Indlæg om Musik

50: The Stooges – Raw Power

7. februar 2023

The Stooges’ tredje album Raw Power udkom for 50 år siden. Et album, der har sat sig spor i rockmusikken, fordi Iggy Pop og guitarist James Williamson skabte en række sange, der var drevet at sidstnævntes rå guitarspil, der blev et forbillede for senere guitarister – i for eksempel The Sex Pistols, Nirvana og the Smiths. Pladen blev indspillet for et begrænset budget i et gammeldags studie, og indspilningen varede en dags tid. Men nok til at skabe et album, der fik god modtagelse af pressen og siden er blevet fremhævet som et hovedværk inden for garagerocken og kaldet et proto-punk-album.

Raw Power

På radaren: The Belle Brigade

6. februar 2023

Nogle toner fra tv-apparatet fangede mit øre og tilfældig- og heldigvis havde jeg mobiltelefonen i hånden og kunne klikke på appen Soundhound, der hurtigt kunne informere mig om, at det, der havde fanget mit øre var The Belle Brigade og deres sang “Belt of Orion”.
Lidt research fortæller mig så, at der er tale om et vist nok ikke længere aktiv duo, bestående af de to søskende Barbara Gruska (guitar, tromemr og sang) og Ethan (guitar, piano og sang) og at de har været aktive siden dannelsen i 2008 og otte år frem.
De kommer fra en musikalsk familie, der blandt andre tæller den kendte filmkomponist John Williams, og den musikalske inspiration henter de fra Everly Brothers-Beatles-Paul Simon-traditionen for flotte vokalharmonier og forførende melodier. Så intet under, at de besnærede mit øre.
To album – The Belle Brigade (2011) og Just Because (2014) – er det blevet til. Måske de skal indlemmes i samlingen? I hvert fald er de faldet i min smag.

Mix

Karen Carpenters død

5. februar 2023

Ja, fyrre år er gået, siden dengang, hvor Karen Carpenter blev fundet livløs i sit soveværelse i forældrenes hus i Downey (Californien). En trist historie om en ung kvinde, der led af spiseforstyrrelse og andre psykiske problemer. Og historien om et stort musikalsk talent, der blev slukket alt for tidligt (hun blev 32 år). Trommeslager og sangerinde var hun, og uden hende var The Carpenters aldrig blevet til noget.

The Carpenters

I den anledning har Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch lavet en Rockhistorie-podcast, der helt er helliget Karen Carpenter.

Hvor gik C V hen da han gik ud?

5. februar 2023

Foranlediget af en internetskribent, der vil fejre C. V. Jørgensens 70-års-dag i dag – selv om han fylder 73 til maj – kunne jeg ikke lade være med at tænke over det faktum, at Carsten Jørgensen med det tilvalgte mellemnavn Valentin har brilleret ved sit fravær på den danske musikscene de sidste mange år. Hvis jeg ikke tager fejl, så var live-pladen Sange fra scenen fra 2012 sidste gang, Jørgensen lod høre fra sig på plade. Og sidst han var på en scene var vist i 2018. Så…

Men Jørgensen har altid været diskret i forhold til pressen og har altid holdt sit privatliv på passende afstand af medierne – klogeligt nok. Jeg mener at have læst et sted, at nogen skulle have set ham komme kørende på en knallert i Lyngby, hvor han er barnefødt og vist stadigvæk holder til. Og andre mener, at han som en anden forfatter har isoleret sig i sit hus, hvor ham passer sine skriverier og sin sukkersyge. Men det er altsammen sladder og gætværk og har intet som helst at gøre med det forhold, at man godt kan savne en tekst- og sangmager som Jørgensen på den aktuelle musikscene. Ikke, at vi ikke har gode sangskrivere, for det har vi. Men ikke nogen af den finurlige slags, som Jørgensen var, da hans sangskriveri var mest markant og slagkraftig.

