Et håndtryk
22. oktober 2009I går nat, da jeg kørte hjem fra arbejde, slukkede jeg for radioen. Jeg orkede ikke endnu engang at høre en af CEPOS’ direktører kværne løs i det samme ideologiske spor som altid. Denne gang handlede det om det offentlige og befolkningens udbredte utilfredshed med den service, det offentlige yder.
Om jeg fatter, at denne lille ideologiske, tanketomme tank altid skal trækkes ind i DRs manege! I stedet sad jeg så og tænkte over en af den foregående dags nyheder. På en skole i Odense var en lærer blevet korporligt overfaldet til en såkaldt skole-hjem-samtale. Læreren havde angiveligt ville hilse på skoleeleven, en pige i 3. klasse, og gjorde, som man nu gør i Danmark: rakte hånden frem mod hende. Faderen til pigen reagerede ved at slå læreren i gulvet og siden bide ham bag øret. I følge Ekstrabladet beskrivelse.
Sceneriet foregik på en skole i Volsmose. Pigens fader er “herboende statsløs palæstinenser” og læreren har “marokkansk baggrund”. Det, der spøgte i mit hoved var imidlertid det med biddet bag øret. Jeg kom i tanke om et slagsmål, jeg engang overværede, mellem to skolekammerater i realskolen, hvor den ene forsøgte at bide næsen af den anden, efter først at have forsøgt at rive den af med to fingre oppe i næseborene. Barnlig aggression.
Billederne tumlede rundt i mit trætte hoved. Men ser vi bort fra, at den aktuelle sag er en voldssag – og bør behandles som sådan – hvad handler den så om? Mange ting. Blandt andet handler den om respekt. Gensidig respekt. Læreren burde selvfølgelig vide – ikke mindst som lærer på en skole med børn med forskellig kulturel baggrund – at man ikke i arabisk kultursammenhæng hilser med håndtryk. Og den palæstinensiske fader burde vide, at håndtrykket er en ganske almindelig høflig hilsen på dansk.
Jeg kunne forestille mig at Dansk Folkepartis automatpiloter straks ville sige, at det handler om islamisk fundamentalisme og manglende vilje til integration. Og at faderen bare skal i kachotten og helst smides ud af landet efterfølgende.
Men sagen handler snarere om, hvor vanskelig et kulturelt møde er på baggrund af utilstrækkelig oplysning, ja, dannelse. Og der er såmæn ikke så langt fra denne episode til de mange andre voldsepisoder, hvor unge med indvandrerbaggrund (og utilstrækkelig skolegang) er involveret. Og så har jeg omhyggeligt undgået at tale om – integration.
