spilletiden næste kommer op på det tredobbelte! Ikke mindre en 11 såkaldte outtakes er hældt på og et regulært nummer, der ikke var plads til dengang. Vi får se. Men pladen holder jo alligevel. Skræller man Cales avantgarde-rock-manerer væk – alle de litterære og historiske hentydninger – så står man stadigvæk tilbage med en iørefaldende håndfuld sange om tab, rastløshed og andre modernitetssymptomer. Anbefales varmt. Læs Pitchforkmedias omtale her – og mere om pladen på Wikipedia.
2. september 2006 kl. 11:15
Har du et link til historien? Er nysgerrig mht outtakes; der var en hÃ¥ndfuld pÃ¥ den nu ret svært opdrivelige boks ‘Seducing Down The Door’…
2. september 2006 kl. 11:22
Yep. Jeg sætter et link ind. I øvrigt kan Rhino-udgaven – den udvidede og remasterede – fÃ¥s pÃ¥ amazon.co.uk for ca. £ 5 + forsendelse. Og pÃ¥ ebay.com er der lige nu tre smÃ¥pebrede eksemplarer af den boks, du nævner. Bemærk, at den nye udgave med al ekstramaterialet er kommet pÃ¥ WEA og ikke Rhino… Det var en fejl.
2. september 2006 kl. 11:58
Jeg har skam allerede boksen. :-)