27. maj 2017 arkiv

60: Patsy Cline – Today, tomorrow and forever

27. maj 2017

På denne dag for tres år siden udsendtes Patsy Clines anden single, “Today, tomorrow and forever”. Den skulle følge op på hendes store gennembrud “Walking after midnight”. Men den floppede. Den kom ikke på hitlisterne, hvilket godt kan undre mig. Siden tog hun så revanche flere gange.

Ezra Furman fortsætter i rocksporet

27. maj 2017

Tilbage i 2013 omtalte jeg første gang Ezra Furman som et blandt flere eksempler på moderne traditionalisme. Furman dyrker den gamle rock, som den lød i halvtredserne og tresserne i garager og som optakt til punkbølgen. Og heldigvis holder han fast i den idé stadigvæk, hvilket gør ham til en af mine små yndlinge i den gren af musikken.

Her er han med en herlig liveoptagelse med saftig saxofon som et ekstra krydderi.

Bonnie ‘Prince’ Billy: via Merle Haggard til Iris Dement

27. maj 2017

large_BonniePrinceBilly_BestTroubador_Web

På sit seneste album Best Troubadour tager traditionalisten Will Oldham – under sit alias Bonnie ‘Prince’ Billy – skridtet fuldt ud og fortolker idolet og forbilledet Merle Haggard. Over to LP’er fortolkes Haggardsange. Men en enkelt sang af Iris Dement er også med – fordi Haggard engang fortolkede den. Og det er i denne sammenhæng en blåstempling.

https://www.youtube.com/watch?v=GdeWnzuycak