Gøg og Gokke – et musikalsk makkerpar

22. august 2013

Dagens startede med et mellemfornøjet humør. Og det fik mig straks på sporet af Gøg og Gokke. Lige så langt tilbage jeg kan huske har de  to spasmagere været den allerbedste medicin for mit humør. Med deres humor og gags har de altid kunnet vende en dårlig dag til en bedre dag for mit vedkommende.
Jeg vil gerne indrømme, at jeg står af over for megen af nutidens humor, fx mange af de såkaldte stand-up-komikere. Og jeg tror, jeg har fundet forklaringen. Mange af nutidens komikere mangler et væsentligt element i deres komik: musikalitet. Det er netop den musikalske virtuositet hos Laurel & Hardy, der får min latter frem. Det er den, der styrer deres fabelagtige timing i deres anarkistiske historier.
Engang imellem slår musikalitet også ud i lys musikalsk lue, som fx i de to nedenstående eksempler, der med al ønskelig tydelighed demonstrerer at Stan Laurel og Oliver Hardy også kunne gøre sig som sangere og musikere. Talentet er slet ikke til at tage fejl af.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

219 har læst indlægget
13,653