Indlæg tagget med listomani

Listetid

20. december 2015

Helt efter bogen så florerer årslisterne i denne tid, selv om året faktisk ikke er gået. Et hav af lister over de plader, der angiveligt skulle være årets bedste. Og mange af listerne er ganske forudsigelige, men der er også enkelte, der er mere inspirerende. Som fx når avisen Guardian laver en liste over album, der blev lidt overset i de forløbne år. Blandt de “skjulte juveler” finder man fx den brtiske indie-rock-kvartet Hooton Tennis Club, der albumdebuterede i februar måned med Highest Point in Cliff Town. Et band, der bestemt ikke er dårligere end mange af dem, der for alvor brændte igennem i 2015.

Og nej, jeg laver ingen lister, men vil blot erindre om, at der kom mange lytteværdige plader her i landet.

Listomani: The Replacements – deres bedste og værste

7. maj 2015

Det er snart længe siden, jeg har gjort noget ved listomanien. Så da jeg faldt over en radiostations forsøg på at opstille en kvalitativ liste over genopstandne Replacements sange – 149 stk. ialt – så måtte jeg lige linke til den. Sangen “Here comes a regular” topper og får flg. ord med på vejen, som man så kan være enige i eller ikke. Men i hvert fald er listen en god anledning til at lytte til netop dette fortræffelige band:

1. “Here Comes a Regular” (Tim) – This song, the longest ever included on a Replacements album, is a bittersweet study of barflies. There’s a tenderness there, in the briefly glimpsed moments in an Everytown bar (widely thought to be inspired by the C.C. Club in Minneapolis), but also a loneliness and a fleeting recognition of an increasingly wasting life. With a few simple acoustic guitar chords (not too far afield from “Knockin’ on Heaven’s Door”), some keyboards, and Westerberg’s emotional vocals, you tend to want to turn your own collar up against the chill by the end. It was a personal enough statement that Westerberg didn’t want anyone watching him in the recording studio when he performed it.”

 

året i plader – Rolling Stone

8. december 2011

I dag offentliggør Rolling Stone sine lister med bud på, hvad der var værd at lytte til det snart forgangne år. Det er listernes tid, hvor salget gøres op, og kritikerne kommer med deres tanker om årets pladeproduktion. Jeg vil afholde mig fra at lave en liste. Og grubler endnu over, om der var nogle musikalske oplevelser, der skilte sig markant ud i år.

Rolling Stones album-liste har – måske ikke overraskende – Adele som nr. 1. Og det er vel alt andet lige opmuntrende, at det er hende og ikke Lady Gaga, der tager têten i det felt. Måske er der alligevel håb for branchen – hvor den kommercielle spekulation ellers er mere udtalt end nogensinde tidligere? Opmuntrende er det også at se gamle garvede sangsmede som Paul Simon (nr. 3!) og Robbie Robertson indtage top 10 sammen med langt yngre kræfter som Wilco og Decemberists. Er det også bekymrende, at tresserikoner stadigvæk gør sig så klart gældende i popmusikken?

Resten af listen kan studeres her.

01 Adele – 21

02 Jay-Z & Kanye West – Watch The Throne

03 Paul Simon – So Beautiful Or So What

04 Fleet Foxes – Helplessness Blues

05 Radiohead – The King Of Limbs

06 Lady Gaga – Born This Way

07 The Decemberists – The King Is Dead

08 Wilco – The Whole Love

09 Wild Flag – Wild Flag

10 Robbie Robertson – How To Become Clairvoyant

De bedste Bob Dylan-sange?

