Indlæg tagget med Hi-Fi

Endnu mere musik i herreværelset…

19. november 2008

Som det vil være læserne bekendt, har capac lidt efter lidt udbygget herreværelsets hi-fi-anlæg. Først med forstærker og receiver i mærket Pioneer. Og sÃ¥ med en centertung – og velspillende – cd-afspiller af mærket Teac. Og nu fÃ¥r de sÃ¥ følgeskab af et par vintage-højtalere af mærket Pioneer (Pioneer S-J7). Auktionsgevinst formedelst 150 kr. Jeg tog chancen, fordi jeg godt ville have skiftet  to i øvrigt velfungerende B&O-højtalere ud. B&O-højtalerne er flade kasser, der bedst passer til at blive monteret oppe pÃ¥ en væg. Men jeg ville gerne have nogle, der kunne stÃ¥ i en reol – alternativt pÃ¥ “fødder” pÃ¥ gulvet. Og det kan de omtalte.
Jeg har endnu ikke fÃ¥et dem testet af (mangler nogle gode kabler) og har ikke kunnet finde andre oplysninger pÃ¥ dem, end at de forhandles blandt audiofile nørder derude i cyberspace. Mere om lyden, nÃ¥r vi kommer sÃ¥ langt…

Tegn og trafik

7. december 2006

Jeg har været inde i Århus i dag. I bil. Det er ikke noget problem i sig selv. Jeg har fundet et par gode parkeringspladser, lidt afsides, men i gå-afstand til det centrale Århus. Undervejs hørte jeg P1 på min gamle Blaupunkt. Det var en diskussion mellem Villy Søvndal fra Sf og den nye politiske ordfører i Venstre, hvis navn jeg ikke lige kan komme på. Diskussionen handlede om den førte økonomiske politik. I hvert fald på overfladen. For den handlede nok mere om ideologi. Selv om man siger, at ideologierne er døde. Det er nok bare for, at vi ikke skal lægge mærke til, at de trives i bedste velgående. Ikke mindst blandt de magthavende politikere. De blev selvfølgelig ikke rigtig enig om noget som helst, de to politicusser. Og det har nok heller ikke været meningen.
Undervejs var jeg ogsÃ¥ meget optaget af trafikken. For det skal man jo være. Og endnu engang mÃ¥tte jeg konstatere, at Ã¥rhusianerne er begyndt at lade være med at blinke af, nÃ¥r de skal dreje. Den ene efter den anden bilist foretog venstresving uden at bekymre sig om det dertil indrettede blinklys – eller færdselsregulativerne. Der er selvfølgelig en fornuftig Ã¥rsag til, at man skal vise af, som det hedder. Vi skal give tegn til andre trafikanter, sÃ¥ de kan tage deres forholdsregler og undgÃ¥ trafikale sammenstød etc. NÃ¥r vi holder op med at give tegn til hinanden, sÃ¥ bliver vi mindre sociale. For det sociale er i højeste grad symbolsk udveksling. Og bliver vi mindre sociale, sÃ¥ bliver samfundet mindre sam fund. Men, heldigvis er det jo ikke sÃ¥dan, at tegngivningen i trafikken er forsvundet helt. MÃ¥ske er nogle tegn blot blevet erstattet af andre. I hvert fald sÃ¥ jeg flere trafikanter, der gav andre finger-tegnet, ogsÃ¥ kaldet fuck-fingeren. Endda en, der med en grimasse pegede med pegefingeren mod tindingen. Jeg tror, som Rifbjerg og andre har været inde pÃ¥, at trafikken er et godt billede pÃ¥ samfundets tilstand i øvrigt.

Hør og køb det, du kan lide

30. november 2006

Bloggen her interesserer sig, som bekendt, for formidlingen af musik via nettet. Og en af de ting, der har undret mig, er, at den højt besungne konkurrence mellem udbyderne endnu ikke har slÃ¥et igennem i priserne for de enkelte downloads. I hvert fald ikke mærkbart. Men det vil den kommende tid mÃ¥ske ogsÃ¥ ændre pÃ¥. I hvert fald indleder DR Netradio en ny epoke, hvor en lang række udbydere vil konkurrere om at afsætte musikken til radioens lyttere. Det skal blive spændende at se, hvor stort udvalget bliver – og til hvilke priser, man kan købe de eftertragtede toner…

