oktober 2014 arkiv

Allehelgensaften…

31. oktober 2014

I aften er det Allehelgensaften – eller som de angelsaksiske lande foretrækker at kalde den: Halloween. Endnu et stykke primært amerikansk kultur er blevet importeret og kommercielt udnyttet til fulde i Europa og lille Danmark. Bortset fra et enkelt lille græskar, der står uden for døren til casa capac, så har denne amerikanisering ikke fået adgang til hjemmet – og vil ikke få det med min gode vilje.

I forbindelse med begivenheden, så har DRs filmanmelder lavet en lille liste over uhyggelige film, man passende kan se for at komme i den rette hollywoodske halloweensteming. Det drejer sig om John Carpenters Maskernes Nat, den japanske The Ring af Hideo Nakata og endelig Børnehjemmet af J. A. Baoyna. Alle tre er absolut seværdige film. Den sidstnævnte har jeg skrevet udførligt om i bloggen. Og jeg kunne have lyst til at anbefale en enkelt, ældre film, der også kan få de små hår til at løfte sig på arm og nakke.

Filmen er Robert Aldrichs thriller Hush…Husk Sweet Charlotte fra 1964 med Bette Davies i hovedrollen. Den gjorde et gyseligt indtryk på mig, da jeg så den i tresserne.

En anden ældre film, der også egner sig til formålet, er Jack Claytons The Innocents fra 1961 med Deborah Kerr og Michael Redgrave i hovedrollerne. Det er en såkaldt gotisk horror-film, der skaber uhyggen ved hjælp af spøgelser og børn, der er blevet besat. Også den virkede efter hensigten på den unge capac tilbage i tresserne…

Skrevet i Musik Tagged , | 2 kommentarer »

John Cale bearbejder sorgen…

31. oktober 2014

årsdagen for Lou Reeds død har vi passeret og markeret. Og i forbindelse med denne dag har hans gamle makker udsendt videoen og sangen “If you were still around”, der godt kan opfattes som en slags sorgarbejde fra Cales side… Men som altid: relevant og tankevækkende, når det gælder John Cale.

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Paolo Giovanni Nutini på World Cafe

31. oktober 2014

Skotten med de italiensklydende navn Paolo Nutini har jeg tidligere talt varmt for – og gør det gerne igen. Han har en rigtig god stemme og synger nogle rigtig gode sange. Lyt til ham og bandet, når de optræder på NPRs World Cafe – lige her.

 

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Cat Power kommer forbi

31. oktober 2014

Mere end tyve år har Cat Power været undervejs og alligevel har jeg ikke fået skrevet ret mange linjer – om nogen – i denne blog om den 42-årige singer-songwriter, der bærer det borgerlige navn Charly Marie Marshall og kommer fra Atlanta, Georgia. On netop i disse år oplever hun måske det succesmæssige højdepunkt i sin karriere. I hvert fald er det lykkedes for hende at komme højt op på Billboards top 200 med sit seneste album Sun.

Cat Power er et barn af sin tid, og det afspejler sig i hendes musik, der bestemt ikke har været for fastholdere. Som en svamp har hun suget til sig af den ameriakanske populærmusiks rødder – fra punk over folk til soul.

Cat Power havde en omflakkende barndom som skilsmissebarn, og i en alder af seksten år stod hun på egne ben. Hun lærte sig selv at spille på guitar og kom med i et musikalsk kollektiv, der efterhånden blev til gruppen Cat Power. I begyndelsen var drejede det sig dog mest om at være sammen med vennerne, feste igennem med stoffer og sprut – og have det sjovt. Alvoren kom ind, da hun som tyveårig flyttede fra Atlanta til New York, hvor hun begyndte at optræde på de små steder og blev en del af New Yorks eksperimenterende musikscene. Og i 1994 indspillede hun sine første to low-budget-albums Dear Sir og Myra Lee sammen med guitaristen Tim Foljahn og trommeslageren Steve Shelley (Sonic Youth).

Om det at indspille plader har hun udtalt: “I never saw recording [music] as an objective because I never sold any records […] when I started touring and playing shows, [then] I thought, ‘I can play this show and make the same amount of money I would by working two or three jobs.’ I could see the world and still work. Travel, play, try to make enough money for the hotel and the Greyhound bus or whatever I needed to do. I could be free and play whatever I wanted to play. There were no rules. The only time there was a rule was when I actually had to physically put my records in someone else’s hands.” Alligevel har hun siden 1996 været tilknyttet et større plademærke – Matador Records – hvor hun frem til 2000 har indspillet en god håndfuld album.

I nullerne har Cat Powers karriereforløb været præget af psykiske problemer og et alkoholproblem, der især gik ud over hendes optrædener. Men hun har udsendt gode, lytteværdige album i starten af dette århundrede, bl.a. The Covers Record fra 2000, der som titlen angiver er coverversioner af andres sange – og det er en af mine favoritter i hendes samlede produktion. I 2003 udkom You Are Free, der består af hendes eget materiale. Den blev i 2006 fulgt op af den souther-soul-inspirerede plade The Greatest – og de to plader var med til at bringe Cat Power ind på hitlisten. Ganske vist langt ned på listen, men dog som et udtryk for, at hun var ved at få tag i et større publikum.