Men omvendt, så står der ikke skrevet nogetsteds, at man skal blive ved ved samme læst hele livet. Ikke alle behøver at lave en Bob Dylan, en McCartney eller en Rolling Stones og fortsætte langt ind i støvets år. Det er helt ok at trække sig tilbage i god tid, når man føler for det.

Vennerne og vejen

På radaren: Kate Clover

4. februar 2023

Blondie-Debbie Harry møder Iggy Pop og sød punkmusik opstår. Sådan cirka kan man beskrive Kate Clover, der er som et jordskred af neo-punk på sin debut-EP Channel Zero og debutalbummet Bleed your heart out Hun har attituden og udseendet med sig. Rart med et skud moderne punk, nu hvor MGP truer i horisonten…

Før Canned Heat…

3. februar 2023

Egentlig hed sangen “Let’s stick together” (kendt fra en senere indspilning med Bryan Ferry), men Wilbert Harrison, der var slået igennem med sin version af sangen “Kansas City” (af Leiber og Stoller og indspillet af bl. a. Beatles og James Brown), lavede om på den, så den blev til “Let’s Work Together (part One)”, men den blev først noget på hitlisten, da Canned Heat et par år senere indspillede den med Alan Wilson i den vokale forgrund og på mundharpe. Harrison rudimentære udgave havde fortjent en bedre skæbne. En enkel 12 bar blues indspillet med det mest elementære setup: Harrison på mundharmonika, guitar og slagtøj – og en ganske uskyldig tekst om romantisk sammenhold.

Janis Ian hyldes…

2. februar 2023

Janis Ian – “Society’s Child”, “At seventeen” m.fl. – er nu 71 og har netop modtaget en pris for sit livslange virke i musikkens tjeneste af The International Folk Music Awards. Fuldt fortjent for en kunstner, der aldrig er gået på kompromis med sit talent, og som i mange år har været et forbillede for andre kunstnere med en anden seksuel orientering end den heteroseksuelle.

fødselar: Graham Nash – 80

2. februar 2023

Desværre kom Graham Nash ikke til Århus for et par år siden. Corona-pandemien aflyste hans koncert i Musikhuset. Ærgerligt, men sådan er det jo. Og nu fylder Graham Nash firs år i dag, så det er nok tvivlsomt, om han nogensinde kommer forbi den jyske hovedstad.

Graham Nash, der var med i det legendariske britiske popband The Hollies, men mente, at de havde udtømt derres kunstneriske muligheder, hvorfor han forlod succesgruppen omkring 1968 for at slå sig ned i Layrel Canyon og blive en del af Crosby, Stills & Nash, der hurtigt blev det største rocknavn derovre. Og Nash var med, da Neil Young kom med og helt frem til kvartettens sidste tid. Parallelt med den succes havde han en lang solokarriere, lavede en række duoplader med vennen (og uvennen) David Crosby og meget andet. Det seneste album kom i 2016, This path tonight. Ved siden af musikken har Nash arbejdet som fotografi, som ha også har haft succes med.

Paul McCartney – bag linsen

2. februar 2023

Vi har set de billeder og filmklip så mange gange. The Beatles i Beatlemania-perioden i starten af tresserne, hvor de var jagtet vildt af fans, journalister og alle mulige andre. Til gengæld har vi nok aldrig oplevet noget af det fra den anden side. Hvordan mon det har været at være det jagede vildt. Jovist, man kan sagtens finde beskrivelser og vidnesbyrd i litteraturen om the Beatles. Fx kommer Barry Miles ind på det i sin store biografi om McCartney – i forbifarten.