Mere lydnostalgi: Beocord 1000

20. november 2006

Beocord 1000
Beocord 1000

Medens vi er ved tekno-nostalgien, sÃ¥ faldt jeg over disse billeder af min gamle spolebÃ¥ndoptager, en Beocord 1000, som min far hjemkøbte til mig via en særlig ordning for folk ved handelsflÃ¥den, kaldet “udførsel”. Den var (og er) en to-spors-bÃ¥ndoptager. Vægt omkring de 13 kilo. Jeg har den endnu, og den kan stadigvæk spille. Nænner ikke at skille mig af med den, for den har givet mig sÃ¥ megen glæde gennem tiden. NÃ¥r jeg tænker pÃ¥ alle de radioprogrammer og grammofonplader, den har optaget og afspillet gennem tiderne! Et eller andet sted har jeg vist ogsÃ¥ manualen til den. MÃ¥ske man skulle finde sine gamle bÃ¥nd frem og høre, hvad de gemmer pÃ¥.
Opdatering: En bestemt erindring dukker op i forbindelse med bÃ¥ndoptageren. Jeg havde en kammerat i realskolen, der voldsomt ønskede sig en bÃ¥ndoptager til sin konfirmation, og det fik han: Hans far gav ham en tændstik og en elastik (gummibÃ¥nd)… Han fik vist ogsÃ¥ en Grundig firespors…
Opdatering: Beocorden leverede musik til mine studenterfester. Jeg indspillede alt, hvad jeg havde med The Beatles, og BASF-bÃ¥ndede blev slidt helt tynde…

Min lille grønne rejsegrammofon 3

20. november 2006

Garrard SP4
SP 4

SÃ¥ lykkedes det at komme lidt nærmere den kære gamle rejsegrammofon. Vi har at gøre med en Garrard 4SP. Modellen pÃ¥ de øverste 4 fotos kommer meget tæt pÃ¥. Jeg husker den grønne farve som værende en anelse lysere, men mÃ¥ske har erindringen gjort den lysere – som sÃ¥ meget andet. Ellers passer den fint. Der har Ã¥benbart været flere varianter af 4SP. I hvert fald tror jeg, at den afbillede model har indbygget forstærker og højtaler. Højtaleren er sÃ¥ gemt bag det beige forstykke. Min rejsegrammofon var, som tidligere nævnt, koblet til mine forældres gamle radio. Pladetallerken og pickuparm var lyse.

I øvrigt faldt jeg over en side, hvor der er masser af gamle grammofoner at skue: www.grammofoon.com . Hvis noget skulle have nostalgiske interesser i den retning…

B & O

26. september 2006

Da jeg var sÃ¥ gammel, at musik for alvor begyndte at betyde noget for mig, var B&O – Bang og Olufsen – enhver rigtig drengs drøm om hi-fi-udstyr. Det lykkedes mig da ogsÃ¥ at fÃ¥ bÃ¥de en B&O-radio med trykkammerhøjtalere, -grammofon og -spolebÃ¥ndoptager, som fulgte mig trofast i mange Ã¥r. Jeg var lykkens pamjulefis…BÃ¥ndoptageren og radioen stÃ¥r stadigvæk i kælderen, fordi jeg ikke nænner at skille mig af med mine gamle følgesvende. En dag fÃ¥r jeg dem mÃ¥ske restaureret.

Jeg kom til at tænke pÃ¥ mine B&O’ere, da jeg faldt over ovenstÃ¥ende. Billedet viser Scott Mittchells MP3 Music Player, som han selv har fabrikeret af en Wallstreet Powerbook og et Bang & Olufsen Beocenter 4600. Læs Scotts gribende, rigt illustrerede fortælling om, hvordan han købte et defekt Beocenter pÃ¥ Ebay – og et til – og brugte oceaner af timer for til slut at have den ultimative mp3-afspiller. Artiklen er her.

Lenco – hvil i fred

23. august 2006

Forleden havde fruen besøg af sine kvindelige kolleger og ville i den forbindelse lade musikken spille sagte i baggrunden. Næppe havde hun sat Thomas Helmig pÃ¥ cd-spilleren, før den efter nogle fÃ¥ toner gik i stÃ¥. Displayet viste nogle 333333-taller. Straks flÃ¥ede jeg lÃ¥get af for at tjekket det gamle problem med et støvet læsehoved, men rensningen hjalp ikke pÃ¥ 3-tallerne. Gode gamle Lenco er stÃ¥et af ræset. Efter 15 Ã¥rs tro tjeneste vil han ikke mere. SÃ¥ nu mÃ¥ jeg ud i den vide hi-fi-verden og finde en ny og forhÃ¥bentlig lige sÃ¥ trofast cd-afspiller…

Opdatering: Og næppe har man sagt farvel til sin gamle ven og smidt ham i kælderen, før problemerne hober sig op. For, hvad skal man nu købe? NÃ¥r der skal tages hensyn til hjemmets indretning (Fruens krav! Det mÃ¥ helst ikke ligne noget nørdet), lydmæssige krav (det skal helst være bedre end det, vi har haft) og sÃ¥ økonomien (en herregÃ¥rd kan og skal det ikke blive til). Det værste ved det er, at det fÃ¥r den indre tvangsneurotiker frem, eller man kunne sige: den indre radikale! Fordele og ulemper, bits og frekvens osv. Bum-bum-bum, som Niels Helveg engang sagde…