Som kunstner er Cat Power et modstykke til tidens mange glatpolerede, karrieretjekkede singer-songwriters. Der går mange historier om hendes til tider excentriske, skødesløse koncertoptrædener. Og det handler ikke kun om, at hun har været mere eller mindre beruset og påvirket af sceneskræk, men om, at hun er en søgende og eksperimenterende kunstner for hvem perfektionisme og og perfekt overflade er underordnede kriterier.

Cat Power træder op på Voxhall i morgen, lørdag den 1. november

 

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Grace Slick fylder 75

30. oktober 2014

…og det markerer jeg med en 45 år gammel klassisk optagelse med Slick og hendes band Jefferson Airplane. White Rabbit fra Woodstock-festivalen. Et højdepunkt i karrieren og i rocken…

Tak til Mod strømmen for at gøre opmærksom på denne mærkedag…

Tilbagespoling

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Ba Ba Thomas – Miss Shake It

30. oktober 2014

Jeg ved ikke, hvem Ba Ba Thomas er eller var, blot at han i 1964 fik udsendt singlen Miss Shake It / Love Can’t Be Beat. Muligvis er han identisk med den C. J. Thomas, der står som komponist på singlens label – men det gør mig ikke meget klogere. Men musikken – især A-siden – viser, at Little Richard ikke har levet forgæves. Thomas har taget Richards tidlige, flamboyante stil til sig i denne herlige rocker…

Tak til Derek for at have henledt min opmærksomhed på denne oversete sag…

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Marcus Mumford fortolker Bob Dylan

30. oktober 2014

Mumfords sang indgår i The New Basement Tapes (se omtale andetsteds i bloggen), der snart udkommer.

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Michael Stipe om queerness

30. oktober 2014

“In 1994, most people had a largely binary perception of sexuality – the message was complicated for them. I am thrilled to see how much this has changed in those 20 years. The 21st century has provided all of us, recent generations particularly, with a clearer idea of the breadth of fluidity with which sexuality and identity presents itself in each individual. Gender identification, and the panoply of sexuality and identity are now topics that are more easily and more widely discussed, debated and talked about openly. It’s thrilling to see progressive change shift perceptions so quickly.

What I feel we have arrived at with all this, is that queerness – as I am happy to call an all-embracing, foundational tenet – is really a state of mind brought about by an understanding: it is understanding difference, accepting your own truth, desire and identity, and lovely, lovely choice. It is the final, completely obvious contemporary acceptance and understanding that this enormous world of beauty, sexuality, identity, lust, feeling, excitement, and love isn’t just black and white, or simple, at all – it is literally every shade and gradation of the rainbow. It doesn’t just lie in one of two camps. It includes accepting and supporting positions that you may not even completely understand; and to arrive at that conviction is so, so beautiful, and to quote my great friend Casey Legler: “Fierce!”

Michael Stipe fra REM til Guardian om Queerness som en sindstilstand

Shiny happy rainbow people…

 

Skrevet i Musik Tagged , , | Ingen kommentarer »

Arthur Conley – Sweet Soul Music

29. oktober 2014

NPR fortæller den lidet opbyggelige historie om soulsangeren og Otis Redding-protegéen Arthur Conley, der stod for et af de bedste soulnumre i tresserne, “Sweet Soul Music”, og en række andre hits. Men Conley havde det “handicap”, at han var homoseksuel. Og det fik ham til at forlade USA og slå sig ned i Holland, hvor han skiftede navn til Lee Roberts. Han fortsatte – med nogen succes – som sanger m.m. i Holland, hvor han døde af kræft i 2003, 57 år gammel.

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Mere Jerry Lee Lewis: The Knox Phillips Sessions: The Unreleased Recordings

29. oktober 2014

Da Sam Philips lukkede de legendariske Sun-studier, hvor Elvis, Johnny Cash, Carl Perkins m.fl. var med til at sætte rock’n roll på dagsordenen, lavede han blot et nyt studie et par gader længere væk. Philips studierne og her lavede Jerry Lee Lewis de Knox Phillips Sessions, der ny omsider ser dagens lys på plade.

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Capac anbefaler: Baya – Sort viking soundtrack

29. oktober 2014

Som tidlige omtalt, så er rappen ikke en musikgenre, der appellerer ret meget til mig – med enkelte undtagelser. Når det er sagt, så vil jeg gerne indrømme, at jeg er blevet indfanget af Bayas rappende univers på det nye album Sort Viking Soundtrack.