Men nu er McCartney selv ved at udgive en fotobog med titlen 1964: Eyes of the Storm : Photographs and Reflections by Paul McCartney, hvor McCartney offentliggør en række – 275 ialt – fotos, som har tog dengang det hele for alvor tog fart. Fotos af drengene og alt omkring dem. Fotos, der har ligget gemt i Maccas arkiv og nu – hvor Macca er gammel, men langt fra udbrændt og åbenbart fuld af ideer – udgives i bogform med indledning osv. af hovedpersonen selv.
Man behøver ikke at være fan for at forstå betydningen af sådanne billeder. Tresserne var en tid, hvor fotografiet, filmen og ikke mindst tv var vigtige medier til registreringen af tiden – og ja, tidsånden, hvis vi vil blive højtflyvende og uhåndgribelige. Beatlemania er svær at forstå uden billederne. Jeg må hellere bestille et eksemplar. Udkommer til juni.

På hjernen i dag

1. februar 2023

Dødsfald: Henrik Nordbrandt – 77 år

31. januar 2023

Tilbagespoling: Nussbaum & Nordbrandt Hjemløs

Dødsfald: Barrett Strong – 81 år

30. januar 2023

I går sagde vi farvel til guitaristen Tom Verlaine. Men også en anden vigtig person i musikken døde. Nemlig sangeren, sangskriveren m. m. Barret Strong.

Strong var en af de væsentligste bidragere til Motown. Sammen med kollegaen og produceret Norman Whitfield stod han blandt andet for mange af de sange, der gjorde vokalensemblet The Temptations til et af Motowns helt store navne.

Strong begyndte sin karriere på Motown flagskibet Tamla Records, hvor han fik et millionsælgende hit med sangen “Money (that’s what i want)”,der blev skrevet af pladeselskabsejeren Barry Gordy (og Janie Bradford) og siden indspillet af både The Beatles og The Rolling Stones (og mange flere).

I Motown gyldne tidsalder i tresserne var Strong leveringsdygtig i en lang række sange, der tegnede Motown som et mærke, der for alvor kunne opsnappe tidsånden og omsætte den til hitlistevenlige sange – lige fra (den måske mest kendte sang) “I heard it through the grapevine” (gjort berømt af Marvin Gaye) til “Papa was a rolling stone”, som Temptations udødeliggjorde.

Da Motown flyttede forretningen fra Detroit til Los Angeles, forlod Barrett Motown og fortsatte på egen hånd med at synge og indspille plader – og leve af sine royalties. Menm da havde han også sat et varigt aftryk på populærmusikken i det tyvende århundrede.

Barrett Strong – spilleliste

Dødsfald: Tom “Television” Verlaine – 73 år

29. januar 2023

Dagen tegnede eller lyst. En rimelig klar lyseblå himmel ledsagede mig og min ven hunden på den faste morgentur. Og så kommer man hjem til nyheden om, at Tom Verlaine er død i en alder af 73 år.
Har man sagt Tom Verlaine (egl. Thomas Miller), så har man også sagt Television, hvor Verlaine på de to berømte albums Marquee Moon og Adventure satte nye standarder for rock-guitarens formåen. To albums, der er svære at komme uden om, hvis man elsker rockguitar i det hele taget.
Selv om Verlaine siden har udgivet en række kritikerroste soloalbums og arbejdet sammen med navne som Jeff Buckley og Patti Smith, så er det for sin tid i Television, han især bliver husket og fremhævet.
Nu er Verlaine ikke mere og rockguitarspillet har mistet en inspirator og fornyer – og er derfor blevet lidt fattigere.

En kuffert i Berlin

28. januar 2023

Stikordet er nostalgi, og alene det giver mig et lille stik hjertet. For som læseren nok for længst har indset, så har jeg en nostalgisk trang, der ikke sådan lader sig styre eller udrydde. Og hvorfor egentlig også det – i en tid, hvor historieløsheden og nu-nu-nu-fikseringen hersker?

