Charlotte Gainsbourg – Cannes 2009
25. maj 2009Charlotte Gainsbourg sørgede for, at dansk film ikke gik i glemmebogen ved dette års Cannes-festival. Med sin (vist nok) både imponerende og klitorektomisk chokerende præstation i Lars von Triers Anti-Christ sikrede hun sig prisen for bedste kvindelige hovedrolle. Og dét ville hendes far, afdøde Serge, sikkert havde syntes godt om, hvilket hun da heller ikke undlod at gøre opmærksom på. Vi benytter lige lejligheden til at gøre opmærksom – endnu engang – på, at hun også er en udmærket sangerinde inden for den franske chancon-tradition, som Serge også excellerede i…