januar 2018 arkiv

Et hjerte af guld

5. januar 2018

Indrømmelse: Jeg ser Bonderøven på DR1. Programmet om Frank, der har vendt det moderne landbrug ryggen og sammen med sin familie skabt en lille lakune på Djursland, hvor han kan dyrke gammeldags landbrug og gammeldags dyder, der både respekterer dyreliv, menneskeliv og planteliv. Han er en slags moderne hippie eller en arvtager af tressernes drømme om at finde tilbage til noget oprindeligt eller autentisk. Og det har et eller andet sted min sympati. Og så tager jeg gerne med, at Bonderøven har gjort tv-mediet til en del af projektet. Det er en del af tidsånden.

Men i går gik det op for mig, at det ikke kun er på billedsiden, Bonderøven er retro. Også på musiksiden vender Frank blikket – eller snarere: øret – bagud. Og den sang, der gjorde mig opmærksom på det, var Neil Youngs gode gamle “Heart of Gold” fra succesalbummet Harvest. Og så måtte jeg jo tilbage til det album og Neil Youngs halvfjerdserproduktion i det hele taget.

Easy Rider

4. januar 2018

Danmarks Radio tager sig sammen og viser hele to absolut seværdige film fra/om tresserne. Dels American Grafitti (Sidste nat med kliken) og en ungdom på kanten af voksenalderen, og dels Easy Rider, der er hippiedrømmens ultimative road-movie. Og begge film er fulde af god musik fra dengang, far var dreng. Filmene vises på DRK fra kl. 20.00 og frem. Så hvis man ikke er til Bonderøven eller herrehåndbold, så ved man, hvor man kan gå hen…

1968: Jimi Hendrix i kachotten i Sverige

4. januar 2018

På denne dag i 1968 kom Jimi Hendrix op at toppes med Noel Redding fra sit band på hotel Opalen i Göteborg, hvor han opholdt sig i forbindelse med to koncerter. Det endte med at Hendrix måtte en tur i brummen natten over. Han blev dog hurtigt løsladt, så han kunne gennemføre sin koncert i Sandviken. Han blev dømt for hærværk på hotellet, som siden har haft et lille skilt, formet som en guitar, hængende på døren med Jimis navn.

Året efter i Sverige:

https://www.youtube.com/watch?v=rXrG09MRbZc

 

Meget højt, meget glat og meget enkelt: Ramones

3. januar 2018

“Deres musik var meget høj, meget glat og meget enkel (næsten på niveau med Jonathan Richmans beregnede naivitet). Der var ikke noget chokerende eller farligt i deres tekster, og hvis lydniveauet var blevet reduceret til under faregrænsen ville det have været lettere at  anerkende, at mange af deres sange besad samme ligefremme stil som børnerim og -folkesange. ” [The Guardians Robin Denselow har været i arkivet og fundet en Ramoneskoncert fra 1977]

Dødsfald: Rick Hall – ejeren af Fame studierne – 85 år

3. januar 2018

Rick Hall var en heldig kartoffel. I de tidlige tressere havde han et lille pladestudie i en afsides liggende flække ved navn Muscle Shoals, Alabama. Hans held bestod i, at to giganter inden for musikindustrien – Jerry Wexler, leder af Atlantic Records, og Jim Stewart, medskaber af det legendariske Stax-plademærke – var blevet uvenner. Det førte til, at Wexler tog sit gode tøj, sin forretning og sin kunstnerportefølje og drog til Musle Shoals for at gøre forretning med Rick Hall. Og det blev begyndelsen på et musikeventyr for Rick Hall, der skabte et nyt arnested for  ikke mindst ‘sort’ musik med kunstnere som Aretha Franklin og Etta James.

Rick Hall havde haft Sun-studiernes Sam Phillips som mentor og med hårdt arbejde, kærlighed til musikken og loyalitet over for kunstnerne lykkedes det at gøre FAME-studierne til et musikalsk centrum, selv om det lå uden for alfarvej.

Med til billedet af Rick Hall hører også, at han fik stor anerkendelse blandt sorte kunstnere, fordi han gik imod den tids raceadskillelsespolitik. Og det var ikke bare noget man gjorde dengang, og slet ikke i Alabama, hvor den racistiske guvernør George Wallace var ved magten. Men Hall insisterede på ikke at gøre forskel og det var med til at skabe et klima, hvor ny soul- og R&B-musik kunne blomstre.

Nu er Hall så død i en fremskreden alder af 85 af en kræftsygdom.  Og tiden er inde til at finde nogle Fame-indspilninger frem fra gemmerne.

En favorit

3. januar 2018

– og en hyldest til sangens ophavsmand, Loudon Wainwright…

Og lad os bare fortsætte i det spor…

2. januar 2018

med det fine britiske band The Blues Band, der både har lavet et cover af “Death Letter Blues” – og består af nogle af de bedste britiske musikere, man kan opdrive (efter min mening). Velkommen til Bluesgarage Isernhagen…

Lad os bare begynde med begyndelsen…

2. januar 2018

Det nye år begynder først den 2. januar for mit vedkommende. Den første nytårsdag er dagen, hvor man lige skal komme sig over årets afslutning. Og jeg tænker ikke kun på eventuelle “tømmermænd” som følge af den foregående aftens udskejelser, men i det hele taget. Man skal lige fordøje de foregående festdage og indstille sig mentalt på et nyt år, der kan bringe hvad som helst.
Og så er det godt at man kan starte ved nul. Og nul er for mig the Blues, hvor roden til meget godt blev lagt. Her med Son House og “Death Letter Blues”. Fortsat godt nytår.

Det bedste barband i verden?

1. januar 2018

https://youtu.be/TI0kHS48v8Y

https://youtu.be/PX-LXiBCW3M

Det er Rolling Stone, der forsøger at kaste lys over The Beatles hårdtarbejdende tid i Hamborg, hvor de ikke alene lærte at stå på en scene og blev spillet sammen i en grad, der sjældent er blevet matched, men også:

“But what the Star Club tapes do constitute and represent is the truth that the Beatles were once the best bar band in the world. This is what they set out to be: a hard-charging, harder-rocking group that any other act would be terrified to follow onstage.”

Jeff Lynne – 70

1. januar 2018

Lige inden vi nåede nytårsaften rundede Jeff Lynne det skarpe hjørne af 70 år og trådte dermed ind i række af rockdinosaurer, der stadigvæk – som man kan se af ovenstående koncertplakat – er på banen.

Medstifter af Electric Light Orchestra i 1972 og medlem af Travellin Wilburys (sammen med Bob Dylan, George Harrison og Roy Orbison) fra 1988. Og inden han nåede så langt var han med i såvel det underkendte Idle Race og tressersuccesbandet The Move.

Han har også haft tid til at indspille en par solide soloalbums og til at være anerkendt producer for mange store navne, bl.a. medlemmerne af the Beatles. Og han er, som nævnt, stadigvæk aktiv som leder af Electric Light Orchestra og har i følge rygternes bureau gang i indspilningen af et par soloplader.