Baya, der bærer det borgerlige navn Bachir Mikkel Yahiya Mathiasen, er ikke et ubeskrevet blad i musikalske sammenhænge, hvor han inden debuten her har arbejdet sammen med en række danske og udenlandske navne inden for rappen og dens nærmeste omegn, fx Medina, Burhan G, Craig David og Jill Scott. Og det er sikkert disse forudsætninger, der forklarer den meget internationale lyd, der er på pladens ialt atten skæringer. Numrene på pladen er elektroniske, melodiske og gennemført lækre. Musikken smyger sig behageligt og forførende om ens trommehinder, medens Baya foredrager sine tekster et sted mellem regulær, traditionel rap og metrisk bevidst spoken word. Teksterne, der desværre ikke er trykt i cd-hæftet, kan være lidt svære at dechiffrere, men handler om eksistentielle emner (selvindsigt, stolthed m.m.) og – måske ikke overraskende – det smukke køn, damerne, pigerne, kvinderne. Baya siger selv, at teksterne kan være lidt indforståede. Og det er rigtigt. De virker indforståede og også lidt introverte – og det i kraft af den overlækre musik, de får deres stille liv i lytterens ører.

Bayas plade gør ikke mig til den store fan af rappen og dens beslægtede genrer, men jeg er overbevist om, at Baya med sin lækre skive vil kunne nå ud til et større publikum end rappens trofaste flok. Det er en gennemført moderne plade, der i kraft af sin lækre æstetik vil tiltale mange unge lyttere, tror jeg. Hermed anbefalet.

 

Baya. Sort Viking Soundtrack. DME. Udkommer i dag.

 

Skrevet i Musik Tagged , , | Ingen kommentarer »

Lou Reed in memoriam

29. oktober 2014

I går var det årsdagen for Lou Reeds bortgang. Her markerer vi årsdagen med Tristan Ts kongeniale udgave af Walk on the wild Side, der i Poul Borum version hedder På vildspor.

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

En passende sang at starte dagen på: Acute Schizophrenia Paranoia Blues – The Kinks

29. oktober 2014

Ja, tjek selv dagens nyheder….

 

 

I’m too terrified to walk out of my own front door,
They’re demonstrating outside I think they’re gonna start the third world war,
I’ve been to my local head shrinker,
To help classify my disease,
He said it’s one of the cases of acute schizophrenia he sees.

Well the milkman’s a spy, and the grocer keeps on following me,
And the woman next door’s an undercover for the K.G.B.,
And the man from the Social Security
Keeps on invading my privacy,
Oh there ain’t no cure for acute schizophrenia disease.

I’ve got acute schizophrenia, paranoia too,
Schizophrenia, schizophrenia,
I’ve got it, you’ve got it, we can’t lose,
Acute schizophrenia blues.

I’m lost on the river, the river of no return,
I can’t make decisions, I don’t know which way I’m gonna turn,
Even my old dad, lost some of the best friends he ever had,
Apparently, his was a case of acute schizophrenia too.

I got acute schizophrenia, paranoia too,
Schizophrenia, schizophrenia,
I’ve got it, you’ve got it, we can’t lose,

They’re watching my house and they’re tapping my telephone,
I don’t trust nobody, but I’m much too scared to be on my own
And the income tax collector’s got his beady eye on me,
No there ain’t no cure for acute schizophrenia disease.

No there ain’t no cure for
Schizophrenia disease.

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

The Artwoods – et tresserbeatorkester fra g(l)emmebogen

28. oktober 2014

Tre år fik The Artwoods at gøre godt med i midten af tresserne. De gjorde sig især som liveband og konkurrerede med de andre R&B-påvirkede bands som The Animals, Yardbirds osv. Men nogen stor succes som pladekunstnere fik de aldrig – forstå det, hvem der kan. Men nu er bandets musik udsendt i en boks, så man kan genopdage dem, hvis man vil.

Artwoods blev også kendt som et band med kendte navne. Fx spillede Jon Lord keyboard, Keef Hartley tog sig af trommer og Ron “Rolling Stone” Woods storebroder Art(hur) sang for og gav navn til gruppen. Det hjalp dog ikke meget på salgstallene. Og det endte med at gruppen blev droppet af de pladeselskaber – Parlophone og Fontana – de havde kontrakter med. Og så var det slut. Synd og skam, for de havde meget at byde på og indfangede fint lyden af tresser-bluesinspireret beatmusik.

Skrevet i Musik Tagged , , | Ingen kommentarer »

Chuck Berry – endnu en ombæring

28. oktober 2014

Det kan godt være, at cd’en som medium er på vej ud på historiens store affaldsdepot, men der kommer stadigvæk interessante og gode udgivelser og genudgivelser på de små runde plastikskiver. Således genudgiver Bear Family Records Chuck Berrys samlede studioindspilninger i en 16-cd-stor boks til den nette pris af 300 euro. Man kan også vælge en luksusudgave til næsten den dobbelte pris, men så leveres musikken også i en guitarkuffert.

Og Chuck Berry er stadigvæk uomgængelig, når man elsker rock’n roll. »Hvis man skulle kalde rock noget andet, kunne man kalde det Chuck Berry”, sagde John Lennon, og uden den gamle duck-walker ville hverken Beatles eller Stones have lydt som de gjorde. Der er ikke grænser for, hvad Berry har fået skudt i skoene af superlativer og anerkendende øgenavne. Men intet beviser hans  værd som hans egne sange. Lyt til dem og man forstår originaliteten i mandens kunst.

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Ældre oktober 2014 indlæg »