Som skrevet, så er Macca ude med en dobbeltsingleforløber til sit kommende album Egypt Station (1/9). Du kan lytte til dem ovre på tuben (søg bare på hans navn). Det er dels en meget mccartneys ballade – ja, nærmest en klagesang – og en enkel rocker. Ingen grund til ikke at se frem til det nye album.
Et øjeblik følte jeg mig hensat til tiden lige i kølvandet på punkens og new wave-rockens gennembrud i Århus, da jeg for første gang lagde ører til den århusianske kvartet Hvem er Alf? og deres eponyme, nye udspil.
For musikken kommer ud af højtalerne og ud over rampen med en friskhed og energi, der minder ikke så lidt om forne tiders musiksmag. Og det har sikkert noget med kvartettens tilgang til deres musik. Det er poprock, der dyrker gode, gamle dyder – med en markant, fængende forsangerinde (Laura Lundfold, sang og guitar), iørefaldende poprocksange, man kan synge med på, arrangementer der er centreret omkring sangen, trommerne og fængende guitarer.
Teksterne er enkle, ligefremme og kredser om hverdagens kaotiske tilstande i vor tid, i privatlivet såvel som verden omkring os. Og de leveres af Lundfold med frished og sprælskhed. Tekster kastes nærmest ud gennem mikrofonen og ind i øret på lytterne med en energi, der netop minder om dengang nybruddet skyllede ind over Århus.
Hvem er Alt? er et frisk pust fra den jyske hovedstads rockundergrund. Et pust, der minder en om, at selv om vi skriver 2018, så kan man sagtens lave ligefrem powerpoprock, der vil sit publikum uden teknologiske svinkeærinder og finder sit brændstof i poprockens elementarbestanddele. Hermed anbefalet.
Hvem er Alf? Produceret af Tommy Hansen og bandet. Eget forlag. Er udkommet.
Det er efterhånden længe siden, vi har fået helt nyt fra his Bobness, hvis vi ser bort fra hans udforskning af croonersangskrivningen på de seneste udgivelser. Så derfor er det måske – kommercielt set i det mindste – logisk nok, at forretningen Dylan nu udsender et dobbeltalbum med koncertoptagelser gennem tiden. Med titlen Live 1962-1966 Rare Performances From The Copyright Collections. Som man kan se på oversigten nedenfor, så kommer udgivelsen langt omkring i den ustoppeligt turnerende kunstners katalog.
CD1:
01. Blowin’ In The Wind (Live at Gerde’s Folk City, New York, NY – April 1962)
02. Corrina, Corrina (Live at Gerde’s Folk City, New York, NY – April, 1962)
03. John Brown (Live at Town Hall, New York, NY – April 1963)
04. Don’t Think Twice, It’s All Right (Live at Town Hall, New York, NY – April 1963)
05. Bob Dylan’s Dream (Live at Town Hall, New York, NY – April 1963)
06. Seven Curses (Live at Town Hall, New York, NY – April 1963)
07. Boots of Spanish Leather (Live at Town Hall, New York, NY – April 1963)
08. Masters of War (Live at Carnegie Hall, New York, NY – Oct 1963)
9. The Lonesome Death of Hattie Carroll (Live at Carnegie Hall, New York, NY – Oct 1963)
10. When the Ship Comes In (Live at the March on Washington – Aug, 1963) – Dylan, Baez
11. The Times They Are A-Changin’ (Live from Royal Festival Hall, 1964)
12. Girl from the North Country (Live from Royal Festival Hall, 1964)
13. Mr. Tambourine Man (Live from Royal Festival Hall, 1964)
14. It Ain’t Me, Babe (Live from Royal Festival Hall, 1964)
15. To Ramona (Live at the Newport Folk Festival, Freebody Park, Newport, Rhode Island)
16. Chimes of Freedom (Live from Royal Festival Hall, 1964)
CD2:
01. One Too Many Mornings (Live at BBC Studios, London, England – June 1, 1965)
02. It’s Alright, Ma (I’m Only Bleeding) (Live at The Oval, City Hall, Sheffield, England – April 30, 1965)
03. Love Minus Zero / No Limit (Live at the Odeon, Liverpool, England – May 1, 1965)
04. Gates of Eden (Live at Free Trade Hall, Manchester, England – May 7, 1965)
05. It’s All Over Now, Baby Blue (Live at the Odeon, Liverpool, England – May 1, 1965)
06. She Belongs to Me (Live at the Royal Albert Hall, Manchester, England – May 10, 1965)
07. Maggie’s Farm (Live at the Hollywood Bowl, Los Angeles, California – September 3, 1965)
08. It Takes a Lot to Laugh, It Takes a Train to Cry (Live at Newport Folk Festival, Freebody Park, Newport, Rhode Island – July 25, 1965)
09. Desolation Row (Live at TCN 9 TV, Sydney, Australia – April 1966)
10. Baby Let Me Follow You Down (Live at the Capitol Theatre, Cardiff, UK – May 1966)
11. I Don’t Believe You (She Acts Like We Never Have Met) (Live from Cardiff 5/11/66)
12. Ballad of a Thin Man (Live from Edinburgh 5/20/66) – Dylan, Bob (7:41)
13. Visions of Johanna (Live from Belfast 5/6/66)
Der er også nyt fra to andre ronkedorer i rocken. Paul Simon har haft tid – på sin afskedsturné – til at komponere et par album med sjældne optagelser af gamle sange. Det skulle resultere i to udgivelser senere på året. Og Paul McCartney, der lige er fyldt 76, har en dobbelt-single i handlen lige om lidt. Sikkert en forløber for den af mange imødesete nye langspiller med nyt materiale. Aktive seniorer.
