Girlpool – kvasifeministisk minimalrock fra Los Angeles
28. november 2014De to unge damer ovenfor på pigeværelset udgør lo-fi-punk-bandet Girlpool. De har en enkelt EP på samvittigheden. Og den har fået blandede anmeldelser. Gaffas anmelder kan godt lide punkintensiteten i musikken, men har vist et forbehold over for de unge damers anstrengte forhold til det modsatte køn. Singleudspillet “Blah Blah Blah” kan da også forekomme at være en smule pubertær i sin udlevering af mandekønnet. Men sådan er det måske, når man er i den alder.