Da låget røg af Sebastian
19. december 2019Fødselaren Sebastian fortæller i ‘Rockhistorier’ på heartbeats.dk, at det var Rolling Stones og deres version af Dylans “It’s all over now”, der fik ham til at vælge musikken som sin levevej. Lyt med her.
Opdatering: Gunnar gør opmærksom på, at det selvfølgelig ikke er Dylans “It’s all over now, Baby Blue”, som Stones plankede, men derimod Bobby og Shirley Womacks “It’s all over now”, der var et mindre hit for The Valentinos (m. Bobby Womack) i 1964. Stones blev introduceret til sangen på deres første nordamerikanske turné af en DJ. Dylans sang kom først året efter på albummet Bringin it all back home. Men sjovt at høre, at også Stones (som The Beatles) levede højt på at planke gamle amerikanske hits og sange, inden de selv begyndte at skrive – og at det var kopibandet Stones, som vores egen Sebastian lod sig inspirere af. Det var lidt overraskende – for mig i hvert fald.