Østre Gasværk – en kulturradikalistisk sang?

8. februar 2009

Ovre hos de vilde analytikere faldt jeg over en kommentar, der drejede sig om Kim Larsen. Kjeldsen skriver, at Kim Larsen med sin sang “Østre Gasværk” “cementerer sin position som en af den samtidige kulturradikalismes chefideologer“. Sangteksten, som Anker Jørgensen engang citerede i en nytÃ¥rstale, var et pænt hit dengang. Men er den udtryk for kulturadikalisme? Ideologisk set udspringer kulturradikalismen af en kronik, som Elias Bredsdorff skrev i Politiken i 1955, hvor han udmøntede begrebet kulturadikalisme sÃ¥ledes:”Der er brug for en vÃ¥gen og modig kulturradikalisme i dag, en tankegang, som bygger pÃ¥ respekten for mennesket, tænker i internationale perspektiver og er belastet
med en social samvittighed.»  Og i samme artikel indskrev Bredsdorff kulturradikalismen som en strømning, der løb fra Brandes over Kulturkampen i 1930’erne og frem. I vor samtids kulturdebatter er kulturradikalisme blevet et skældsord for de herskende borgerlige kommentatorer, og de konnotationer, der knytter sig til begrebet er blandt andet: venstreorientering, intellektualisme, socialisme, frisind, humanisme m.m. Kulturradikalismen er et af de begreber, som borgerlige ideologer gÃ¥r til angreb pÃ¥ i forsøget pÃ¥ at sætte en anden dagsorden.
Men kan man kalde Larsen sang kulturradikalisme? Ser vi bort fra, at hr. Larsen i mange sammenhænge har udtalt sig kulturradikalistisk, så lad os se på teksten:

Det er en kold tid som vi lever i
alle går rundt og fryser
men jeg har det da nogenlunde her
her på Østre Gaaaasværk

Der’ mange, mange drømme
der’ røget sig en tur
men jeg ka’ da stadig grine
nÃ¥r jeg sidder helt alene –
helt alene i mit lille skur

Det er en kold tid som vi lever i
alle går rundt og fryser
men jeg har det da nogenlunde her
her på Østre Gaaaaasværk

Jeg har ikke nogen penge
og ikke noget job
det har været sådan længe
Gu’ ved om det nogensinde –
nogensinde holder op

Men jeg har da Lange Lone
og hun spiller violin
og når nerverne de klikker
sÃ¥ drikker vi en lille flaske –
lille flaske brændevin

For det’ en kold tid som vi lever i
alle går rundt og fryser
men jeg har det da nogenlunde her
her på Østre Gaaaaasværk

Sangen er en slags moderne udgave af Manden pÃ¥ risten. Subjektet i sangen lever i “en kold tid”, opholder sig i et skur, er uden penge og job, men har beholdt sit gode humør (“ka’ da stadig grine”) og trøster sig med veninden Lange Lones violinspil og “en lille flaske brændevin”. Skulle denne sang cementere Larsen position som kulturradikalistisk chefideolog? Visse vasse. Sangen er ikke en ideologisk-politisk vise, men en lille sang om en mand, der har mistet sine drømme og sit job, men ikke sit gode humør. Sangen beskriver, den politiserer ikke. Med mindre man betragter det som politiserende at beskrive en arbejdsløs’ situation. Selvfølgelig er sangen udtryk for ‘respekt for mennesket’, men den kan dÃ¥rligt kaldes ‘belastet’ af social samvittighed.  Jeg mener, at den lige sÃ¥ vel kunne være skrevet af en borgerlig humanist.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. AagePK kommentarer:

    Lige som hos Deixis glemmer vi jo lige, at Viggo Hørup så absolut skal med som ham, der satte brødrene Brandes igang, og sammen med dem fik politikken op at køre. Jeg regner ham som kulturradikalismens fader, om ikke andet, så for at drille Bertel Haarder og de andre fjogh.
    Og da vi dermed har borgerlige humanister med på vognen, så kan sangen både være skrevet af en sådan, og samtidigt være kulturradikal. Keine Hexerei, nur ein bisschen Behändigkeit. Nicht wahr?

  2. capac kommentarer:

    @AagePK: Ja, det er vigtigt at forstÃ¥, at kulturradikalismen ikke bare er et “venstreorienteret” fænomen og ethvert socialt engagement ikke den skinbarlige socialisme , sÃ¥dan som visse borgerlige hoveder gerne vil have det…

Skriv en kommentar

433 har læst indlægget
13,720