Dagens anbefaling: Jens Lysdal – A Matter of Time

23. marts 2012

Sting. Det var den første indskydelse, jeg fik, da jeg lyttede til Jens Lysdals plade A matter of time. Halvvejs inde i nummeret “Shadows” gik associationer i retning af post-Police-Sting og hans udforskning af grænseomrÃ¥det mellem jazz, rock og pop. Og sÃ¥ var der ogsÃ¥ noget i Lysdals stemme, der mindede en del om den gamle Police-bassist. Den næste indskydelse var Mike Batt og sÃ¥ Madeliene Peyroux. Og sÃ¥…

Men Lysdal er, hvis vi nu skal forfølge den første indskydelse, langt mere eklektisk end hr. Sting. Styret af en udsøgt smagfuldhed lader Lysdal alskens inspirationer glide ind og farve de meget iørefaldende og stemningsfulde sange, der udgør pladen. Lidt jazz-swing her, lidt latinamerikanske toner (ikke mindst, nÃ¥r Øyvind Ougaards harmonika kaster sine forførende mønstre over sangene), lidt rock, lidt…ja, lidt af hvert.

Lysdal, der især har gjort sig bemærket som leverandør af soundtrack til en lang række film og tv-serier (fx Krøniken, Livvagterne, Forbrydelsen og Taxa) har to soloalbum pÃ¥ sit CV. A Matter of Time fra 1995 (og netop genudsendt) og It’s almost Love fra 2006. Dertil skal lægges et par singler og to duoplader. En med bassisten Hugo Rasmussen, Keep the light in your eyes (2001), og en med Laura Illeborg, Hjertekamre (2004).

A Matter of Time, som nu er genudsendt i en opdateret udgave, har næsten to årtier på bagen, men det er kendetegnende for Lysdals musik, at den sagtens kunne være indspillet i dag. Der er noget relativt tidløst over Lysdals smag for den gode melodi og for arrangementer, der ubesværet trækker på erfaringerne fra populærmusikkens seneste halve århundrede. Og på den måde er Lysdal både meget moderne og internationalt, for så vidt det kendetegner megen nutidig musik, at den nærmest hæmningsløst citerer fra alle de musikalske indtryk, verdensmusikken har givet i den nævnte periode.

A Matter of Time er sÃ¥dan en plade, man fra første gennemlytning bliver rigtig glad for – og gladeligt lader snurre pÃ¥ afspilleren i timevis. Gode melodier, pletfri vellyd, men ogsÃ¥ en musiceren, der med sine diskrete improvisatoriske indfald og ideer afslører, at det er musik, der vil mere end bare behage et popøre. Easy listening med en kant, hvis man kan sige det sÃ¥ modsætningsfuldt. Musik, der kun kan gøre en opløftet, selv om der ogsÃ¥ er en vemodighed over nogle af numrene.

Det ville være synd og skam, hvis denne plade skulle blive glemt i mængde af udgivelser. Det er en af den slags plader, der ikke vil fÃ¥ lov at samle støv – pÃ¥ min pladereol. Bedre anbefaling kan jeg næsten ikke give. Værsgo.

Torben Bille har ogsÃ¥ lyttet til Lysdal igen…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

426 har læst indlægget
13,652