Hvorom alting er, så blev jeg af Jens “Love Shop” Unmack ført langt tilbage, da han (kun) nævnte Marlene Dietrich og hendes sang “Ein Koffer in Berlin”, som Mick Harvey fra The Bad Seeds har lavet en ny-fortolkning af.  Og ikke et ondt ord om den version, men jeg måtte også genhøre Marlenes smukke, bevægende sang om kufferten i Berlin, som er et symbol på en nostalgisk længsel – som tyskerne kalder Sehnsucht – mod byen Berlin og alt, hvad den står for. Kom så Marlene…

Og her er den tyske tekst – til dem af jer, der har et forhold til det tyske sprog:

Ich hab noch einen Koffer in BerlinDeswegen muss ich nächstens wieder hinDie Seligkeiten vergangener ZeitenSind alle noch in meinem kleinen Koffer drin
Ich hab noch einen Koffer in BerlinDer bleibt auch dort und das hat seinen SinnAuf diese Weise lohnt sich die ReiseDenn, wenn ich Sehnsucht hab, dann fahr ich wieder hin
Wunderschön ist’s in Paris auf der Rue MadelaineSchön ist es, im Mai in Rom durch die Stadt zu gehenOder eine Sommernacht still beim Wein in WienDoch ich denk, wenn ihr auch lacht, heut noch an Berlin
Ich hab noch einen Koffer in BerlinDeswegen muss ich nächstens wieder hinİch hab noch einen koffer in BerlinDer bleibt auch dort und das hat seinen Sinn
Auf dieser Weise lohnt sich die ReiseDenn, wenn ich Sehnsucht hab, dann fahr ich wieder hinDenn ich hab noch einen Koffer in Berlin

 

Tekst af Aldo Pinelli, komponister: Ralph Siegel, Bernd Meinunger

 

Når (atom)krigen kommer…

27. januar 2023

Jeg er født mindre end et årti efter Besættelsen, er vokset op under Den Kolde Krig og havde min ungdom i skyggen af Vietnam-krigen. Og så har jeg levet i EU-virkeligheden siden starten af halvfjerdserne – et EU, der blev solgt som fredens projekt- hvis ikke andet kunne overbevise en om EUs relevans (fx det indre markeds velsignelser, arbejdskraftens frie bevægelighed osv.), så kunne påstanden om, at EU ville sikre freden i Europa. Men så kom krigen i ex-Jugoslavien og punkterede den illusion en gang for alle. Og som om det ikke var nok, så ser vi nu et stort set samlet EU mobilisere blindt og føre krig mod Rusland per stedfortræder. Og spørgsmålet blæser i vinden – lige som svaret – hvor længe vil det russiske styre finde sig i, at Vestens allierede – inkl. Danmark – opruster Ukraines hær med alskens isenkram? Hvornår får Ukraine vestlige jagere og bombefly? Hvornår er det Ukraine, der overskrider grænsen til Rusland og ikke omvendt? Og hvornår presses Putins styre til at bringe såkaldt taktiske atomvåben i brug og hvad bliver målet for det første angreb?

Jeg er pacifist helt ind i knoglemarven og har været det, så langt tid jeg kan tænke tilbage. Pacifist i den forstand, at jeg er af den opfattelse, at krig ikke løser mellemfolkelige konflikter, men derimod skaber flere. Og i den forstand, at jeg mener, at vores fælles globale situation er sådan, at vi skal bruge al vores energi på at løse de helt store problemer – som klimaet og den globale ulighed – i stedet for at ødelægge og slå hinanden ihjel. Og jeg er stadigvæk uforstående over for, hvorfor man ikke vil lytte til store lande som Kina, Indien og Tyrkiet, når disse lande anbefaler, at man sætter sig ned med hele det diplomatiske korps, som Vesten og Rusland kan mobilisere, og bruger den nødvendige tid på at finde en holdbar, varig fredelig løsning – med de nødvendige kompromisser, det indebærer. Kunsten at sluge kameler og slidsomt snakke sig til rette med “fjenden” og vise, at det ikke bare har været tom snak, når man lovede, at EU skulle være fredens projekt. Kom nu i gang for fanden.