Kunsten at slå evigheden i stykker – og tv-tyranniet

6. august 2020

Når man er henvist til de to tv-kanaler, Danmarks Radio styrer, så kan man komme i bekneb med noget, der er værd at se. Også selv om der er on-line-streaming af programmer. Og så er der brug for andre ideer. Og en af dem kunne være at se kortfilm på filmtidsskriftet Ekkos hjemmeside. Her har de en såkaldt shortlist, hvor de viser ti kortfilm af kvalitet. De ti bedste efter Ekkos mening.

Blandt disse finder man fx portrætfilmen Kunsten at slå evigheden i stykker, hvor forfatteren Carsten Jensen fortæller om sit forfatterskab. Det kunne være kedeligt, men det er det ikke. Jensen får fint forklaret, hvad det er fiktionen kan – i sit eget liv og i det hele taget. Og får fortalt noget vigtigt om nogle af sine bedste bøger. Og – helt forfriskende – så får han også sparket kritisk til den “roseklub”, der i og omkring dansk litteratur, hvor middelmådige forfattere gøres bedre end de er. Filmen varer lidt over en halv time og kunne sagtens have varet længere for min skyld.

Som tilfældet er med Søren Ryge, så har også Carsten Jensen og jeg en del til fælles. Ud over fornavnet, så er vi nogenlunde jævnaldrende, er begge opvokset i en skibsfartsby med en søfarende far, har begge taget en magistergrad inden for litteraturområdet og på nogenlunde samme tid. Men her hører parallellen så også op.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

17 har læst indlægget
14,412