18. december 2019 arkiv

Tracy Ulmann – 60

18. december 2019

Og jeg kan ikke nævne Kirsty Maccoll uden også at nævne Tracy Ulmann, der scorede et hit med Maccolls sang “They don’t know”. Og samme Ulmann fylder også 60 den sidste dag i denne måned.

Historien om hendes pladekarriere er lidt sjov. Ulmann havde allerede skabt sig et navn i England som komedienne. Men en dag er hun hos frisøren, hvor hun skal have lavet noget dread lock-lignede ved sin frisure. Ved siden af hende sidder Rosemary Robinson, og på et tidspunkt læner Rosemary sig over mod Tracy og spørger: “Vil du lave en plade?”. “Ja, jeg vil gerne lave en plade”, svarede Tracy. Og Rosemary var ikke en fru-hvem-som-helst, med hustruen til lederen af punk-plademærket Stiff Records. Og sådan startede Ulmanns karriere som pladekunstner. Og hun hittede dels med omtale Maccoll-sang og med “Breakaway”…

Ulmann kom i Stiffs stald, men desværre havde hun så mange kunstneriske jern i ilden, at det kun blev til to album i firserne (og en række opsamlinger). Hun kastede sig over komedie, dans, tv, skribentvirksomhed og meget andet. Og i dag er hun en af de rigeste komedienner/skuespillerinder i Storbritannien. Som pladekunstner er hun nok gledet lidt i g(l)emmebogen, fordi hun fravalgte at indspille plader, men fortjener at blive husket, fordi hun havde en fornem fornemmelse for tidsånden, en rigtig god popstemme og – selvfølgelig – en god portion humor. Det sidste var heller ikke punktidens store styrke…

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Kirsty Maccoll – 60

18. december 2019

Det er juletid. Og man kommer ikke uden om The Pogues og deres “Fairytale of New York”, hvor Kirsty Maccoll medvirker. Den er blevet en uomgængelig julesang i hendes hjemland, men selv er hun gledet lidt i g(l)emmebogen (bortset fra en inkarneret fanskare, der holder hendes minde varmt og levende).

Jeg har lige hørt Billy Bragg fortælle om sit venskab med Kirsty på radio CBC. Han fortæller, hvordan han var fan af hende fra starten, og hvordan hun førte traditionen fra tressernes pigegrupper videre. Og han fortæller også, at hun en dag tropper op hos ham, fordi hun ønsker at indspille hans vel nok kendteste sang “New England”, men hun vil have lov til at ændre kønnet i sangen, og så vil hun have et ekstra vers. De aftaler at mødes hos hende. Hun laver morgenmad og samme skriver de sangen. Men inden hun er færdig med at lave bacon og æg har Bragg skrevet det ekstra vers. Og hun indspiller sangen.

Han fortæller også, at Kirsty var en gave at have med i studiet. Da U2 har indspillet sangene til deres Joshua Tree-album, ved de ikke, hvilken rækkefølge sangene skal have. Og produceren spørger Kirsty om hendes mening. Og vupti laver hun en rækkefølge, der imponerer bandet og produceren. På spørgsmålet om, hvordan hun gjorde det svarede hun sådan cirka: ‘Jeg tog den sang, jeg bedst kunne lide, som nr. 1, den sang, jeg næstbedst kunne lide blev nr. 2, den sang, jeg synes var den tredjebedste…osv. As simple as that.

I år ville Kirsty Maccoll være fyldt 60 år, hvis ikke en grim bådulykke allerede havde afkortet hendes liv i december 2000.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »