Balladen om et juletræ i Kokkedal – om demokrati og tolerance
9. november 2012Da jeg gik i folkeskolen havde jeg en regnelærer, der ud over at undervise i matematik og regning forstod at opdrage sine elever til at blive tænkende væsner i et borgerligt demokrati. I historie havde vi lært om det parlamentariske system og der erfaret, at det var flertallet, der bestemte. Men min regnelærer gjorde gældende, at et rigtigt demokrati ikke kunne være et simpelt flertalsstyre. Et rigtigt demokrati skulle vise respekt og anerkendelse for mindretallet.
Jeg kom til at tænke på min gamle regnelærer, da jeg i går læste om boligforeningen i Egedalsvænge i Kokkedal, hvor et flertal i bestyrelsen havde afvist at købe det traditionelle juletræ i boligforeningen. Bestyrelsesflertallet består af muslimer, fremgik det af avisartiklerne. Og samme flertal havde tidligere bevilliget 60.000 kroner til afholdelse af den muslimske eid-fest. Så vidt jeg kunne læse ud af referaterne, så var der uenighed mellem bestyrelsesformanden Karin Leegaard Hansen og bestyrelsesmedlemmet og flertalsrepræsentanten Ismail Mestafi om begrundelsen for afslaget. I følge Mestafi var begrundelsen, at ingen ville tage sig af det praktiske. Ingen ville påtage sig opgaven at indkøbe træet. Det afvises dog af Karin Leegaard Hansen. Og efterfølgende – da en lokal virksomhedsejer havde tilbudt at indkøbe træet (og give støtte til eid-festen næste år) – afviste Mestafi tilbuddet, fordi det blev betragtet som et ‘diktat udefra’, og fordi beslutningen var af ‘principiel karakter’ og ikke handlede om penge.
Man må spørge, hvilket princip beslutningen skulle bekræfte? Hvis ikke netop princippet om, at flertallet bestemmer? Sagens udfald illustrerer ganske godt den demokratiske majoriserings problem. Når flertallet overhører minoriteten, så bliver det udtryk for ren magtinteresse og intolerance. På sin Facebookside skriver den radikale kulturminister Uffe Elbæk: “”Jeg har respekt for en beslutning truffet i en legitim, demokratisk valgt forsamling, også når den går imod det, jeg selv mener”.” Jeg mener, at Elbæk med sin respektfuldhed udøver en form for repressiv tolerance. I stedet burde han kritisere bestyrelsesflertallet for at være intolerant over for et kulturelt mindretal i boligforeningen. Ved at vise respekt for beslutningen risikerer han blot at bære ved til anti-islamismens bål, som andre politikere allerede har hældt mere benzin på. Beslutningen i Kokkedal er udtryk for en demokratisk magtfordrejning, og den bør imødegås med demokratiets våben: debat, kritik, analyse, argumentation osv.
