Indlæg tagget med aktivering

115.000 uden a-kasse

25. november 2008

I dagens aviser kan man læse, at 115.000 danskere har valgt at droppe a-kassen. De har angiveligt troet pÃ¥ regeringens prædiken om den “historisk lave arbejdsløshed” og tyrkertroen pÃ¥, at det ikke kunne gÃ¥ den anden vej. Det gør det altsÃ¥ nu. Og en række danskere mÃ¥ se i øjnene, at de ender pÃ¥ socialhjælp, nÃ¥r de fÃ¥r fyresedlen. Skal staten ogsÃ¥ gÃ¥ ind og redde dem, lige som man reddede bankspekulanterne og alle dem med dristige lÃ¥n i huset? MÃ¥ske burde man i stedet overveje, at gøre det lovpligtigt som arbejdstager at være med i en offentlig a-kasse. Det ville være i god overensstemmelse med realiteterne i vores kapitalistiske økonomi.

Arbejdsløshed og arbejde. Forskelsbehandling, tak!

8. september 2008

I den borgerlige avis Weekendavisen har der de forløbne uger været en del indlæg om den aktuelle arbejdsmarkedspolitik pÃ¥ ledighedsomrÃ¥det. Under overskriften “Arbejdsmoralisme” angriber cand. mag Mark Thornberg regeringens arbejdsmarkedspolitik, fordi den ikke vil differentiere i forhold til de lediges kvalifikationer. Thornberg har tidligere fremført argumenterne for en sÃ¥dan differentiering (se indlægget her). Der er da ogsÃ¥ noget dybt absurd ved regeringens politik over for de ledige. Enhver der har søgt job ved, at man pÃ¥ arbejdsmarkedet skelner, differentierer mellem de arbejdssøgende. Man forskelsbehandler, med andre ord. Man bliver vejet pÃ¥ grundlag af sin uddannelse, sine erfaringer, sit cv og sÃ¥ videre. PÃ¥ godt og ondt. Fx kan man ofte opleve, at man fÃ¥r et afslag, fordi man er “overkvalificeret”. Det stÃ¥r mÃ¥ske ikke i selve afslaget, men en efterfølgende uforpligtende telefonsamtale kan sætte ord pÃ¥ problemet…
Netop fordi arbejdsmarkedet – arbejdsgiverne – differentierer, nÃ¥r de ansætter folk, sÃ¥ burde man vel kunne forvente, at ledighedssystemet gjorde det samme?! Men, nej. For beskæftigelsesministeren og hans regering er alt arbejde ét fedt. Ingen kan gøre krav pÃ¥ eller have forventning om, at der tages særlige hensyn til den faglige baggage eller erfaringsopsamling, han eller hun mÃ¥tte have med. Der er dog et problem ved denne forsimplede anskuelse. De ledige er ikke ét fedt. Den person, der hele sit liv har været ufaglært, vil ikke – med mindre vedkommende bliver efteruddannet – kunne søge jobs, der kræver uddannelse og specifike kompetencer. Og det gælder i en vis forstand ogsÃ¥ den anden vej. Har du brugt de meste af dit liv som gymnasielærer, sÃ¥ er du ikke selvskrevet til et lagerjob, fordi andre har erfaring og kompetencer pÃ¥ det omrÃ¥de.
Det danske arbejdsmarkedssystem er ofte blevet rost for sin fleksibilitet. Dagpengesystemet har været en god forudsætning for, at arbejdsgivere hurtigt kunne komme af med overflødig arbejdskraft – og fÃ¥ fat i ny, nÃ¥r det var nødvendigt.
Med regeringens firkantede, forældede, moralske arbejdsbegreb, der er et levn fra industrisamfundets tidligste dage, er man med til at gøre det danske arbejdsmarked mindre fleksibelt. Det er pÃ¥ tide, at venstrefløjen gør op med denne anakronisme. Og nej, det handler ikke om, at nogle er bedre end andre – eller at noget arbejde er finere end andet. Det handler om, at vores kvalifikationsstruktur – som samfundet har postet ressourcer i – er forskellig, og vi bør sørge for at bruge denne struktur optimalt til den enkeltes og samfundets bedste.

Søg job i beskæftigelsesministeriet!

