Indlæg tagget med ligestilling

Skamløst – Dame Helen Mirren slår (endnu) et slag for kvinderne

5. juni 2016

Sidst jeg citerede Dame Helen Mirren var, da hun figurerede i et badekar i New York Magazine og udtalte, at hun ‘stadigvæk var den pæne pige, der gerne ville være en slem pige’. Og Mirren er fortsat på barrikaderne, når det gælder om at slå et slag for kvinderne. Det gør hun således i The Guardian, hvor hun hylder de ‘skamløse’ kvinder, dvs. dem, der står ved deres kroppe med alle deres for- og bagtrin. Fra Madonna over Chrissie Hynde til – ja – de der Kardashian-kvinder (en tv-serie). Man skal i følge Mirren være skamløs og stolt. Sådan.

Derfor elsker hun også Pussy Riot, dvs. de russiske piger, der blev buret inde for at spille punk i en kirke, men ikke på noget tidspunkt faldt til patten og fortrød, hvad de havde gjort. “Jeg elsker Pussy Riot mere end noget i denne verden”, udtaler Mirren.

Mirren kender ikke noget til Kardashian-serien, men har hæftet sig ved, at de fremtrædende kvinder i serien promoverer den kvindelige bagdel – i traditionen fra den engang så omtalte Jennifer Lopez – J-Lo, hvis bagdel var/er en stor fordel. Det er positivt, mener Mirren, at kvinder i dag må have en stor røv og hofter og lår, tilføjer Mirren. Meget positivt. Positivt, fordi kvinder let risikerer at blive hængt ud som værende ‘ludere’ (amr. slut), når de skamløs fremviser kvinders sekundære kønstegn.

I den i øvrigt lidt forstemmende feminismedebat nu om stunder, hvor det mest af alt handler om at tilkæmpe sig privilegier, så er det måske også positivt at nogle kvinder – med Mirren som fortaler – slår et slag for kvinders ret til kropslig forskellighed. Et lille bidrag til ligestillingen mellem mænd og kvinder.

 

En politisk raptus: Hvor bliver ligestilingen af?

8. marts 2013

Det er kvindernes internationale kampdag. Hurra. Og endnu engang vil vi få at vide, at der er masser at kæmpe for endnu. Ligelønnen er stadigvæk langt fra virkelighed for alle. Der er stadigvæk noget at kæmpe for, når det gælder yngelpleje og barselsorlov. Men – hvorfor er vi ikke kommet videre? Min holdning er, at kvindekampen har glemt sit udgangspunkt i halvfjerdserne. Dengang blev kvinders kamp set som et meget vigtigt led i en generel kamp for et samfund med større lighed for alle og større retfærdighed. I dag foregår megen kvindekampsretoriske udfoldelser på det eksisterende samfunds præmisser. Man vil have flere kvinder i ledelser af virksomheder, universiteter osv.

Netop i disse kriseår bliver det tydeligere end meget længe, at vi lever i et klassesamfund, hvor en elite sidder på den økonomiske og politiske magt. Det er der også blevet skrevet bøger om. Og jeg tror ikke på, at vi nogensinde får ligeløn for kønnene, før vi får brudt denne magt og får skabt et samfund med langt større økonomisk lighed og mere reel demokrati. God kampdag til alle.
Om ulighedssamfundet – lyt fx med her.
Musikalsk kommentar til dagen: The Lady is a tramp

Politik og privatliv – først Lene, så Henriette

26. januar 2011

Henriette Kjær, konservativ politiker, trækker sig i dag fra sine tillidsposter hos det konservative og genopstiller ikke til næste folketingsvalg. årsagen er, at hun gennem længere tid har været i mediernes søgelys på grund af sine vedvarende privatøkonomiske problemer. I en presseudtalelse siger Kjær: “»Alle har ret til et vist privatliv. I den senere tid har det stået mig lysende klart, at hvis denne ret også skal gælde mig, så kan jeg ikke fortsat have et arbejdsliv i politik«.

Ja, alle har ret til et privatliv. Og dog. Ikke hvilket som helst privatliv. Og da slet ikke, når man er en offentlig, politisk person. For det første er der en forventning i vælgerdybet om, at der er en vis overensstemmelse mellem en politikers holdninger (eller, som de konservative selv vil sige: værdier) og dennes adfærd i øvrigt. Og det er sørme svært at se, hvordan kontinuerlig vanrøgt af privatøkonomien harmonerer med de konservatives officielle økonomiske politik og dens krav om ansvarlighed!?

For det andet, så kunne man i gamle dage se igennem fingre med, at Per Hækkerup bundede whiskyflasken, Jens O. Krag løb efter frække piger i Pisserenden og den manio-depressive Kampman lavede forsvindingsnumre – bare for at tage nogle socialdemokratiske eksempler for balancens skyld – men i dag har medierne flyttet privatsfærens grænser så meget, at vel ikke er ret meget mere tilbage. Som politiker skal man holde sin sti ren, hvis man ikke vil i mediecentrifugen. Og det er vel – alt i alt – ikke så galt. Set fra vælgernes synspunkt. Politikere er privilegerede personer, der selv har valgt at repræsentere deres vælgere. Og så har de bare at leve op til forventningerne om, at der er sammenhæng mellem liv og politik. Du får ingen medlidenhed herfra – Lene – Henriette…

Og så noget andet – og måske politisk ukorrekt: Er det mon tilfældigt, at de to detroniserede, konservative politikere er kvinder? Lene Espersen kom frem som ammende politiker på tinge og med et image som en kvinde, der både kunne passe sin politiske karriere og være moder (med hjælp af diverse assistenter), men gled blandt andet i familieferien. Henriette røg som kvinderne i TV2s “Luksusfælden” i overforbrugsgyngen med ubetalte lædersofaer og Mercedes-leasing? Kunne det være sket for en mandlig politiker. Jeg spørger bare – med fare for at få ligestillingsfeministerne på nakken…