Lørdagens øl: Black Chocolate Stout – fra The Brooklyn Brewery
26. oktober 2008Da jeg første gang mødte en chokoladeøl (Semper Ardens) var jeg lidt skeptisk og tænkte, at det var da en nørdet idé at blande chokolade og øl. Men efter at have prøvet nogle vellykkede eksempler, må jeg nok sige, at ideen er ganske fortræffelig. Når der – som i dette tilfælde fra The Brooklyn Brewery – findes en fin balance mellem den fine, dybe chokoladesmag og den gode, sorte, fyldige stout – mellem sødme og bitterhed – uden at blive tung, så er det en rigtig fin smagsoplevelse. Det er en stærk sag på lidt over 10%, men den opleves ikke som en stærkøl og egner sig vældig godt til at blive nydt langsomt i lænestolen med noget passende musik på cd-afspilleren…
26. oktober 2008 kl. 10:26
Semper Ardens, er det en fra Carlsberg?
26. oktober 2008 kl. 11:35
Nemlig ja. Semper Ardens Criollo Stout .Og den er (også) god.
26. oktober 2008 kl. 12:32
kommentar helt udenfor kontekst…men jeg synes dit nuværende design er det bedste du har haft. Nemlig….nemt, overskueligt, rent, venligt :)
26. oktober 2008 kl. 13:59
Tak Mette, det er faktisk sådan, jeg gerne vil have det! :-)