juni 2018 arkiv

Genopfrisk undertonerne

25. juni 2018

Det internationale musikfirma BMG har fået den udmærkede idé at udsende en række dobbeltopsamlinger – under titlen The Masters Collection – med kendte navne fra firmaets bagkatalog. Indtil videre er der kommet plader med fx Status Quo, Peter Green, Emerson, Lake & Palmer og Donovan. Og nu kommer endnu en sending med Art of Noise, The Sweet og – – The Undertones. Så der er en mulighed for at supplere samlingen, hvis man ikke i forvejen har dette fortræffelige bands sange.

50: Beach Boys – Friends

25. juni 2018

1968 var ikke noget kreativt højdepunkt for Beach Boys. Men en enkelt plade blev det dog til. På dette tidspunkt i 1968 kom Friends, gruppens fjortende (!) album. Med en spilletid på ca. 25 minutter og 12 små, stille numre på omkring et par minutters varighed gik pladen mod tidens lyd – og pladen floppede også og nåede ikke engang albumlistens top 100. I Europa var fans mere begejstrede.
Som de to foregående plader, Smiley Smile og Wild Honey, blev Friends til i sangskriver Brian Wilsons hjemmestudie, hvilket nok forklarer noget af musikkens usamtidighed. Noget andet var, at gruppens medlemmer på det tidspunkt var involveret i Transcendental Meditation, inspireret af Maharischi Mahes Yogi – sammen med bl.a. The Beatles.
Pladen er en af dem, der har vundet anerkendelse med tiden. Den har så at sige rystet samtidens støv af sig.
Friends berigede ikke popverdenen med singlehits.
PS. Der kom en anden plade med Beach Boys det år, nemlig den rent instrumentale Stack of tracks, der er en af mine favoritplader med bandet. Måske vender vi tilbage til den, når jubilæet rammer til august.

Find pladen på tuben, hvis du ikke selv har den.

Hey there, ladies, Johnson’s free

24. juni 2018

Gallaghers og Lyles “When i’m dead and gone” ville ikke sådan slippe min hjerne i går. Og måske har det også noget at gøre med, at jeg pt. læser Greil Marcus’ klassiker om amerikansk musik Mystery Train, der i senere oplag er blevet udvidet med omfattende noteafsnit om de forskellige musikere, der bliver behandlet bogen. Således bluesmanden Robert Johnson, hvis gådefulde og mytologiserede levned bliver behørigt kommenteret. Og lige netop Robert Johnson har noget med Gallagher og Lyle at gøre. Hvis man læser teksten til “When i’m dead…”, så falder man over linjen “hey there, ladies, Johnson’s free”. Og meget tyder på, at lige netop den Johnson, der er tale om, er Robert Johnson. Gallagher og Lyle – og hele orkesteret McGuinness Flint stod i stor gæld til bluesens urfædre, bl.a Robert. Og således afsløres igen de forfinede associative forbindelser, der er i musikken.

Early this mornin’
When you knocked upon my door
Early this mornin’ whoooo
When you knocked upon my door
And I said ‘hello Satan’
I believe it’s time to go

Me and the Devil
Was walkin’ side by side
Me and the Devil, whoooo
Was walkin’ side by side
And I’m going to beat my woman
Until I get satisfied

She said you don’t see why
That I would dog her ’round
Now baby you know you ain’t doin’ me right don’tcha
She say you don’t see why, whoooo
That I would dog her ’round
It must-a be that old evil spirit
So deep down in the ground

You may bury my body
Down by the highway side
Baby, I don’t care where you bury my body when I’m dead and gone
You may bury my body, whoooo
Down by the highway side
So my old evil spirit
Can get a Greyhound bus and ride

 

Når jeg er død og borte

23. juni 2018
Oh I love you baby, I love you night and day
When I leave you baby, don’t cry the night away
When I die, don’t you write no words upon my tomb
I don’t believe, I want to leave no epitaph for two
Oh oh oh oh, when I’m dead and gone
I wanna leave some happy woman living on
Oh oh oh oh, when I’m dead and gone
Don’t want nobody to mourn beside my grave – yeah
Oh, Mama Linda, she’s out to get my hide
She’s got a shotgun and a daughter by her side
Hey there, ladies, Johnsonґs free
Who’s got the love, who’s got the love to keep a man like me
Oh oh oh oh, when I’m dead and gone
I’m gonna leave some happy woman living on
Oh oh oh oh, when I’m dead and gone
Don’t want nobody to mourn beside my grave – yeah
Oh oh oh oh, when I’m dead and gone
I don’t want nobody to mourn beside my grave
Oh oh oh oh, when I’m dead and gone, when I’m dead and gone
I don’t want nobody to mourn beside my grave – yeah
Oh ohh la da da
Oh ohh la da da
Oh ohh la da da

På fjæsbogen diskuterer forfatteren Arne Herløv Petersen livets eftermæle. Hvad er det for spor, vi sætter, når vi engang dør? Selv har jeg det nok som ham i Gallagher og Lyles sang “When I’m dead and gone”: Når det er forbi, så er det forbi, hvor banalt og uforståeligt det end er. Og så er det de efterladtes opgave at leve videre. Det er godt nok at sørge og bære sorgen med sig, men det er LIVET det skal handle om – ikke døden.  Den sang er en af mine favoritsange gennem alle årene.

Capac – statistisk set

23. juni 2018

Jeg går som regel ikke meget op i statistik og tal, men for sjov dykkede jeg med i bloggens maskinrum for at tjekke op på statistikprogrammet. Og  først og fremmest er det sjovt – og måske lidt skræmmende – at tænke på, at det er 4332 dage siden jeg første gang skrev et indlæg. Og det er temmelig uforståeligt, at bloggen siden den blev sat i søen for mange år siden har haft – hold nu fast – 32051994 unikke besøg (ikke at forveksle med “hits”). Det er altså en sjat, som vi ville sige i det vestjyske…