2. september 2008

Som andetsteds understreget har capac ikke tænkt sig at holde sig tilbage med sin splittende kritik af den siddende beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen. Og også i dag leverer han stof til kritik. Jeg har tidligere været efter Frederiksens maniske aktiveringspolitik over for de ledige. Blandt andet det absurde krav om, at der skal søges fire stillinger om ugen.
Kravet viser sig nu – som forventeligt – at være en boomerang, der rammer ministeren – eller i hvert fald hans ministerium – lige i nakken. PÃ¥ DR-nyhederne kan man læse, at Beskæftigelsesministeriet de seneste seks mÃ¥neder har modtaget hele 220 uopfordrede ansøgninger fra ledige. Noget lignende gør sig gældende for Arbejdsdirektoratet. Og begge steder gennemgÃ¥r man seriøst de fremsendte ansøgninger og bruger meget tid og mange ressourcer pÃ¥ det. MÃ¥ske man skulle overveje at sende nogle ansøgninger direkte til ministeren? Han mÃ¥ jo have brug for en spindoktor?!

Arbejdsløshedens svøbe…

18. august 2008

Selv om capac for tiden arbejder mere end 45 timer om ugen, sÃ¥ er arbejdsløshedens spøgelse ikke forsvundet fra min horisont. I gÃ¥r snakkede jeg med en god nabo, der er kommet i vridemaskinen. Selv om hun er veluddannet akademiker er hun endt nederst i systempyramiden som socialklient. Og man har “tilbudt” hende en ulønnet, femmÃ¥neders erhvervspraktik som kassedame – uden løfte om ansættelse bagefter. Hvordan var det nu, det var: Der er masser af jobs derude! Ikke? Men man har ikke tillid til, at en akademiker kan klare mosten som kassedame!?
Og så hørte jeg en socialdemokrat i radioen. Han kunne ikke afvise, at det gamle lønmodtagerparti igen vil være med til at forringe de lediges situation. Hvis bare det gav mere arbejdskraft. Hvis interesser er det nu lige Socialdemokraterne tjener? Jeg spørger bare.
Og endelig kunne man i det seneste nummer af Magisterbladet læse en absurd københavernerhistorie om individuel jobvejledning, der blev forvandlet til masseinformationsmøde og vilkårlig nedladende behandling af de fremmødte.
SÃ¥ længe politikerne mener, at det er i orden at behandle mennesker pÃ¥ den mÃ¥de, man behandler ledige pÃ¥, sÃ¥ bliver verden sandsynligvis ikke et bedre sted at være i…

Arbejdsløsheden som økonomisk kategori

12. juni 2008

Vi har haft en kortvarig periode med sÃ¥kaldt ‘historisk lav arbejdsløshed’ (vi tillader os lige at se bort fra bagateller som, hvordan arbejdsløshed defineres, og hvordan ledighedsprocenten udregnes…). Og hvis man var godtroende nok, sÃ¥ kunne man forledes til at tro, at beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen var ved helt at afskaffe arbejdsløheden – for godt.

Men sÃ¥ kommer Nationalbankdirektør Nils Bernstein og river os ud af vores dagdrøm. Han ønsker, at ledigheden skal stige! Af hensyn til ‘balancen i økonomien’. Og det er meget upassende i en tid, hvor regeringen har reduceret store dele af socialpolitiken til arbejdsmarkedspolitik ud fra devisen, at arbejde er godt for snart sagt alt. Bernsteins utidige kommentar er et vidnesbyrd om, at ledighed primært er en økonomisk kategori, et økonomisk værktøj, i den kapitalistiske markedsøkonomi. Og ikke først og fremmest et social og kulturelt problem.
Man kan selvfølgelig godt forstÃ¥, at Claus Hjorth Frederiksen afviser Nationalbankdirektørens ønske, for hvis man sÃ¥ledes vil acceptere arbejdsløsheden som en nødvendig del af samfundsøkonomien, sÃ¥ nytter det vel ikke at blive ved med at forringe de lediges situation ud fra en illusion om, at ledigheden blot er et forbigÃ¥ende fænomen? Det ville jo være uanstændigt, ikke?! Og det er netop, hvad Frederiksen siger. Det er ‘dybt uanstændigt’ at ønske mere arbejdsløshed. SpørgsmÃ¥let er blot, om Frederiksens idealisme pÃ¥ dette omrÃ¥de ikke kommer til kort over for de økonomiske realiteter – og at konsekvenserne kommer til at regne ned over dem, der uheldigvis er ledige, nÃ¥r krisen sætter ind?