26. august 2009

Hvilken sang er den bedste i Bob Dylans katalog? Alene spørgsmålet kan virke helt umuligt i mine ører. Men på About.com forsøger Kim at vælge 10 sange, der er de bedste. Og det er også helt sikkert sange i Dylans bedre ende. Maggies Farm, Don’t think twice, The Times they are a-changing, Desolation Row, Masters of War, You’re gonna make me lonesome when you go, Like a rollling Stone, Hurricane og Just Like a Woman. Selv om Kim argumenterer godt for sine valg, så kan man alligevel godt undre sig. De er to sange fra halvfjerdserne og resten er fra Dylans glorværdige tressere. Ikke en eneste sang fra de sidste tre årtier. Er Dylans sangkraft brændt ud? Eller handler det måske snarere om, at vi har svært ved at høre det klassiske i nye sange? Personligt tror jeg, at en hel del af sangene fra Dylans seneste tre album også med tiden vil fremstå som klassiske sange på linje med de nævnte.
Apropos: I går kunne man på mandens egen hjemmeside læse, at det er rigtig nok, at der kommer en juleplade. Den 13. oktober udsendes “Christmas in the Heart”. På pladen fortolker Dylan kendte julesange. Nok så interessant er det, at formålet med pladen er at krasse penge ind til organisationen feedingamerica.org, der arbejder for at mætte mundene på de 35 millioner amerikanere, som hver dag går sultne i seng. Dylan udtaler: “It’s a tragedy that more than 35 million people in this country alone — 12 million of those children – often go to bed hungry and wake up each morning unsure of where their next meal is coming from. I join the good people of Feeding America in the hope that our efforts can bring some food security to people in need during this holiday season.”. På den baggrund er det måske slet ikke så overraskende med en juleplade fra Dylans side…

Bob Dylan – Things Have Changed

Stephen Kings film-top-10

13. december 2008

Tiden er inde til listomani. Ethvert medie med respekt for sig selv opremser, hvad de mener har været de bedste plader, dvd’er, bøger osv. For tiden er jeg lidt immun over for disse lister, der ofte forekommer at være temmelig forudsigelige… Men der er  da inspirerende undtagelser. Fx er jeg faldet over horror-forfatteren Stephen Kinks personlige top 10 over seværdige film. Og jeg kan godt lide hans lidt selvudslettende kommentar til rollen som filmkritiker: “Jeg er ikke troværdig, når det drejer sig om film. Tak fx dette års Saw-film. Jeg sad der på mit favoritsæde – tredje række midtfor, så lærredet rejser sig tårnhøjt foran mig – og min forhjerne tænkte: åh, mand, det er der dette års største bunke cinematisk hundebræk. Men resten af hjernen tænkte Jeg er i bioooografen! ER DET STORT ELLER HVAD?”. Tal om falsk beskedenhed! For selvfølgelig er en dreven gyserforfatter en god filmkritiker. Han kender jo spillets regler. Og så følger ti skarpe, korte omtaler af filmene: 1. Dark Knight, 2. Slumdog Millionaire, 3.WALL-E, 4. Tropic Thunder, 5. Funny Games, 6. The Bank Job, 7. Lakeview Terrace,8. Ruins,  9. Redbelt, 10. Death Race.
Det er ikke udfolde analyser, King, byder på, men små skarpe definitioner, der får en til at ønske, at man havde filmene stående på dvd-hylden. Som når han fx omtaler Batman-filmen på den måde, at den “er for hætte-og-tights-filmen hvad Godfather II var for gangster-filmen: en genre-definerende begivenhed”. Så er det sagt!  Læs mere her.

De 500 største sange fra punken og frem

23. november 2008

Pitchfork Media har lavet en liste over – og en tilhørende bog om – de 500 største sange fra punken og til i dag. Her er noget at diskutere og fundere over…

