Indlæg tagget med sang

Sne- og solsange – B. S. Ingeman og The Beatles

4. februar 2012

Knap havde jeg slået øjnene op og var vendt tilbage til de vågnes land, før The Beatles lød for mit indre øre med Good Day Sunshine efterfulgt af Here Comes The Sun. Og da jeg ved nattetide trillede gennem århus by og sneen sagte dalede mod forruden i bilen var det B. S. Ingemans smukke I Sne Står Urt Og Busk I Skjul, der blev afspillet. Endnu en af de sange, jeg fik med i rygsækken fra min lange vandring gennem det danske uddannelsessystem. Og tak for det.

I sne står urt og busk i skjul,

det er så koldt derude,

dog synger der en lille fugl

på kvist ved frosne rude.

Giv tid! giv tid! – den nynner glad

og ryster de små vinger, –

giv tid! og hver en kvist får blad,

giv tid! – hver blomst udspringer.

Giv tid! og livets træ bli’r grønt,

må frosten det end kue,

giv tid! og hvad du drømte skønt,

du skal i sandhed skue.

Giv tid! og åndens vinterblund

skal fly for herlig sommer,

giv tid, og bi på herrens stund,

– hans skønhedsrige kommer.

Bonus: Beatles – Sunking

Skrevet i Musik Tagged , , | 4 kommentarer »

Vox humana: DR Pigekoret

15. september 2011

Der er vel ikke noget instrument, der overgår den menneskelige stemme!? Og selv om jeg i denne blog især beskæftiger mig med stemmer, der ikke har gennemgået en formel uddannelse, eller stemmer, der ikke udfolder sig inden for en – skal vi sige det sådan – tradionel skolings ramme, så kan jeg godt blive rørt af sådanne stemmer. Det skete fx for nogen tid siden, da jeg helt tilfældigt på DR2 hørte DR Pigekoret synge Dagens Sang. Det var ganske enkelt rent, smukt, bevægende korsang. DR Pigekoret har udgivet en ny CD (se præsentationen her). Og her er en (lidt dårlig) video med pigerne.

Skrevet i Musik Tagged , , | 4 kommentarer »

Fuglesang

21. december 2010

På en af mine utallige ture i området med Gravhunden kom jeg – helt tilfældigt – meget tæt på en solsort, der sad på en snedækket gren og havde pustet sig op til stor stort fjerbold. Måske fik den en lille lur. I hvert fald kom jeg så tæt på, at jeg med forsigtighed næsten kunne have klappet den på hovedet.

Oplevelsen sendte mig tilbage til skolebænken og de mange sange, vi mere eller mindre frivilligt sang – fra “Arvesølv” eller efter hukommelsen. Hør den lille stær, den er åh så fornøjet kørte på repeaten. Jeppe Aakjærs “Spurven sidder stum bag kvist” var en genganger.

Spurven sidder stum bag kvist;
såmænd, om ej det fyger
Kålgårdspilen piber trist
for nordenblæstens byger
Lul-lul! rokken går
støt i moders stue,
og jo mere vinden slår,
des mer får arnen lue.

Far har røgtet kvæget ind
med halmen tættet karmen,
gnedet grisens blanke skind
at den må holde varmen
Lul-lul! rokken går
Far mod stuen stiler,
mor en bugt på tråden slår
ser op på far og smiler.

Mor kan næppe se sit spind
og næppe tråden mage;
hej, da bæres lyset ind
og stilles i sin stage.
Lul-lul! rokken går
tenens rappe vinge
over fyrrebjælken sår
en skok af skyggeringe.

Far ta’r ned så tung en bog
med Gud han hvisker sammen,
famler lidt ved spændets krog
og lukker med et : Amen!
Lul-lul! rokken går
ensomheden synger,
mulmet tæt om taget står
og sneen går i dynger.

Her ved moders gamle rok
hun lærte mig at stave.
synge om “den hvide flok”
og “al hans nådegave”
Lul-lul! rokken står!
Med dens nyn og sange
vemodsfuldt mod hjertet går,
når kvældene bli’r lange.

Og så måtte jeg lige grunde over, hvor mange af sangene omhandlede fugle? Jeg kom i tanke om B. S. Ingemanns “Nu vågne alle Guds fugle små”. Men den sang vi ikke, så vidt jeg husker. Heller ikke hans “Storken sidder på bondens tag”. Men, selvfølgelig, “Jeg ved en lærkerede” var også på repertoiret. Lærken, spurven, storken og stæren. Men hvad med solsorten?! Jeg mindes ikke at have sunget om den. Til gengæld har den sin plads i poesien, fx hos Rifbjerg. Jeg kom ikke længere i mine overvejelser. Gravhunden frøs og så måtte vi vende om til den lune kurv og den varme kaffe… Fortsættelse følger, måske.

Skrevet i Musik Tagged , | En kommentar »

Stemmer: Susanne Sundfør

9. januar 2007

Susanne Sundfør

Det sker, at selv en garvet musiklytter oplever, at de små hår i nakken og på armene rejser sig og en svag kuldegysning glider ned over nakke, ryg og arme. Det sker ikke hver dag, men heldigvis sker de da med jævne mellemrum. Og i går skete det igen.

Blogbestyreren havde sent i går aftes sat sig i sofaen og åbnet for tossen og zappede lidt rundt (for at finde Sverige 2, hvor Daziel & Pascoe blev genudsendt..) og landede på NKR, hvor de sidste minutter af et kulturprogram løb over skærmen. Med et halvt øje på skærmen og resten i avisen så jeg så en ung dame sætte sig ved et flygel, begynde at spille og – ikke mindst – synge og – blogbetyreren solgt til stanglakrids. Desværre hørte jeg ikke, hvem hun var, og det fremgik heller ikke af rulleteksten bagefter. Derfor brugte jeg lidt tid efter midnat på at finde ud af det. Det endte med, at jeg skrev til redaktionen. Og i morges lå der svar.

Den dejlige sangerinde var/er Susanne Sundfør og nummeret hed Walls. Af mailen fremgik det også, at nummeret endnu ikke er udsendt på cd, men at den spilles på norsk radio. Ja, det tror jeg gerne! Og jeg har fundet ud af, at den kan hentes ned via I-Tunes. Men man kan også gå ind på Susanne Sundførs side på Myspace og høre nummeret. Det har blogbestyreren allerede været mange gange – og de små hår bliver ved med at rejse sig… Prøv selv.
Susanne Sundførs stil kan beskrives som værende i traditionen fra Carole King til Joni Mitchell, men er samtidig stærkt personlig med ingredienser fra klassisk og jazz. Og så har hun en usædvanlig dejlig stemme, hvis jeg ikke fik det sagt… Hold øje med hende!

Skrevet i Musik Tagged , | En kommentar »