åh, Berlin
19. juli 2008You could hear the guitars play
It was very nice
It was paradise
Fire intense dage i Berlin. Med Frøkenen alene. Fra tidlig morgen til silde aften blev byen indtaget med S-, U-Bahn, Tram og til fods. Til sidst kunne vi finde rundt i den indre by som vores egen lomme…
Det var en tur på Frøkenens præmisser. Hun havde glædet sig i måneder forud. Berlin er hendes by. Hun havde smadret sin sparebøsse for at indtage KDW og de utallige butiksstrøg. Og sådan blev det. Med Farmand som diskret konsulent og anstandsperson.
Hvordan måler man successen af en sådan tur? På Frøkenens mæthed. I toget hjemad ville hun bare hjem på værelset og nyde sine mange indkøb, sine 2 GB fotos af alt fra Smart-biler til fodtøj i modebutikker. Sådan.
Og capac er glad. Hvornår – om nogensinde – får man mulighed for at have en ferie alene[1. Fruen blev hjemme efter eget ønske, skal jeg lige tilføje for en ordens skyld… ] med sin datter?!
19. juli 2008 kl. 17:29
Det lyder skønt, Capac!!!
Og velkommen hjem igen :-)
19. juli 2008 kl. 18:20
@Heidi: Det var lige, hvad det var. :-)
20. juli 2008 kl. 00:42
Godt nok omhandler det ikke Berlin, men næsten, og så er det fanme et sejt, magisk og mekanisk vers:
“From station to station
back to Dusseldorf City
Meet Iggy Pop and David Bowie
Trans-Europe Express
Trans-Europe Express
Trans-Europe Express
Trans-Europe Express”
20. juli 2008 kl. 08:31
@Peter: Ja, et rigtigt kraftvers.