Indlæg tagget med universitet

Penkowa-sagen: Syndebuk eller forfulgt uskyldighed?

7. april 2011

Hvor står Penkowa-sagen i dag? Som bekendt valgte universitetets bestyrelse ud fra kammeradvokatens redegørelse at konkludere, at forløbet ikke skulle have større konsekvenser for universitetets ledelse – selv om der var begået procedurefejl undervejs. Og forskningsministeren forsøgte at imødekomme kritikerne ved at pålægge universitet et ‘skærpet tilsyn’.

Hvad man ikke opnåede med disse to handlinger var dels at få iværksat en ekstern, uvildig, tilbundsgående undersøgelse af sagen, sådan som mange forskere, medier og politikere har krævet, og dels en cementering af det bestående system. Der er ikke blevet sat spørgsmålstegn ved hverken den politiske styring af universiteterne eller forskningen – og universitetets styreform er heller ikke blevet betvivlet. En bieffekt af denne situation er, at ansvaret for misèren nu tynger endnu mere på sagens hovedperson, Milena Penkowa. Man kunne kalde det en syndebukeffekt.

Det er lige netop denne syndebukeffekt, Milena Penkowa tematiserer, når hun over for Ekstrabladet hævder, at der ‘er et komplot i gang’ mod hendes person og hendes forskning. Inden vi skynder os og stemple Penkowa som paranoid, så skal vi lige huske på, at selv en paranoiker godt kan have ret i sin påstand om, at nogen forfølger hende. Selv om der er kommet artige ting frem om Penkowas adfærd – senest den famøse sag om manipulation af fotos i en videnskabelig artikel og om de ph.d-studerende, der er kommet i klemme på grund af Penkowas problemer – så skal vi huske på, at sagen om hendes påståede ‘videnskabelige uredelighed’ endnu ikke er afsluttet.

Og selv om det – med den viden, vi har indtil videre om hendes handlinger – er svært kun at se hende som en forfulgt uskyldighed, så skal vi ikke være blinde for, at systemet dels kan have behov for en syndebuk, og at andre forskere kan have en alt andet end faglig interesse i at få Penkowa ‘ned med nakken’, som hun selv formulerer det.

Det er muligt, at den efterlyste uvildige, eksterne, tilbundsgående undersøgelse af hele forløbet ikke vil kunne få juridiske konsekvenser, som det har været påpeget bl.a. i Weekendavisen. Men den vil kunne få politiske konsekvenser. Og det er sådan set sagens humle. Som jeg for længe siden pointerede, så er Penkowa-sagen især interessant som et symptom.

[kilder: Børsen, Politiken, Ekstrabladet]

Penkowa-sagen: Oppositionen gør klar til storvask?

29. marts 2011

Balladen om Milena Penkowa og universitetets – og forskningsministeriets håndtering af sagen fortsætter. Hvad men i øvrigt vil mene om sagens foreløbige udvikling med universitetsbestyrelsens og forskningsministerens reaktioner på kammeradvokatens redegørelse, så er en ting i hvert fald nogenlunde indiskutabel: At det ikke ændrer noget ved det bestående. Spørgsmålet er så, om oppositionen vil gøre noget ved tingenes tilstand. I følge Universitetsavisen gør oppositionen klar til storvask i kulisserne. Her i bloggen vil vi se det, før vi tror på det…

Dagens Pengekowa: andre 79.000 kr. (mis)brugt

28. marts 2011

Selv om bestyrelsen for Københavns Universitet har frikendt sig selv og universitetsledelsen for urent trav, så kører sagen roligt videre. Hørslev-fonden har kontaktet Københavns Universitet for at få en forklaring på, at Penkowa har brugt 79.000 kr ud af et bevilliget beløb på 100.000 kr til andre formål end til indkøb af forskningsmaterialer (rotter?), som pengene var øremærket til. Penkowa har – i følge Price Waterhouse Coopers, som har gennemgået bilagene – brugt pengene på personale og rejser.

Det overrasker selvfølgelig ikke denne blogs læsere, at Penkowa har (mis)brugt midlerne. Men den lille sag kaster endnu engang et beskæmmende lys på Københavns Universitet og dets administration. Eftersom universitetet jo har frikendt sig selv, og forskningsministeren har sat universitet ‘under skærpet overvågning’, så sker der nok ikke umiddelbart mere ved denne afsløring. Men ormen gnaver videre i det rådne æble…. [kilde: Politiken]

Penkowa-sagen: Hvad forskningsministeren ikke ville

25. marts 2011

Den førende pen i sagen om Milena Penkowa, Weekendavisens journalist, Poul Pilgaard Johnsen bruger det meste af denne weekends første sektions side 2 til at opsumere, hvad der er sket den forløbne uge. Og det er artig læsning for alle, der følger denne spegede, underholdende og lærerige sag. Som jeg tidligere har været inde på, så var det ganske forudsigeligt, at universitetets bestyrelse på grundlag af kammeradvokatens – og dvs. universitets egen advokats – skriftlige redegørelse for forløbet ville bakke op om rektor og universitetets ledelse. Det var også forudsigeligt, at forskningsminister Sahl-Madsen i en eller anden forstand ville tage frifindelsen ad notam.

