Som min medblogger Uffe plejer at sige: Med arbejde går meget god tid til spilde. Og af samme årsag fik jeg ikke hørt blog capac i radiobloggen og må sætte min lidt til, at den vil forefindes som download-bar podcast (noget tyder på at det vil ske). Men i hvert fald kan jeg se, at hele indlægget om Gert Petersen er trykt på Radiobloggens hjemmeside. Og det er da også noget. Hør udsendelsen her.
Det forlyder, at der lige nu er forhandlinger om en såkaldt “redningsplan” for TV2. Det forlyder også, at der sandsynligvis vil blive indført en særlig brugerbetaling for TV2. Samtidig vil oppositionen – for at sluge brugerbetalingen – have den almindelige medielicens sat op for at styrke DR. Hvorfor ikke privatisere TV2 med det samme? Hvad skal vi dog med en brugerbetalt public-service-forpligtet tv-station? Er det ikke en selvmodsigelse? Jeg vil i hvert fald ikke betale for “Vild med dans” og andre “kulturprodukter” på det niveau… Farveller.
Som læserne af denne blog vil vide, så har capac et horn i siden på medierne. Især tv-mediet. Et grundsynspunkt for min kritik er, at al tv-produktion er iscenesættelse, fiktion. Sagt på en mere bramfri måde, så er en god del af det, vi sluger med øjnene, forbandet digt og opspind. Noget andet er så, at politikerne i højere og højere grad (mis)bruger tv-nyheds-mediet til manipulation i politisk øjemed. Det var Jean Baudrillard, der med et skarpt blik og en lige så skarp pen, fik os til at se, at Golf-krigen primært foregik i på tv – som simuleret virkelighed. Den fandt i virkeligheden slet ikke sted, som han påstod med vanlig provokatorisk sans.
For øjeblikket bliver vi dagligt genstand for grov manipulation i tv-mediets behandling af konflikten i Gaza. Spørgsmålet er, om vi overhovedet kan tro vores egne øjne længere? Når tv-mediet fx viser os israelsk producerede “dokumentationer” af præcisionsbombninger, så bliver tv-mediet – og tv-seerne – gidsler i et politisk PR-stunt, som vi almindeligvis ikke har en chance for at bedømme troværdigheden af. Men pointen er, at vi sidder tilbage med et diffust indtryk af, at israelerne er dygtige til det, de laver ( i hvert fald til at manipulere med os…). Hos Néné er jeg faldet over en fin artikel fra BBC, hvor der sættes afgørende spørgsmålstegn ved en af disse præcisionsbombningsvideoer, som israelerne har ladet medierne – inklusive YouTube – viderekolportere til verdensoffentligheden. Læs den og tænk over, hvad du hører og ser i aftenens tv-avis.
Omsider har ITunes fået overtalt de sidste pladeselskaber til at droppe den forhadte DRM-kopibeskyttelse (DRM står for Digital Rights Management), så musikkøberne og -brugerne frit vil kunne afspille deres indkøbte musik, hvor de vil. Selvfølgelig har mange brugere allerede fundet andre veje til fjernelse af DRM, men det kan vel ikke være meningen, at brugerne skal bruge tid og energi på det for at kunne afspille indkøbt musik, der hvor de har lyst til det. Det vil sige: Uden for ITunes egen afspiller. Og kun på den pc, hvor nummeret er nedhentet.
Lige så interessant er det, at ITunes fremover vil graduere prisen pr. download ud fra kvaliteten af filen. Set herfra bloggen vil det kun være en fordel, hvis man kunne komme væk fra de tarveligste mp3-formater, der ikke lader musikken komme helt til sin ret….
Olivia Broadfield er et af de nye navne i England. 27 år gammel går hun i fodsporene på andre kunstnere som Imogen Heap og den stærkt roste Feist. Stilen er electronica-påvirket, cremet pop. Stemmen er charmerende, feminin, blød med små, sexede, hæse “knæk”. Ikke på nogen måde usædvanlig, men sød. Og så synes jeg den vedlagte video er ganske opfindsom i sit forsøg på visuel illustration af endnu en kærlighedssang…
Jeg synes godt nok, at manden med leen har vældig travlt i disse dage inden for litteraturens og musikkens verden. I går sagde vi farvel til Inger Christensen. Og i går døde også guitaristen og sangskriveren Ron Asheton, der er mest kendt for sit virke i legendariske (Iggy Pop and &) The Stooges. 60 år fik han på denne jord.
Hos Stooges var han med til at lave de allerførste albums, blandt andet klassikeren Raw Power. Han blev erstattet af James Williamson, men dukkede igen op senere i Stooges-sammenhæng. Asheton var en alsidig og energisk guitarist; og ud over Stooges spillede han blandt andet sammen med New Order og en række mindre kendte bands. Ved siden af musikken havde han også en karriere som filmskuespiller.
Asheton blev fundet død i sit hjem i fødebyen Ann Arbor.
Tak til magister Gaasegaek for henvisningen.
Ron Ashetons fem bedste riffs – i følge NME
The Stooges – TV Eye