Jeg iler med at dele denne lillebitte, fine film om og med Peter Ingeman (præsentation burde være unødvendig). En film, der let kunne forsvinde i den billedstrøm og -storm, vi dagligt udsættes for. Men det ville være synd, for den fortæller noget godt om Ingeman – musikere, revisoren og meget mere.
Nej, Springsteen har endnu ikke sluppet afspilleren. Og her er han med “The Promise” fra overskudsboksen Tracks, der netop oser langt væk af det kreative overskud Springsteen havde, da han lavede Darkness-pladen.
I dag runder Peter Belli et skarpt hjørne. Han bliver 75 år. Og som fortalt her i bloggen, så har han afviklet sin afskedsturné og vil hellige sig sin familie og sine andre interesser.
Peter Belli og Les Rivals var det nærmeste jeg kom – i tresserne – på et dansk idol. Det var dem, der fik reserveret en plads blandt idolplakaterne af Rolling Stones, Pretty Things, Kinks og de andre britiske R&B-influerede bands. Og selv om Belli gennem årene har holdt fanen højt og leveret rock med saft og kraft lige til det sidste, så er det stadigvæk de allerførste indspilninger i pigtrådsperioden, der står mit hjerte nærmest. Meget af det er nostalgi, men det handler også om den særlige umiddelbarhed og intensitet, der var dengang, hvor ungdommen opfandt musikken igen under navnet pigtrådsmusik.
Peters otium skal være ham velundt, men hans stemme vil nu være savnet i koret af danske rocksangere en tid endnu…
Og fra Peters hjemmeside låner vi videoen med “Hvis jeg nu var arbejdsløs” fra den periode, hvor Belli dyrkede dansktoppen på sin helt egen måde.
Nogle af poppens og rockens bedste tekster udgør en udfordring for enhver tekstfortolker. De forbliver lidt i forståelighedens gråzone. Man kunne nævne flere Dylan-tekster eller Jimmy Cliffs “Many rivers to cross” eller – Jimmy Carrs “Dark end of the street”. Hvad handler den egentlig om? Utroskab eller måske bare kæresteforholdet i almindelighed? Disse tekster understreger, at der ikke er så langt mellem pop-og-rocktekster og poesi i almindelighed, som man ellers kunne tro.
Her er Linda Ronstadts version af Jimmy Carrs smukke “Dark end of the street”, som hun tog med på albummet Heart like af wheel i 1974. Og hun gjorde en rockballade ud af en soulballade. Og med stort held…
Billedet ovenfor (lnt fra sitet elvisnews) viser The King sammen med trommeslageren D. J. Fontana, der døde i onsdags i en alder af 87 år.
Fontana var med Elvis i 14 år, hvilket bl.a. omfattede Elvis’ tidlige optræden hos Ed Sullivan i 1956 og Elvis’ comebackoptræden på tv i 1968.
I nekrologerne fremhæves Fontana for sit no-bullshit-enkle trommespil. Han blev en del af den berømte trio bag Elvis, som også bestod af Scotty Moore (guitar) og Bill Black (bas). Det var i 1954. I 1968 – efter Elvis’ comeback på tv – ville Elvis have Fontana med til Las Vegas, hvor The King skulle optræde. Men i mellemtiden havde Fontana fået et godt job i Nashville som session- og studiemusiker – og takkede derfor nej til Elvis’ tilbud. Som sessionmusiker arbejdede Fontana sammen med en perlerække af store kunstnere, lige fra Paul McCartney og Ringo Starr til Dolly Parton.
I går var det 50 år siden, Iron Butterflys andet album In-a-gadda-da-vida udkom. Pladen blev fra starten berømt for titelnummeret, der fyldte hele B-siden på albummet (18 minutter og 51 sekunder). Selv dengang var det usædvanligt. Og det blev kun bedre af, at nummeret også er et af de fineste eksempler på psykedelisk inspireret musik. Pladen solgte stort og er siden blevet genudgivet på CD.
Ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det. [Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare]
Cicero, år 43 f. Kr.
Manden bag CAPAC
Hvem eller hvad er Capac?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internettider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 14 år.
Velkommen.
Kontakt
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er emailadressen følgende:
capac[SNABELA]capac.dk
Capac: About this weblog
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog. And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification of the
danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 14 years.
Welcome
Omtale af musik etc. / Reviewing music etc.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(mr.capac_SNABELA_gmail.com).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful. (Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Om brug af billeder – The use of internet photos etc.
Når man låner billeder på nettet kan det være svært at afgøre, om de er “frie” eller ej. Jeg bestræber mig dog altid på kun at bruge billeder, der ikke er behæftet med rettigheder. Og i de tilfælde, hvor det er muligt, altid at angive navnet på fotografen/kilden.
Skulle nogen derude mene, at jeg krænker deres rettigheder til et billede, så kontakt mig, og det vil straks blive fjernet. Det gælder også links til videoer.
/
This site takes pride in using pictures that are not copyrighted or are royalty free. If I know the name of the photographer I always mention it.
Should someone out there regard my publishing of one of their photos and/or video footage as a violation of their copyright, do drop me a mail and I’ll remove it right away.
Ovenstående formulering er venligst lånt af Torben Bille og fru Anna-Katrine. Tak.
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”. -Joni Mitchell
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)