Med et vist held lykkedes det for forskningsministeren at få store dele af pressen overbevist om sin handlekraftighed, da hun meldte ud, at universitetet og dets ledelse havde begået proceduremæssige fejl og derfor ville blive sat under “skærpet opsyn”. Men Johnsen lader sig ikke imponere af denne tilsyneladende handlekraft. I stedet konstaterer han tørt, at dette opsyn – som vi ellers kun kender fra de islamiske frisskoler – i bund og grund handler om, at universitet skal følge de forvaltningsregler, der er, nøje. Fx huske at lave notater, når rektor gennemfører en telefonsamtale med en forsker i Spanien osv. Det interessante ved ministerens store armbevægelser og slåen i bolledejen er, hvad hun ikke vil: Nemlig at gennemføre den uvildige undersøgelse, som flere hundrede forskere, medier og politikere har krævet. Med sit stunt formåede ministeren – for en kort tid i hvert fald – at bortlede interessen fra dette væsentlige punkt. Men også kun i kort tid…

Spørgsmålet er, som situationen er lige nu, om den uvildige undersøgelse kommer. Det afhænger helt af den parlamentariske situation. Kan oppositionen i tide mønstre et flertal for det? Er Liberal Alliance, som har krævet undersøgelsen, til at stole på eller kan en udsigt til at få del af magtkagen efter et kommende valg få dem til at ændre holdning? Det er ikke til at vide.

Johnsen kommer også ind på en uvildig undersøgelses status. Den vil ikke have nogen juridisk retsvirkning. Og en undersøgelseskomité vil uden tvivl blive genstand for kritik fra Milena Penkowa, der jo ikke har holdt sig tilbage med inhabilitetsanklager over for andre bedømmere.

Hvilken interesse har offentligheden så i en sådan uvildig undersøgelse? Dens rationalitet er lige præcis, at den vil kunne se på sagens aspekter udefra, kritisk granske den måde universitetet fungerer på, herunder ledelsens evne til at sikre dansk forskings redelighed osv. I modsætning til den interne undersøgelse og ministeriets opsyn, vil kun en ekstern undersøgelse kunne hævde den tvivl, der er skabt om universitetets kompetence, og være med til at retablere universitetets omdømme – nationalt og internationalt. En ekstern uvildig undersøgelse vil have betydning politisk og kulturelt.

Penkowa-sagen ruller videre…

24. marts 2011

Lige så forudsigeligt, det var, at universitetets bestyrelse og kammeradvokatens redegørelse frikendte rektor og den samlede ledelse for anklagen om ‘usaglig forvaltning’ i Penkowa-sagen, lige så forudsigeligt er det, at den 700 sider lange redegørelse vil blive gransket nøje og flere detaljer i sagen vil komme for offentlighedens lys.

I dag kan man læse, at Milena Penkowa aktivt har påvirket valget af medlemmer til det ekspertudvalg, der skulle gennemgå Penkowas doktorafhandling, efter at det var blevet forkastet på grund af sit videnskabelige niveau (i.e. videnskabelig uredelighed). Professor Albert Gjedde, nuværende institutleder på universitetet og en af kræfterne bag den verserende sag om Penkowa, blev således vraget, fordi Penkowa mente, at han var inhabil. En påstand, der ikke blev begrundet. Og universitetets akter vedr. denne inhabilitetserklæring er siden forsvundet…
En anden norsk fhv. professor blev godkendt, men først efter at Penkowa havde sat spørgsmålstegn ved hans habilitet.

Denne lille afsløring føjer endnu en lille brik til det nuancerede billede, vi efterhånden har kunnet danne os af Penkowa og hendes sagskompleks. Det bekræfter billedet af Penkowa som en person, der bestemt ikke sætter sit lys under en skæppe, for nu at formulere det diplomatisk. Samtidig får vi endnu et element til belysning af universitetsledelsens åbenlyse vanskeligheder i håndteringen af denne sag. Hvis ledelsen, som kammeradvokatens redegørelse åbenbart indikerer, formelt set har handlet korrekt – omend ikke uproblematisk eller ukritisabelt – så reflekterer en lille episode som denne, hvorfor der er al mulig grund til at spørge, om den autonomi og den virksomhedsstruktur, som universitetet, er defineret af, er i stand til at forvalte det videnskabelige arbejde på en forsvarlig måde? Hvis en enkelt forskerspire – oven i købet svindelanklaget – kan køre rundt med ledelsen på denne måde, så er det et klart svaghedstegn hos en centralistisk, enevældig universitetsstyreform. [kilder: Politiken, DR]

Mere mystik: Hvem ringede rektor Hemmingsen til i Spanien (om nogen)?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...