1977 – 1979

David Bowie – Heroes
Iggy Pop – The Passenger
Lou Reed – Street Hassle
Kraftwerk – Trans-Europe Express
Brian Eno – 1/1
The Ramones – Rockaway Beach
Talking Heads – Psycho Killer
Television – Marquee Moon
Patti Smith – Rock n Roll Nigger
The Sex Pistols – God Save the Queen
The Clash – (White Man) In Hammersmith Palais
Buzzcocks – Ever Fallen in Love?
Vic Godard and the Subway Sect – Parallel Lines
X-Ray Spex – Oh Bondage! Up Yours!
The Adverts – One Chord Wonders
Wire – Ex-Lion Tamer
Donna Summer – I Feel Love
Giorgo Moroder – The Chase
Chic – Good Times
Thelma Houston – Don’t Leave Me This Way
Gloria Gaynor – I Will Survive
Michael Jackson – Don’t Stop ‘Til You Get Enough
Parliament – Flash Light
Marvin Gaye – Got To Give It Up
Public Image Ltd. – Public Image
Gang of Four – Damaged Goods
Magazine – Shot by Both Sides
The Cramps – Human Fly
The Misfits – Night of the Living Dead
Wire – Outdoor Miner
Joy Division – Disorder
Althea and Donna – Uptown Top Ranking
Lee Perry – Roast Fish and Cornbread
The Congos – Fisherman
Willie Williams – Armagideon Time
This Heat – 24 Track Loop
The Slits – Typical Girls
The Pop Group – She Is Beyond Good and Evil
The Clash – The Guns of Brixton
James Chance and the Contortions – Contort Yourself
Suicide – Dream Baby Dream
Cabaret Voltaire – Nag Nag Nag
Throbbing Gristle – Hot on the Heels of Love
Devo – Mongoloid
Candido – Jingo
Dinosaur – Kiss Me Again
Machine – There but for the Grace of God Go I
Kate Bush – Wuthering Heights
Goblin – Suspiria
Blue Oyster Cult – (Don’t Fear) The Reaper
AC/DC – Highway to Hell
Van Halen – Runnin’ with the Devil
Fleetwood Mac – The Chain
Steely Dan – Deacon Blues
Electric Light Orchestra – Mr. Blue Sky
The Only Ones – Another Girl, Another Planet
The Undertones – Teenage Kicks
Plastic Bertrand – Ca plane pour moi
The Records – Starry Eyes
Cheap Trick – Surrender
The Cars – Just What I Needed
Elvis Costello and the Attractions – Radio Radio
The Cure – Boys Don’t Cry
XTC – Making Plans for Nigel
Blondie – Atomic
Talking Heads – Memories Can’t Wait

Læs mere »

Alletiders største sangere…

15. november 2008

1 . Aretha Franklin

2 . Ray Charles

3 . Elvis Presley

4 . Sam Cooke

5 . John Lennon

6 . Marvin Gaye

7 . Bob Dylan

8 . Otis Redding

9 . Stevie Wonder

10 . James Brown

11 . Paul McCartney

12 . Little Richard

13 . Roy Orbison

14 . Al Green

15 . Robert Plant

16 . Mick Jagger

17 . Tina Turner

18 . Freddie Mercury

19 . Bob Marley

20 . Smokey Robinson

Det er snart længe siden, jeg har gjort noget ved listomanien. Men nu har Rolling Stone lavet en liste over The 100 Greatest Singers of All Time. Selvfølgelig skal sådan en liste tages med en sæk groft vejsalt. Alligevel er der masser af stof til diskussion i listen. Aretha Franklin overgår Ray Charles og Elvis. John Lennon overgår Paul Mccartney. Lennon overgår Dylan… Og så er der alle dem, der ikke kom med…

Ambient top 10

10. august 2008

Det er snart længe siden, capac har gjort noget ved listerne. Men det afhjælper The Factmachine, der bringer et bud på de 10 bedste ambient-plader. Ambient er stemningmusik. Musik, der ikke vil melodien, men bevægende soundscapes og lydeffekter. Groft taget. Og jeg kan godt lide (noget af) ambient-musikken.
Mesteren er uden tvivl Brian Eno. Og det kan man godt læse ud af listen, der ser sådan ud:

1. Brian Eno – Ambien 1: Music for Airports (1978)
2. Pole – Pole 3 (2000)
3. William Basinski – The Disintegration Loops (2002)
4. Cluster & Eno – Cluster & Eno (1977)
5. Aphex Twin – Selected Ambient Works # (1994)
6. Young Marble Giants – Colossal Youth (1980)
7. Ashra Tempel / Manuel G̦ttsching РInventions for electric Guitar (1975)
8. The Orb – The Orb’s Adventure Beyond the Ultraworld (1991)
9. Kraftwerk – Ralf and Florian (1973)
10: Main – Firmament II (1994)

Factmagazine bringer også argumenter og forslag til andre plader, man kan lytte til.